Lukas 18
1 Og han sa en lignelse til dem om at de alltid skulde bede og ikke bli trette.
Yesuusi ba tamaareta azalonna ubba wode woossana mela tamaarssanaw koyidi yaagidi leemiso odis.
2 Der var en dommer i en by, som ikke fryktet Gud og ikke undså sig for noget menneske.
“Issi kataman Xoossaas yashettonna asaskka yeellatonna issi daynni de7ees
3 Og det var en enke der i byen, og hun kom til ham og sa: Hjelp mig til å få rett over min motstander!
He kataman issi am77iya da7awusu. Iyakka, ‘Tawunne ta morkkiyas giddon de7iya mootuwa pirdda’ yaagada ubba wode he daynnaako simerettawusu.
4 Og lenge vilde han ikke; men til sist sa han ved sig selv: Om jeg enn ikke frykter Gud og ikke undser mig for noget menneske,
Daynnay guutha wodes I odaa si7onna ixxis, shin guyeppe ba wozanan, ‘Taani Xoossaas yayyonna, asas yeellatonna ixxikokka,
5 vil jeg dog hjelpe denne enke til å få rett fordi hun gjør mig uleilighet, så hun ikke til slutt skal komme og legge hånd på mig.
ha am77iya tana waaysiya gisho iw pirddana; yaatonna ixxiko ubba wode yada tana salethana’ yaagidi qoppis” yaagis.
6 Og Herren sa: Hør hvad den urettferdige dommer sier!
Godaykka, “Geella daynnay gidayssa si7ideta
7 Men skulde da ikke Gud hjelpe sine utvalgte til deres rett, dem som roper til ham dag og natt, og er han sen når det gjelder dem?
Xoossay qammanne gallas iyaakko waassiya ba dooridayssatas pirddeneyye? Enttana maaddanaw gam77iyye?
8 Jeg sier eder at han skal skynde sig å hjelpe dem til deres rett. Men når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finne troen på jorden?
Ta hinttew odeyssa si7ite, ellesidi pirddana. Gidoshin, Asa Na7ay yaa wode sa7a bolla ammano demmanddeshsha?” yaagis.
9 Han sa også denne lignelse til nogen som stolte på sig selv at de var rettferdige, og foraktet de andre:
Qassi zaaridi, Yesuusi, banttana xillo asada oothidi ceeqetteyssatasinne harata kadheyssatas hayssada yaagidi leemiso odis.
10 To menn gikk op til templet for å bede; den ene var en fariseer og den andre en tolder.
“Nam77u asati woossanaw Xoossa Keethi bidosona. Issoy Farisaawe hankkoy qassi qaraxa qanxisiya asi.
11 Fariseeren stod for sig selv og bad således: Gud! jeg takker dig fordi jeg ikke er som andre mennesker: røvere, urettferdige, horkarler, eller og som denne tolder.
Farisaawey eqqidi baw woossishe, ‘Xoossaw taani harata mela bonqanchcho, geellanne laymatiya asi, aadhdhida qassi ha qaraxa qanxisiya uraa mela gidonna gisho nena galatays.
12 Jeg faster to ganger om uken, jeg gir tiende av all min inntekt.
Saaminttafe nam77u toho xoomays, ta demmiyaba ubbaafe asiraata kessays’ yaagis.
13 Og tolderen stod langt borte og vilde ikke engang løfte sine øine mot himmelen, men slo sig for sitt bryst og sa: Gud! vær mig synder nådig!
“Shin qaraxa qanxiseyssi qassi haahon eqqidi hari attoshin salo dhoqqu gidi xeellanawukka yayyidi ba tiraa iccishe ‘Xoossaw, tana nagaranchchuwa maararkii’ gidi woossis.
14 Jeg sier eder: Denne gikk rettferdiggjort ned til sitt hus fremfor den andre; for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.
Ta hinttew odeyssa si7ite; Farisaawiyappe hayssi qaraxa qanxiseyssi Xoossaa sinthan xillo gididi ba soo simmis. Ays giikko, bana dhoqqu dhoqqu oothiya asi kawuyana, bana kawushshiya asi dhoqqu dhoqqu gaana” yaagis.
15 De bar også sine små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men da disiplene så det, truet de dem.
Yesuusi yooga nayta bolla ba kushiya wothidi anjjana mela asay iyaakko ehoosona. Yesuusa tamaareti hessa be7idi ays Yesuusakko eheeti yaagidi kaccidosona.
16 Men Jesus kalte dem til sig og sa: La de små barn komme til mig, og hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.
Shin Yesuusi nayta baakko xeegidi, “Yooga nayti taakko yaanayssa diggofite; yo giite. Ays giikko, Xoossaa kawotethay enttada hanidayssatassa.
17 Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.
Taani hinttew tuma odays; Xoossaa kawotethaa yooga naytatho ekkonnay oonikka yaa gelenna” yaagis.
Ayhude halaqatappe issoy, “Keeha asttamaariyaw, merinaa de7uwa demmanaw ay ootho?” yaagidi oychchis. (aiōnios g166)
19 Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.
Yesuusi iyaakko, “Ays tana keehaw yaagada xeegay? Issi Xoossaafe attin hari keehi baawa.
20 Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, hedre din far og din mor.
Laammofa, wodhoppa, kaysotoppa, worddo markkattofa, ne aawanne ne aayiw bonchcha yaagiya kiitaa eray” yaagidi oychchis.
21 Men han sa: Alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.
Uraykka, “Hessata ubbaa taani na7atethafe doomada naagashe gam77as” yaagis.
22 Da Jesus hørte det, sa han til ham: Ett fattes dig ennu: selg alt det du har, og del det ut til fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!
Yesuusi hessa si7ida wode, “Hiza, new issibay paccees; new de7iyaba ubbaa bayzada manqotas imma; salon nena shaloy naagees. Yaata simmada tana kaalla” yaagis.
23 Men da han hørte det, blev han meget bedrøvet; for han var meget rik.
Shin uray hessa si7ida wode iyaw daro shaloy de7iya gisho daro qiirottis.
24 Og da Jesus så det, sa han: Hvor vanskelig det er for de rike å komme inn i Guds rike!
Yesuusi uraa be7idi, “Dure asas Xoossaa kawotethaa geloy waanidi un77anddeshsha?
25 For det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.
Durey Xoossaa kawotethaa gelanayssafe gimaley narppe luhora kantheyssi kawuyees” yaagis.
26 Da sa de som hørte det: Hvem kan da bli frelst?
Hessa si7ida asay, “Hessa gidikko ooni attanee?” yaagidosona.
27 Men han sa: Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud.
Yesuusi, “Asas dandda7ettonabay Xoossaas dandda7ettees” yaagis.
28 Og Peter sa: Se, vi har forlatt alt vårt og fulgt dig.
Phexiroosi, “Hekko nuuni nubaa ubbaa aggidi nena kaallida” yaagis.
29 Da sa han til dem: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller hustru eller brødre eller foreldre eller barn for Guds rikes skyld
“Yesuusi tuma ta hinttew odays; Xoossaa kawotethaas gidi ba keethaa woykko ba machchiw woykko ba ishata woykko ba aawanne ba aayiw woykko ba nayta aggiday;
31 Men han tok de tolv til sig og sa til dem: Se, vi går op til Jerusalem, og alt det som er skrevet av profetene om Menneskesønnen, skal fullbyrdes.
Yesuusi tammanne nam77ata baakko xeegidi, “Ane Yerusalaame boos, nabeti Asa Na7aabaa xaafidaba ubbay yan polettana.
32 For han skal overgis til hedningene og bli spottet og hånet og spyttet på,
I Ayhude gidonna asaas aadhdhidi imettana. Entti iya toochchana, cayananne iya bolla cuttana.
33 og de skal hudstryke ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.
Iya garaafidaappe guye, wodhana, shin heedzantho gallasan I hayqoppe denddana” yaagis.
34 Og de forstod ikke noget av dette, og dette ord var skjult for dem, og de skjønte ikke det han sa.
Shin iya tamaareti hessa ubbaafe issibaakka akeekibookkona. Iya xuuray enttaw qosettida gisho I woygidaakko eribookkona.
35 Og det skjedde da han kom nær til Jeriko, at en blind mann satt ved veien og tigget.
Yesuusi Iyaarkko matattiya wode issi qooqe uray oge gaxan uttidi woossees.
36 Da han hørte folk gå forbi, spurte han hvad dette var.
Qooqe uray asay he bessaara aadhdhishin si7idi, “I aybe?” gidi oychchis.
37 De fortalte ham da at Jesus fra Nasaret gikk forbi.
Entti, “Naazirete Yesuusi hayssara aadhdhees” yaagidosona.
38 Og han ropte: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!
I, “Dawite na7aw, Yesuusa, tana maararkii” yaagidi waassis.
39 Og de som gikk foran, truet ham at han skulde tie. Men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!
Sinthe sinthe biya asati, “Si7i ga” gidi hanqettidosona. Shin I, “Dawite na7aw, tana maara” yaagidi darssi waassis.
40 Da stod Jesus stille, og bød at han skulde føres til ham; og da han kom frem, spurte han ham:
Yesuusi eqqidi uraa baakko ehana mela kiittis. Uraykka, iyaakko shiiqin,
41 Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Han sa: Herre! at jeg må bli seende!
“Ta new ay oothana mela koyay?” yaagidi oychchis. Qooqey, “Godaw ta xeellanaw koyays” yaagis.
42 Og Jesus sa til ham: Bli seende! din tro har frelst dig.
Yesuusi, “Xeella, ne ammanoy nena pathis” yaagis.
43 Og straks fikk han sitt syn igjen, og fulgte ham og lovet Gud; og alt folket som så det, priste Gud.
Uray sohuwara xeelli aggis. Xoossaa bonchchishe Yesuusa kaallis. Asa ubbay hessa be7idi Xoossaa galatidosona.
