Jobs 27

1 Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

Alò, Job te kontinye diskou li. Li te di:

2 Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

Kon Bondye viv la, ki te retire dwa m, Toupwisanki te fè m gen nanm anmè a,

3 - for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:

paske tan lavi toujou nan mwen. Souf Bondye la nan nen m.

4 Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

Lèv mwen, anverite, p ap pale sa ki pa dwat, ni lang mwen pa p pale manti.

5 Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

Fòk se lwen m pou m ta bay ou rezon. Jiskaske m mouri, mwen p ap lage entegrite m.

6 Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

Mwen kenbe fèm a ladwati mwen. Mwen p ap lage l menm. Kè m pa repwoche m depi gen lavi ladan m.

7 La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

“Kite lènmi m kapab tankou mechan a. Kite sila ki leve kont mwen, san jistis.

8 For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

Paske ki espwa sila ki san Bondye a genyen lè l koupe retire nèt, lè Bondye fè l oblije bay lavi li?

9 Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

Èske Bondye va tande kri li lè malè rive li?

10 Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

Èske li va pran plezi nan Toupwisan an? Èske li va rele non Bondye a nan tout tan sa yo?

11 Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

Mwen va enstwi ou nan pwisans Bondye. Pwojè Toupwisan an, mwen p ap kache l.

12 I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

Gade byen, nou tout gen tan wè sa. Ebyen, poukisa nou aji nan foli?

13 Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

“Sa se pòsyon a moun mechan an ki va sòti Bondye, ak eritaj ke mechan yo va resevwa nan men Toupwisan an.

14 Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

Malgre fis li yo anpil, yo destine pou nepe. Konsa, desandan li yo ap toujou manke pen.

15 De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

Sila ki swiv li yo va antere nan lamò e vèv li yo p ap kriye pou li.

16 Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

Malgre li fè gwo pil ajan an vin tankou se tè e prepare vètman anpil tankou ajil,

17 så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

li kab prepare l, men se moun ladwati yo k ap mete li, se inosan yo k ap divize ajan an.

18 Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

Li te bati kay li tankou papiyon, oswa tankou kay poto gadyen te fè.

19 Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.

Li kouche byen rich, men li pa janm vin genyen ankò; li ouvri zye li, men li pa la.

20 Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

Gwo laperèz yo rive pran l tankou yon flèv. Yon move tan vole retire l pandan lannwit.

21 Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

Van lès la pote l ale e li pati. Li fè l vire tounen kite plas li.

22 Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

Paske l ap plonje sou li san epanye, pandan li eseye envite l chape nan men l.

23 Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.

Pèp la va bat men yo sou li. Yo va sifle sou li kon koulèv, pou li kite plas li a.”