Jobs 37

1 Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.

Tudi ob tem moje srce trepeta in je premaknjeno iz svojega mesta.

2 Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!

Pozorno prisluhnite hrupu njegovega glasu in zvoku, ki gre iz njegovih ust.

3 Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.

Tega usmerja pod celotnim nebom in svoje bliskanje do koncev zemlje.

4 Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.

Za tem rjovi glas. Grmi z glasom svoje odličnosti in ne bo jih zadržal, ko se zasliši njegov glas.

5 Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.

Bog s svojim glasom čudovito grmi. Dela velike stvari, ki jih ne moremo doumeti.

6 Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.

Kajti snegu pravi: ›Bodi na zemlji, ‹ podobno majhnemu dežju in velikemu dežju njegove moči.

7 Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.

Pečati roko vsakega človeka, da bi vsi ljudje lahko poznali njegovo delo.

8 Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.

Potem gredo živali v brloge in ostanejo na svojih mestih.

9 Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.

Iz juga prihaja vrtinčast veter in mraz iz severa.

10 Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.

Z dihom Boga je dana zmrzal in širina vodá je omejena.

11 Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,

Tudi z namakanjem obtežuje debel oblak. Razpršuje svoj svetli oblak.

12 og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;

Ta je obrnjen ob njegovih nasvetih, da lahko naredijo karkoli jim zapoveduje na obličju zemeljskega [kroga] na zemlji.

13 enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.

Povzroča mu, da pride, bodisi za grajanje ali za njegovo deželo ali za usmiljenje.

14 Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!

Prisluhni temu, oh Job. Stoj mirno in preudari čudovita Božja dela.

15 Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?

Ali veš, kdaj jih je Bog razporedil in svetlobi svojega oblaka velel, da zasije?

16 Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,

Mar poznaš izravnavanja oblakov, čudovita dela njega, ki je popoln v spoznanju?

17 du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?

Kako so tvoje obleke tople, ko z južnim vetrom umiri zemljo?

18 Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?

Ali si ti z njim razprostrl nebo, ki je močno in kakor staljeno zrcalo?

19 Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.

Pouči nas, kaj mu bomo rekli, kajti svojega govora ne moremo urediti zaradi teme.

20 Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?

Mar mu bo povedano, da jaz govorim? Če človek govori, bo zagotovo požrt.

21 Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.

Sedaj ljudje ne vidimo svetle svetlobe, ki je v oblakih, toda veter gre mimo in jih očisti.

22 Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.

Lepo vreme prihaja iz severa. Z Bogom je strašno veličanstvo.

23 Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.

Glede Vsemogočnega, ne moremo ga srečati. Odličen je v moči, v sodbi in v obilici pravice. Ne bo prizadel.

24 Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.

Ljudje se ga zato bojijo. Ne ozira se na nobenega od tistih, ki so modrega srca.«