Lukas 14
1 Og det skjedde da han kom inn i en av de øverste fariseeres hus på en sabbat for å holde måltid, og de lurte på ham,
Nau hethauwuu, daujedāde hedauauwunene hanesāhenith najane Nesethajauhuhau hadvethee jauaujau vadanesee, henee haeaunauyauhauvaa.
2 se, da var der en vattersottig mann like for ham.
Nau, naune, hena jasaa henane hathaāhede haenenesaunenauau.
3 Og Jesus tok til orde og talte til de lovkyndige og fariseerne og sa: Er det tillatt å helbrede på sabbaten, eller ikke?
Nau Hejavaneauthusau haeauchuhananadetha nanavaavehehau nau Nesethajauhuhau, gaujenanavanau henayauthaude vadanesee? hāthauhuk.
4 Men de tidde. Og han tok på ham og helbredet ham, og lot ham gå.
Nau haedādaunaugunauau. Nau hanaāedanaunith nau haeenayauha, nau haejenana;
5 Og han tok atter til orde og sa til dem: Hvem av eder har en sønn eller en okse som faller i en brønn, og drar dem ikke straks op igjen på sabbatsdagen?
Nau haeauchuhananadetha, Hanaa hedauneau naugauchaudahehau wauāth waugaje janesenayaugaune hadaudaunaudenee, nau gauchauchaunu gauhadnauuguthauva vadanesee? hathauhuk.
6 Men de var ikke i stand til å svare ham på dette.
Nau haeeyauhuune nesenehethauthee jea nuu hayauhuhau.
7 Og han sa en lignelse til gjestene, da han la merke til hvorledes de valgte sig ut de øverste seter:
Nau haedadajenehetha henee hathāadethavathee, hāenauhauwaude hasayāchauhauwunethe najatheaugudaunau; hanaāāedauwunaude,
8 Når du blir buden av nogen til bryllups, da sett dig ikke øverst ved bordet, forat ikke en gjævere enn du skal være buden,
Hāene nananena hadethaunā henanenauau gauwuhaudeneagu, jevajanauguu najatheaugudaunaa; havajavaānethā henane havajavaāheva henee hadethade;
9 og den som innbød dig og ham, skal komme og si til dig: Gi denne mann rum! og du så med skam skal komme til å sitte nederst.
Nau henee hadethāde nau nananede hadjaude nau hadnethāne, Venene naa henane hadehedaugu; nau nananene haddayāhene janaugunenagu hesaudavaa.
10 Men når du er buden, da gå og sett dig nederst, forat han som innbød dig, kan si til dig når han kommer: Venn, kom hit, sett dig høiere op! Da får du ære i alle deres øine som sitter til bords med dig;
Hau hāene nananene hadethanenagu, haddeyehau nau hadjanaugu hesaudavaa henee hāene hadethāde hadjaude, hadethāne, Va javesa; hadnaāene nananene vechauthānaune henee hanethevethehevādaunauau.
11 for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.
Hanau daun nanajathajaude nehayau hadnausādauaude; nau henee nausādauauadede nehayau hadnajanede.
12 Han sa også til den som hadde innbudt ham: Når du gjør gjestebud middag eller aften, da innbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine frender eller rike granner, forat ikke de skal be dig igjen, så du får gjengjeld!
Hanaāenehethaude jea henee hadethādaune, Hāene nananene gauusevanenagu wauāthe hethunevethehevanenagu, jevaadesene hādaehauhauau, wauāthe hāthesaunauau, daudause hādauānauau, wauāthe nethauyādahagu hanedaudewau; havaadethaa jea, nau havaaunaudaunā.
13 Men når du gjør gjestebud, da be fattige, vanføre, halte, blinde!
Hau hāene nananene vethehevanenagu, hadadethaunauau hadavenuhuhauau, henesenehehauau, jeneejavesahehauau, nanenauguhuhauau;
14 så er du salig; for de har ikke noget å gi dig igjen, men du skal få det igjen i de rettferdiges opstandelse.
Nau nananene hadnauwunaunane; hanau daujeneaunaudaunānaune: hanau nananene hadnaunaudaunane jaegauhadeneagu hathāethadee.
15 Da en av dem som satt med til bords, hørte dette, sa han til ham: Salig er den som får sitte til bords i Guds rike.
Hāene hanesāde henee henethevethehevādaune daunedauwaudauwunith nuu hayauhuhau, Hauwunaunade henee hadvethee jauaujau henajanedaunene Hejavaneauthu, hathāhuk.
16 Da sa han til ham: Det var en mann som gjorde en stor nattverd og innbød mange;
Hanaāāedauwunaude, jasaa henane haeavathethunevetheheva, nau haeauwauhadethānanena;
17 og han sendte sin tjener ut ved den tid nattverden skulde holdes, for å si til de innbudne: Kom! for nu er det ferdig.
Nau haejenana hewauwaune dauethunevethehedaunee hadnāedauwunaunith henee hadethavathe, Jenajesaa; vahee hayauhuhau wauwu hanesejenanee.
18 Men de begynte alle som én å undskylde sig. Den første sa til ham: Jeg har kjøpt en aker og må nødvendig gå ut og se på den; jeg ber dig, ha mig undskyldt!
Nau vahee haenesadene hathauchuwuhadethee hadnudanathee. Nanedauwauaude hasenehethauhuk, Neaudaunaudauwau vedauauwuu, nau hadneyehaunau nau hadnauhaudauwau: Nehethathane hadnudanene.
19 Og en annen sa: Jeg har kjøpt fem par okser og går ut for å prøve dem; jeg ber dig, ha mig undskyldt!
Nau jasaa ahagu, Neaudaunauthu yauthauyauna hedauhuwaugaje, nau hadneyehaunau hadnayāduuhuu: nenehethathane hadnudanene.
20 Og atter en annen sa: Jeg har tatt mig en hustru, og derfor kan jeg ikke komme.
Nau jasaa hahagu, hedauwunenenau, nau naajeneejaunau.
21 Og tjeneren kom og fortalte sin herre dette. Da blev husbonden harm og sa til tjeneren: Gå i hast ut på byens gater og streder, og før herinn de fattige og vanføre og blinde og halte!
Hanaāejenauusade henee wauwau, nau hanaāenauhauthehaude hadāhewaunādaune nuu hayauhuhau. Wauhā hechauhauthethāhe hauauwuu hanaāasenaunade hanaāāedauwunaude hewauwaune, Yegauhu nauhauhaunee hadaugauchaudāe nau hadaugauchauchanee hedane, nau hadjāthaunauau hede hathāadavenuhunethee, nau henesenehehauau, nau jeneejavesahehauau, nau nanenauguhuhauau.
22 Og tjeneren sa: Herre! det er gjort som du bød, og der er ennu rum.
Nau wauwau hasenehethauhuk, Vahadāhene, naasedaunau hasenehesene nau nausunauthauyauau, hathāhuk.
23 Da sa herren til tjeneren: Gå ut på veiene og ved gjerdene og nød dem til å komme inn, forat mitt hus kan bli fullt!
Nau Vahadāhede haeāedauwuna wauwaune, Yehau hathenavaunaa nau nethauchayaunaa nau hadjādasauaunaunauau hadejejedāthee, henee naudauauwuu hadeechauchaunaa.
24 For jeg sier eder at ingen av de menn som var innbudt, skal smake min nattverd.
Hanau nāedauwunathane, henee hegau hena henanenauau neadethathee hadnehauwuvajadauwu nadethunevethehewau.
25 Og meget folk vandret sammen med ham. Og han vendte sig og sa til dem:
Nau hena haenethaunau havathenanedanede: nau hanaāejaaagude, nau hanaāāedauwunaude,
26 Om nogen kommer til mig og ikke hater sin far og mor og hustru og barn og brødre og søstre, ja endog sitt eget liv, han kan ikke være min disippel.
Hith daun henane hedasānaugu, hau jasānauwauhuk henesaunaune, nau henaune, nau henene, nau dāeyaunauau, nau henethesaunau, nau hedasāwau, haa nau nehayau hedenaedede jea, nāhauwuneethauguhaa.
27 Og den som ikke bærer sitt kors og følger efter mig, han kan ikke være min disippel.
Nau daun janenevaa henaugauchu, nau thauguhānaugu, nāhauwuneethauguhaa.
28 For hvem av eder som vil bygge et tårn, setter sig ikke først ned og regner efter hvad det vil koste, om han har nok til å fullføre det med,
Hanaa nananena vanadaunesedede hayauauwun gauhadjejanaugu nedauau hadnayādede hadauchuunee, wauau hanaadauchanenee hesehenee?
29 forat ikke, når han har lagt grunnen og ikke er i stand til å fullføre det, alle de som ser det, skal begynne å spotte ham og si:
Havaene hesejenanauhuk hauunauganau, nau hanājeneesedede, vahee henee hathāenauhaudauau hadneevavavayaudenenee.
30 Denne mann begynte å bygge, og var ikke i stand til å fullføre det?
Naa henane nenesedede, hau hajeneesedede, hanāthāde.
31 Eller hvilken konge som drar ut for å møte en annen konge i strid, setter sig ikke først ned og rådslår om han med ti tusen er i stand til å møte den som kommer imot ham med tyve tusen?
Wauāthe daun naja, vadauvauthauhuk jachau najane, hanājanaugude nedauau, nau hanāgaugauanadauau wauau haneene nauguu vadadauchu vasevadadausauau hadnenuchaunaude henee hejevenahedaunau nauguu nesauau vasevadadausauau?
32 Men kan han ikke det, da skikker han sendemenn til ham, mens han ennu er langt borte, og tinger om fred.
Wauāthe, hajesenausujechaugunethe, hanāyethautheavede, nau hanānayāthenedauāwaunaude.
33 Således kan da ingen av eder være min disippel uten at han opgir alt det han eier.
Nau naasauau, daun nananena henee janenaunaudauau vahee henetheyaunau, nāhauwuneethauguhaa.
34 Salt er en god ting, men når også saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med?
Nejauauwuu hethadee: hau hith nejauauwuu jevanujaudāgu, hayew hadneenejauauwujauau?
35 Det duer hverken i jord eller i gjødsel; det blir kastet ut. Den som har ører å høre med, han høre!
Daudause hehauwuuthade vedauauwuu, wauāthe heee vehethe; hau henanenauau hanāneāgudede. Daun henaudaununede heenedauvahek jaathedeha.
