Jobs 40

1 Og Herren blev ved å svare Job og sa:

I tako odgovarajuæi Gospod Jovu reèe:

2 Vil du som klandrer den Allmektige, vil du trette med ham? Du som laster Gud, må svare på dette!

Ko se prepire s Bogom, hoæe li ga uèiti? koji kudi Boga, neka odgovori na to.

3 Da svarte Job Herren og sa:

Tada Jov odgovori Gospodu i reèe:

4 Nei, jeg er for ringe; hvad skulde jeg svare dig? Jeg legger min hånd på min munn.

Gle, ja sam malen, šta bih ti odgovorio? Meæem ruku svoju na usta svoja.

5 En gang har jeg talt, men jeg tar ikke mere til orde - ja to ganger, men jeg gjør det ikke mere.

Jednom govorih, ali neæu odgovarati; i drugom, ali neæu više.

6 Og Herren svarte Job ut av stormen og sa:

A Gospod opet odgovarajuæi Jovu iz vihora reèe:

7 Omgjord dine lender som en mann! Jeg vil spørre dig, og du skal lære mig.

Opaši se sada kao èovjek; ja æu te pitati, a ti mi kazuj.

8 Vil du endog gjøre min rettferdighet til intet? Vil du dømme mig skyldig, så du får rett?

Hoæeš li ti uništiti moj sud? hoæeš li mene osuditi da bi sebe opravdao?

9 Har du slik en arm som Gud, og kan du tordne med en røst som hans?

Je li u tebe mišica kao u Boga? grmiš li glasom kao on?

10 Pryd dig med majestet og høihet og klæ dig i glans og herlighet!

Okiti se sada èašæu i velièanstvom, u slavu i krasotu obuci se.

11 La din vrede strømme frem og se på alle overmodige og ydmyk dem!

Prospi jarost gnjeva svojega, i pogledaj sve ponosite, i obori ih.

12 Se på alle overmodige og bøi dem og tred de ugudelige ned der de står!

Pogledaj sve ponosite, i ponizi ih, i potri bezbožnike na mjestu njihovu.

13 Skjul dem alle i støvet, bind deres ansikter fast i mørket!

Zatrpaj ih sve u prah, i poveži im lice na skrivenu mjestu.

14 Da skal også jeg prise dig, fordi din høire hånd kan hjelpe dig.

Tada æu te i ja hvaliti da te èuva desnica tvoja.

15 Se på Behemot, som jeg har skapt like så vel som dig; den eter gress som en okse.

A gle, slon, kojega sam stvorio s tobom, jede travu kao vo;

16 Se hvad kraft den har i sine lender, og hvad styrke den har i sine bukmuskler!

Gle, snaga mu je u bedrima njegovijem, i sila mu je u pupku trbuha njegova;

17 Den strekker sin hale som en seder; senene i dens lår er sammenslynget.

Diže rep svoj kao kedar, žile od jaja njegovijeh spletene su kao grane;

18 Dens ben er som kobberrør, dens knokler som jernstenger.

Kosti su mu kao cijevi mjedene, zglavci kao poluge gvozdene.

19 Den er den ypperste av Guds skapninger; av sin skaper fikk den sitt sverd.

On je prvo izmeðu djela Božijih, tvorac njegov dao mu je maè.

20 Fjellene bærer fôr for den, og alle ville dyr leker der.

Gore nose mu piæu, i sve zvijerje poljsko igra se ondje.

21 Under lotusbusker hviler den, i ly av rør og siv.

U hladu liježe, u gustoj trsci i glibu.

22 Lotusbusker gir den tak og skygge, piletrærne ved bekken omgir den.

Granata drveta zaklanjaju ga sjenom svojim, i opkoljavaju ga vrbe na potocima.

23 Selv om strømmen går stri blir den ikke redd; den er trygg om så en Jordan fosser frem mot dens gap.

Gle, ustavlja rijeku da ne teèe, uzda se da æe ispiti Jordan gubicom svojom.

24 Kan nogen fange den så den ser det? Kan nogen dra en snare gjennem dens nese?

Hoæe li ga ko uhvatiti na oèi njegove? zamku mu provuæi kroz nos?