Jobs 3
1 Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
Emva kwalokho uJobe wavula umlomo wakhe, waqalekisa usuku lwakhe.
2 Job tok til orde og sa:
UJobe wasephendula wathi:
3 Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
Kalubhubhe usuku engazalwa ngalo, lobusuku okwathiwa ngalo: Kukhulelwe umntwana wesilisa.
4 Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
Lolosuku kalube ngumnyama, uNkulunkulu angalunanzi ephezulu, lokukhanya kungalukhanyisi.
5 Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
Umnyama lethunzi lokufa kakuluhlenge, iyezi lihlale phezu kwalo, umnyama welanga ulwesabise.
6 Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
Lobobusuku, umnyama ububambe, lungathokozi ensukwini zomnyaka, lungezi kunani lezinyanga.
7 Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
Khangela, lobobusuku kabube yinyumba, umsindo wentokozo ungangeni kubo.
8 Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
Kababuqalekise abaqalekisi bosuku, abalungele ukuvusa uLeviyathani.
9 Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
Zibe mnyama inkanyezi zokusa kwabo, bulindele ukukhanya, kodwa kungabi khona, bungaboni inkophe zokusa.
10 fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
Ngoba bungavalanga iminyango yesisu sikamama wami, bungafihlanga usizi emehlweni ami.
11 Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
Kungani ngingafanga kusukela esizalweni, ngiphele ekuphumeni kwami esiswini?
12 Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
Kungani amadolo angandulela? Kungani lamabele ukuthi ngimunye?
13 For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
Ngoba khathesi ngabe ngacambalala ngathula, ngalala, khona ngaba lokuphumula,
14 sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
kanye lamakhosi labeluleki bomhlaba abazakhela amanxiwa,
15 eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
kumbe kanye leziphathamandla ezazilegolide ezagcwalisa izindlu zazo ngesiliva.
16 eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
Kumbe njengomphunzo ofihliweyo ngingabi khona, njengensane ezingabonanga ukukhanya.
17 Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
Lapho ababi bayekela ukuhlupha, lapho abakhathele ngamandla bephumula.
18 Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
Izibotshwa ziyaphumula ndawonye, kazizwa ilizwi lomcindezeli.
19 Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
Omncinyane lomkhulu balapho, lesigqili sikhululekile enkosini yaso.
20 Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,
Kungani enika ukukhanya kohluphekayo, lempilo kwabalokubaba komphefumulo;
21 dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
abalindele ukufa, kodwa kungekho, bekugebha kulenotho efihliweyo,
22 dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
abathabayo kakhulu ngentokozo, bajabule lapho bethola ingcwaba?
23 til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
Emuntwini yini, ondlela yakhe ifihliwe, uNkulunkulu ambiyeleyo?
24 For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
Ngoba ukububula kwami kuza phambi kokudla kwami, lokubhonga kwami kuthululeka njengamanzi.
25 For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
Ngoba engikwesabayo ngokwesaba sekungehlele, lengilovalo ngakho kufikile kimi.
26 Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.
Ngangingahlalisekanga, ngingaphumuli, ngingelakuthula, lohlupho lweza.
