Jobs 5

1 Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?

Zovi; hoæe li ti se ko odazvati? i komu æeš se izmeðu svetijeh obratiti?

2 For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.

Doista bezumnoga ubija gnjev, i ludoga usmræuje srdnja.

3 Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.

Ja vidjeh bezumnika gdje se ukorijenio; ali odmah prokleh stan njegov.

4 Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.

Sinovi su njegovi daleko od spasenja i satiru se na vratima a nema ko da izbavi.

5 De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.

Ljetinu njegovu jede gladni i ispred trnja kupi je, i lupež ždere blago njihovo.

6 For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;

Jer muka ne izlazi iz praha niti nevolja iz zemlje nièe.

7 men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.

Nego se èovjek raða na nevolju, kao što iskre iz ugljevlja uzlijeæu u vis.

8 Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,

Ali ja bih Boga tražio, i pred Boga bih iznio stvar svoju,

9 han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,

Koji èini stvari velike i neispitljive, divne, kojima nema broja;

10 som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,

Koji spušta dažd na zemlju i šalje vodu na polja;

11 som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,

Koji podiže ponižene, i žalosne uzvišuje k spasenju;

12 som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,

Koji rasipa misli lukavijeh da ruke njihove ne svrše ništa;

13 han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;

Koji hvata mudre u njihovu lukavstvu, i namjeru opakih obara;

14 om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.

Danju nailaze na mrak, i u podne pipaju kao po noæi.

15 Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,

On izbavlja ubogoga od maèa, od usta njihovijeh i od ruke silnoga.

16 og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.

Tako ima nadanja siromahu, a zloæa zatiskuje usta svoja.

17 Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!

Gle, blago èovjeku koga Bog kara; i zato ne odbacuj karanja svemoguæega.

18 For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.

Jer on zadaje rane, i zavija; on udara, i ruke njegove iscjeljuju.

19 I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.

Iz šest nevolja izbaviæe te; ni u sedmoj neæe te se zlo dotaæi.

20 I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.

U gladi izbaviæe te od smrti i u ratu od maèa.

21 For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.

Kad jezik šiba, biæeš sakriven, niti æeš se bojati pustoši kad doðe.

22 Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;

Smijaæeš se pustoši i gladi, niti æeš se bojati zvijerja zemaljskoga.

23 for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.

Jer æeš s kamenjem poljskim biti u vjeri, i zvijerje æe poljsko biti u miru s tobom.

24 Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.

I vidjeæeš da je mir u šatoru tvom, kuæiæeš kuæu svoju i neæeš se prevariti.

25 Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.

Vidjeæeš kako æe ti se umnožiti sjeme tvoje, i porod æe tvoj biti kao trava na zemlji.

26 Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.

Star æeš otiæi u grob kao što se žito snosi u stog u svoje vrijeme.

27 Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!

Eto, razgledasmo to, tako je; poslušaj i razumij.