Jobs 7

1 Er ikke et menneskes liv på jorden en krigstjeneste, og hans dager som en dagarbeiders dager?

“Mutum bai sha wahalar aiki ba a duniya? Rayuwarsa ba kamar ta wanda aka yi hayarsa ba ne?

2 Lik en træl som higer efter skygge, og lik en dagarbeider som venter på sin lønn,

Kamar yadda bawa yakan jira yamma ta yi, ko kuma kamar yadda wanda aka yi hayarsa yakan jira a biya shi kuɗin aikin da ya yi.

3 således har jeg fått i eie måneder fulle av nød, og møiefulle netter er falt i min lodd.

Saboda haka rabona shi ne watanni na zama banza, kowane dare kuwa sai ɓacin rai nake samu.

4 Når jeg legger mig, da sier jeg: Når skal jeg stå op? Og lang blir aftenen, og jeg blir trett av å kaste mig hit og dit inntil morgenlysningen.

Lokacin da na kwanta ina tunani, ‘Har sai yaushe zan tashi?’ Gari ya ƙi wayewa, ina ta jujjuyawa har safe.

5 Mitt kjøtt er klædd med makk og med skorper som av jord; min hud skrukner og brister.

Jikina duk tsutsotsi da ƙuraje sun rufe shi, fatar jikina ta ruɓe tana fitar da ruwan miki.

6 Mine dager farer hurtigere avsted enn en veverskyttel, og de svinner bort uten håp.

“Kwanakina suna wucewa da sauri, fiye da yadda ƙoshiyar masaƙa take wucewa da sauri, za su kawo ga ƙarshe ba bege.

7 Kom i hu at mitt liv er et pust! Aldri mere skal mitt øie se noget godt.

Ka tuna, ya Allah, raina numfashi ne kawai; idanuna ba za su taɓa sāke ganin farin ciki ba.

8 Den som nu ser mig, skal ikke mere få øie på mig; når dine øine søker efter mig, er jeg ikke mere.

Idanun da suke ganina yanzu ba za su sāke ganina ba; za ku neme ni amma ba za ku same ni ba.

9 En sky blir borte og farer avsted; således er det med den som farer ned til dødsriket - han stiger ikke op derfra, (Sheol h7585)

Kamar yadda girgije yakan ɓace yă tafi, haka mutum yake shige zuwa kabari ba kuwa zai dawo ba. (Sheol h7585)

10 han vender ikke mere tilbake til sitt hus, og hans sted kjenner ham ikke lenger.

Ba zai taɓa zuwa gidansa ba; ba za a sāke san da shi ba.

11 Så vil da heller ikke jeg legge bånd på min munn; jeg vil tale i min ånds trengsel, jeg vil klage i min sjels bitre smerte.

“Saboda haka ba zan yi shiru ba; zan yi magana cikin ɓacin raina, zan nuna ɓacin raina cikin ruhu, cikin ƙuncin raina.

12 Er jeg et hav eller et havuhyre, siden du setter vakt over mig?

Ni teku ne, ko kuwa dodon ruwa, don me kake tsaro na?

13 Når jeg sier: Min seng skal trøste mig, mitt leie skal hjelpe mig å bære min sorg,

Lokacin da nake zato zan sami salama in na kwanta a gadona don in huta,

14 da skremmer du mig med drømmer og forferder mig med syner.

duk da haka kana ba ni tsoro da mafarke-mafarke, kana tsorata ni da wahayi.

15 Derfor foretrekker min sjel å kveles - heller døden enn disse avmagrede ben!

Na gwammace a shaƙe ni in mutu maimakon in kasance cikin wannan jiki.

16 Jeg er kjed av dette; jeg lever ikke evindelig; la mig være, for mine dager er et pust.

Ba na so in zauna da rai; ba zan rayu ba har abada. Ku rabu da ni; rayuwata ba ta da amfani.

17 Hvad er et menneske, at du gir så meget akt på ham og retter dine tanker på ham,

“Mene ne mutum har da ka kula da shi haka, har ka mai da hankali a kansa,

18 at du opsøker ham hver morgen og prøver ham hvert øieblikk?

har kake duba shi kowace safiya, kake kuma gwada shi koyaushe?

19 Hvor lenge skal det vare før du vender dine øine bort fra mig? Vil du ikke slippe mig til jeg får svelget mitt spytt?

Ba za ka ɗan daina kallo na ba ko ka rabu da ni na ɗan lokaci?

20 Har jeg syndet, hvad ondt gjorde jeg da mot dig, du menneskevokter? Hvorfor har du gjort mig til skive for dig, så jeg er mig selv til byrde?

In na yi zunubi, me na yi maka, kai mai lura da mutane? Don me ka sa ni a gaba? Na zame maka kaya mai nauyi ne?

21 Og hvorfor tilgir du ikke min brøde og forlater mig min misgjerning? For nu må jeg legge mig i støvet; når du søker mig, er jeg ikke mere.

Me ya sa ba za ka gafarta mini laifofina ba? Gama na kusa kwantawa cikin ƙasa; za ka neme ni, amma ba za ka same ni ba.”