Jobs 8

1 Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:

Ìgbà náà ni Bilidadi, ará Ṣuhi, sì dáhùn wí pé,

2 Hvor lenge vil du tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?

“Ìwọ yóò ti máa sọ nǹkan wọ̀nyí pẹ́ tó? Tí ọ̀rọ̀ ẹnu rẹ̀ yóò sì máa bí ẹ̀fúùfù ńlá?

3 Skulde vel Gud forvende retten, eller den Allmektige forvende rettferdigheten?

Ọlọ́run a ha máa yí ìdájọ́ po bí? Tàbí Olódùmarè a máa gbé ẹ̀bi fún aláre?

4 Har dine sønner syndet mot ham, så har han gitt dem deres brøde i vold.

Nígbà tí àwọn ọmọ rẹ̀ ṣẹ̀ sí i, ó sì gbá wọn kúrò nítorí ìrékọjá wọn.

5 Hvis du vender dig til Gud og beder den Allmektige om nåde,

Bí ìwọ bá sì ké pe Ọlọ́run ní àkókò, tí ìwọ sì gbàdúrà ẹ̀bẹ̀ sí Olódùmarè.

6 hvis du er ren og opriktig, da vil han våke over dig og gjenreise din rettferds bolig,

Ìwọ ìbá jẹ́ mímọ, kí ó sì dúró ṣinṣin: ǹjẹ́ nítòótọ́ nísinsin yìí òun yóò tají fún ọ, òun a sì sọ ibùjókòó òdodo rẹ di púpọ̀.

7 og din forrige lykke vil bli ringe mot din senere lykke, for den skal være overmåte stor.

Ìpilẹ̀ṣẹ̀ rẹ ìbá tilẹ̀ kéré si í, bẹ́ẹ̀ ìgbẹ̀yìn rẹ ìbá pọ̀ sí i gidigidi.

8 For spør bare fremfarne slekter og akt på det som deres fedre har gransket ut

“Èmi bẹ̀ ọ́ ǹjẹ́, béèrè lọ́wọ́ àwọn ará ìgbà nì kí o sì kíyèsi ìwádìí àwọn baba wọn.

9 - for vi er fra igår og vet intet; for en skygge er våre dager på jorden -

Nítorí pé ọmọ-àná ni àwa, a kò sì mọ nǹkan, nítorí pé òjìji ni ọjọ́ wa ni ayé.

10 de skal lære dig og si dig det og bære frem ord fra sitt hjerte.

Àwọn kì yóò wa kọ ọ́, wọn kì yóò sì sọ fún ọ? Wọn kì yóò sì sọ̀rọ̀ láti inú òye wọn jáde wá?

11 Vokser sivet op hvor det ikke er myrlendt? Blir starrgresset stort uten vann?

Papirusi ha lè dàgbà láìní ẹrẹ̀ tàbí eèsún ha lè dàgbà láìlómi?

12 Ennu står det friskt og grønt og blir ikke skåret; da visner det før alt annet gress.

Nígbà tí ó wà ní tútù, tí a kò ké e lulẹ̀, ó rọ dànù, ewéko gbogbo mìíràn hù dípò rẹ̀.

13 Således går det alle dem som glemmer Gud, og den gudløses håp går til grunne;

Bẹ́ẹ̀ ni ipa ọ̀nà gbogbo àwọn tí ó gbàgbé Ọlọ́run, bẹ́ẹ̀ ni ìrètí àwọn àgàbàgebè yóò di òfo.

14 hans tillit avskjæres, og det han trøster sig til, er spindelvev.

Àbá ẹni tí a ó kèé kúrò, àti ìgbẹ́kẹ̀lé ẹni tí ó dàbí ilé aláǹtakùn.

15 Han støtter sig på sitt hus, men det står ikke; han holder sig fast i det, men det står ikke fast.

Yóò fi ara ti ilé rẹ̀, ṣùgbọ́n kì yóò lè dúró, yóò fi di ara rẹ̀ mú ṣinṣin ṣùgbọ́n kì yóò lè dúró pẹ́.

16 Frodig står han der i solens skinn, og hans skudd breder sig ut over hans have;

Ó tutù bí irúgbìn tí a bomirin níwájú oòrùn, ẹ̀ka rẹ̀ sì yọ jáde nínú ọgbà rẹ̀.

17 om en stenrøs slynger sig hans røtter, mellem stener trenger han sig frem.

Gbòǹgbò rẹ̀ ta yí ebè ká, ó sì wó ibi òkúta wọ̀n-ọn-nì.

18 Ryddes han bort fra sitt sted, så kjennes det ikke ved ham, men sier: Jeg har aldri sett dig.

Bí ó bá sì pa á run kúrò ní ipò rẹ̀, nígbà náà ni ipò náà yóò sọ, ‘Èmi kò ri ọ rí!’

19 Se, det er gleden på hans vei, og av mulden spirer andre frem.

Kíyèsi i, ayé rẹ̀ gbẹ dànù àti láti inú ilẹ̀ ní irúgbìn òmíràn yóò hù jáde wá.

20 Nei, Gud forkaster ikke en som er ulastelig, og han holder ikke ugudelige ved hånden.

“Kíyèsi i, Ọlọ́run kì yóò ta ẹni òtítọ́ nù, bẹ́ẹ̀ ni kì yóò ran oníwà búburú lọ́wọ́

21 Ennu vil han fylle din munn med latter og dine leber med jubel.

títí yóò fi fi ẹ̀rín kún ọ ní ẹnu, àti ètè rẹ pẹ̀lú ìhó ayọ̀,

22 De som hater dig, skal klædes med skam, og de ugudeliges telt skal ikke mere finnes.

ìtìjú ní a o fi bo àwọn tí ó kórìíra rẹ̀, àti ibùjókòó ènìyàn búburú kì yóò sí mọ́.”