< Jobs 37 >

1 Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.
И от сих возмятеся сердце мое и отторжеся от места своего.
2 Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!
Послушай слуха во гневе ярости Господни, и поучение изо уст Его изыдет.
3 Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.
Под всем небом началство его, и свет его на крилу земли.
4 Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.
Вслед его возопиет гласом, возгремит гласом величия Своего, и не изменит их, яко услышит глас Его.
5 Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.
Возгремит Крепкий гласом Своим дивная: сотвори бо велия, ихже не ведахом.
6 Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.
Повелеваяй снегу: буди на земли, и буря дождя, и буря дождев могутства Его.
7 Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.
В руце всякаго человека знаменает, да познает всяк человек свою немощь.
8 Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.
Внидоша же зверие под кров и умолкоша на ложи.
9 Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.
Из хранилищ внутренних находят болезни, и от внешних стран студень.
10 Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.
И от дыхания Крепка даст лед: управляет же воду, якоже хощет,
11 Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,
и избранное устрояет облак: разженет облак свет Его,
12 og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;
и Сам окрестная превратит, якоже хощет, в дела их: вся, елика заповесть им, сия чиноположена суть от Него на земли,
13 enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.
аще в наказание, аще на землю свою, аще на милость обрящет и.
14 Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!
Внуши сия, Иове: стани учайся силе Господни.
15 Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?
Вемы, яко Господь положи дела Своя, свет сотворив из тмы.
16 Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,
Весть же различие облаков и велия падения злых.
17 du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?
Твоя же одежда тепла, почивает же на земли от юга.
18 Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?
Утверждения с Ним в древности, крепка якоже видение слития.
19 Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.
Чесо ради, научи мя, что речем Ему? И престанем многа глаголюще.
20 Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?
Еда книга, или книгочиа ми предстоит? Да стоящь сотворю человеку молчати.
21 Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.
Не всем же видимь свет: светлый есть в древностех, якоже еже от него на облацех.
22 Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.
От севера облацы златозарни: в сих велия слава и честь Вседержителева.
23 Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.
И не обретаем иного подобна крепости Его: иже судит праведно, мниши ли, яко не слышит Той?
24 Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.
Темже убоятся Его человецы: убоятся же Его и премудрии сердцем.

< Jobs 37 >