Jobs 31
1 En pakt hadde jeg gjort med mine øine, at jeg ikke skulde se på en jomfru.
U A hana au i berita me kuu mau maka; A no ke aha la au e nana aku ai i ke kaikamahine?
2 Hvad lodd vilde jeg ellers få av Gud i himmelen, eller hvad arv av den Allmektige i det høie?
A heaha ka haawina a ke Akua mai luna mai? Heaha hoi ka hooilina a ka Mea mana mai kahi kiekie mai?
3 Rammer ikke fordervelse den urettferdige, og ulykke dem som gjør det onde?
Aole anei he make no ka poe pono ole? A me ka luku no ka poe hana hewa?
4 Ser ikke han mine veier, og teller han ikke alle mine skritt?
Aole anei ia i ike i ko'u mau aoao, A i helu hoi i kuu mau kapuwai a pau?
5 Dersom jeg har faret frem med falskhet, og min fot har hastet til svik
Ina ua hele au ma ka wahahee, Ina ua lalelale kuu wawae i ka hoopunipuni;
6 - la Gud veie mig på rettferds vektskål, og han skal se at jeg er uten skyld -
E kaupaonaia au ma ke kaupaona pono, I ike ai ke Akua i kuu oiaio.
7 dersom mine skritt har bøid av fra veien, og mitt hjerte har fulgt mine øine, og dersom der er nogen flekk på mine hender,
Ina ua kapae kuu hele ana mai ke ala aku, A ua hele kuu naau mamuli o ko'u mau maka, Ina ua pili ke kina i kuu mau lima;
8 gid da en annen må ete det jeg har sådd, og gid det jeg har plantet, må rykkes op med rot!
Alaila e lulu no au, a na hai e ai; A e uhukiia kuu mea ulu.
9 Dersom mitt hjerte har latt sig dåre for en kvinnes skyld, og jeg har luret ved min næstes dør,
Ina ua hoowalewaleia ko'u naau e ka wahine, Ina ua hoohalua au ma ka puka o ko'u hoalauna;
10 gid da min hustru må male korn for en annen, og andre menn bøie sig over henne!
Alaila e kaapalaoa ka'u wahine na hai, A e kulou na mea e maluna ona.
11 For slikt er en skjenselsdåd, det er en misgjerning, hjemfalt til dom;
No ka mea, he hewa nui no ia, A he lawehala no ia imua o na lunakanawai.
12 det er en ild som fortærer like til avgrunnen; alt mitt gods skulde den gjøre ende på.
No ka mea, he ahi ia e hoopau ana, a i ka make, A e uhuki no ia i ka'u mea loaa a pau.
13 Har jeg krenket min træls og min trælkvinnes rett, når de hadde nogen trette med mig?
Ina ua hoowahawaha au i ka hoopono ana i ka'u kauwakane a me ka'u kauwawahine, Ia lakou i hoopaapaa pu ai me au;
14 Hvad skulde jeg da gjøre om Gud stod op, og hvad skulde jeg svare ham om han gransket saken?
Heaha ka'u e hana aku ai ke ku mai ke Akua? A ke hookolokolo mai ia, heaha ka'u e olelo aku ai ia ia?
15 Har ikke han som skapte mig i mors liv, skapt også dem, og har ikke en og den samme dannet oss i mors liv?
Aole anei ka mea nana au i hana iloko o ka opu i hana hoi ia ia? I hana hoi oia ia maua iloko o ka opu hookahi?
16 Har jeg nektet fattigfolk det de ønsket, og latt enkens øine tæres bort?
Ina ua hoole au i ka makemake o ka poe ilihune, A ua hoonawaliwali i na maka o ka wahinekanemake;
17 Har jeg ett mitt brød alene, så den farløse ikke fikk ete av det?
A ina ua ai au i ka'u wahi ai iki, owau wale no, A i ai ole hoi ka mea makua ole ia mea;
18 Nei, fra min ungdom av vokste han op hos mig som hos en far, og fra min mors liv av førte jeg henne ved hånden.
(No ka mea, mai kuu wa opio mai, ua ulu pu ia me au me he makuakane la, A mai ka opu mai o ko'u makuwahine ua alakai au ia ia: )
19 Har jeg kunnet se en ulykkelig uten klær eller en fattig uten et plagg å ha på sig?
Ina ua ike au i ka mea e make ana i ke kapa ole, A i ka mea ilihune me ka mea uhi ole;
20 Måtte ikke hans lender velsigne mig, fordi han fikk varme sig med ull av mine får?
Ina ua hoomaikai ole kona puhaka ia'u, A ua pumahana ole ia i ka hulu o ka'u poe hipa;
21 Har jeg løftet min hånd mot den farløse, fordi jeg var viss på å få medhold i retten?
Ina ua kau aku au i kuu lima maluna o ka mea makua ole, I ka manawa a'u i ike ai i kuu kokua ma ka ipuka:
22 Gid da min skulder må falle fra sitt ledd, og min arm bli brutt løs fra sin skål!
Alaila e haule iho kuu lima mai ka poohiwi aku, A e haki kuu lima mai ka iwi poohiwi aku.
23 For Guds straff fylte mig med redsel, og mot hans velde maktet jeg intet.
No ka mea, he mea weliweli ia'u ka hoopai ana o ke Akua, A no kona kiekie aole loa au i hoomanawanui.
24 Har jeg satt mitt håp til gullet og sagt til gullklumpen: Du er min tillit?
Ina ua hoonoho au i ke gula i mea e lana'i kuu manao, Ina olelo aku au i ke gula maikai, Oia kuu mea e palele ai;
25 Har jeg gledet mig fordi min rikdom blev stor, og fordi min hånd vant mig meget gods?
Ina ua olioli au no ka nui o kuu waiwai, A no ka mea nui a kuu lima i loaa'i;
26 Når jeg så sollyset, hvorledes det strålte, og månen, hvor herlig den skred frem,
Ina ua ike au i ka la i kona lilelile ana, A i ka mahina i kona hele aiai ana;
27 blev da mitt hjerte dåret i lønndom, så jeg sendte dem håndkyss?
A ua hoowalewale malu ia ko'u naau, I honi ai kuu lima i kuu waha;
28 Nei, også det vilde være en misgjerning, hjemfalt til dom; for da hadde jeg fornektet Gud i det høie.
He hewa no hoi ia i ka lunakanawai; No ka mea, ua hoole aku au i ke Akua maluna.
29 Har jeg gledet mig ved min fiendes uferd og jublet når ulykken rammet ham?
Ina ua olioli au i ka make ana o ka mea inaina mai ia'u, A ua hauoli au i ka loaa ana o ka hewa ia ia:
30 Nei, jeg tillot ikke min munn å synde ved å forbanne ham og ønske ham døden.
Aole! aole au i ae aku i kuu waha e hana hewa, Ma ke noi aku i ka hooino maluna o kona uhane.
31 Må ikke mine husfolk vidne at enhver fikk mette sig ved mitt bord?
Ina i olelo ole mai na kanaka o kuu halelewa, Ina e loaa ia makou kona io! aole makou e maona.
32 Aldri måtte en fremmed ligge utenfor mitt hus om natten; jeg åpnet mine dører for den veifarende.
Aole i moe mawaho ka malihini, Ua wehe ae no au i ko'u puka no ka mea hele.
33 Har jeg, som mennesker pleier, skjult mine synder og dulgt min misgjerning i min barm,
Ina ua uhi au i kuu hala e like me ka ke kanaka, I ka huna ana i kuu hewa iloko o kuu poli;
34 fordi jeg fryktet den store mengde og var redd for de fornemme slekters forakt, så jeg tidde stille og ikke gikk ut av min dør?
Alaila e hoohilahilaia au imua o ka aha nui, A na ka wahawaha o na ohana e hooweliweli ia'u, A noho malie no au, a hele ole iwaho o ka puka.
35 Å, om jeg hadde nogen som vilde høre på mig! Se, her er min underskrift, la den Allmektige svare mig! Å, om jeg hadde det skrift min motpart har satt op!
Ina hoi e hoolohe mai kela ia'u! Eia hoi kuu hoailona, e ekemu mai ka Mea mana ia'u! A e kakau kuu enemi i ka palapala hoopii!
36 Sannelig, jeg skulde ta det på min skulder, jeg skulde feste det til mitt hode som en krone;
He oiaio e kau aku au ia mea maluna o ko'u poohiwi, E nakii au ia me he leialii la maluna o'u.
37 jeg skulde gjøre ham regnskap for alle mine skritt, som en fyrste skulde jeg møte ham.
E hai aku hoi au ia ia i ka heluna o kuu mau kapuwai; Me he alii la, e hookokoke aku au ia ia.
38 Dersom min aker skriker over mig, og alle dens furer gråter,
Ina e uwe kuu aina no'u, A o na auwaha hoi ona e kanikau mai;
39 dersom jeg har fortæret dens grøde uten betaling og utslukket dens eiers liv,
Ina ua ai au i kona hua me ke kala ole, A ua hoomake paha i na haku ona;
40 gid det da må vokse torner på min aker istedenfor hvete og ugress istedenfor bygg! Her ender Jobs ord.
E hoouluia ka laau oioi no ka palaoa, A o ka zizania no ka bale. Ua pau ka olelo a Ioba.
