Jobs 8
1 Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
ὑπολαβὼν δὲ Βαλδαδ ὁ Σαυχίτης λέγει
2 Hvor lenge vil du tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?
μέχρι τίνος λαλήσεις ταῦτα πνεῦμα πολυρῆμον τοῦ στόματός σου
3 Skulde vel Gud forvende retten, eller den Allmektige forvende rettferdigheten?
μὴ ὁ κύριος ἀδικήσει κρίνων ἢ ὁ τὰ πάντα ποιήσας ταράξει τὸ δίκαιον
4 Har dine sønner syndet mot ham, så har han gitt dem deres brøde i vold.
εἰ οἱ υἱοί σου ἥμαρτον ἐναντίον αὐτοῦ ἀπέστειλεν ἐν χειρὶ ἀνομίας αὐτῶν
5 Hvis du vender dig til Gud og beder den Allmektige om nåde,
σὺ δὲ ὄρθριζε πρὸς κύριον παντοκράτορα δεόμενος
6 hvis du er ren og opriktig, da vil han våke over dig og gjenreise din rettferds bolig,
εἰ καθαρὸς εἶ καὶ ἀληθινός δεήσεως ἐπακούσεταί σου ἀποκαταστήσει δέ σοι δίαιταν δικαιοσύνης
7 og din forrige lykke vil bli ringe mot din senere lykke, for den skal være overmåte stor.
ἔσται οὖν τὰ μὲν πρῶτά σου ὀλίγα τὰ δὲ ἔσχατά σου ἀμύθητα
8 For spør bare fremfarne slekter og akt på det som deres fedre har gransket ut
ἐπερώτησον γὰρ γενεὰν πρώτην ἐξιχνίασον δὲ κατὰ γένος πατέρων
9 - for vi er fra igår og vet intet; for en skygge er våre dager på jorden -
χθιζοὶ γάρ ἐσμεν καὶ οὐκ οἴδαμεν σκιὰ γάρ ἐστιν ἡμῶν ἐπὶ τῆς γῆς ὁ βίος
10 de skal lære dig og si dig det og bære frem ord fra sitt hjerte.
ἦ οὐχ οὗτοί σε διδάξουσιν καὶ ἀναγγελοῦσιν καὶ ἐκ καρδίας ἐξάξουσιν ῥήματα
11 Vokser sivet op hvor det ikke er myrlendt? Blir starrgresset stort uten vann?
μὴ θάλλει πάπυρος ἄνευ ὕδατος ἢ ὑψωθήσεται βούτομον ἄνευ πότου
12 Ennu står det friskt og grønt og blir ikke skåret; da visner det før alt annet gress.
ἔτι ὂν ἐπὶ ῥίζης καὶ οὐ μὴ θερισθῇ πρὸ τοῦ πιεῖν πᾶσα βοτάνη οὐχὶ ξηραίνεται
13 Således går det alle dem som glemmer Gud, og den gudløses håp går til grunne;
οὕτως τοίνυν ἔσται τὰ ἔσχατα πάντων τῶν ἐπιλανθανομένων τοῦ κυρίου ἐλπὶς γὰρ ἀσεβοῦς ἀπολεῖται
14 hans tillit avskjæres, og det han trøster sig til, er spindelvev.
ἀοίκητος γὰρ αὐτοῦ ἔσται ὁ οἶκος ἀράχνη δὲ αὐτοῦ ἀποβήσεται ἡ σκηνή
15 Han støtter sig på sitt hus, men det står ikke; han holder sig fast i det, men det står ikke fast.
ἐὰν ὑπερείσῃ τὴν οἰκίαν αὐτοῦ οὐ μὴ στῇ ἐπιλαβομένου δὲ αὐτοῦ οὐ μὴ ὑπομείνῃ
16 Frodig står han der i solens skinn, og hans skudd breder sig ut over hans have;
ὑγρὸς γάρ ἐστιν ὑπὸ ἡλίου καὶ ἐκ σαπρίας αὐτοῦ ὁ ῥάδαμνος αὐτοῦ ἐξελεύσεται
17 om en stenrøs slynger sig hans røtter, mellem stener trenger han sig frem.
ἐπὶ συναγωγὴν λίθων κοιμᾶται ἐν δὲ μέσῳ χαλίκων ζήσεται
18 Ryddes han bort fra sitt sted, så kjennes det ikke ved ham, men sier: Jeg har aldri sett dig.
ἐὰν καταπίῃ ὁ τόπος ψεύσεται αὐτόν οὐχ ἑόρακας τοιαῦτα
19 Se, det er gleden på hans vei, og av mulden spirer andre frem.
ὅτι καταστροφὴ ἀσεβοῦς τοιαύτη ἐκ δὲ γῆς ἄλλον ἀναβλαστήσει
20 Nei, Gud forkaster ikke en som er ulastelig, og han holder ikke ugudelige ved hånden.
ὁ γὰρ κύριος οὐ μὴ ἀποποιήσηται τὸν ἄκακον πᾶν δὲ δῶρον ἀσεβοῦς οὐ δέξεται
21 Ennu vil han fylle din munn med latter og dine leber med jubel.
ἀληθινῶν δὲ στόμα ἐμπλήσει γέλωτος τὰ δὲ χείλη αὐτῶν ἐξομολογήσεως
22 De som hater dig, skal klædes med skam, og de ugudeliges telt skal ikke mere finnes.
οἱ δὲ ἐχθροὶ αὐτῶν ἐνδύσονται αἰσχύνην δίαιτα δὲ ἀσεβοῦς οὐκ ἔσται
