Jobs 27

1 Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

約伯接着說：

2 Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

上帝奪去我的理，全能者使我心中愁苦。 我指着永生的上帝起誓：

3 - for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:

我的生命尚在我裏面； 上帝所賜呼吸之氣仍在我的鼻孔內。

4 Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

我的嘴決不說非義之言； 我的舌也不說詭詐之語。

5 Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

我斷不以你們為是； 我至死必不以自己為不正！

6 Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

我持定我的義，必不放鬆； 在世的日子，我心必不責備我。

7 La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

願我的仇敵如惡人一樣； 願那起來攻擊我的，如不義之人一般。

8 For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

不敬虔的人雖然得利， 上帝奪取其命的時候還有甚麼指望呢？

9 Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

患難臨到他， 上帝豈能聽他的呼求？

10 Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

他豈以全能者為樂， 隨時求告上帝呢？

11 Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

上帝的作為，我要指教你們； 全能者所行的，我也不隱瞞。

12 I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

你們自己也都見過， 為何全然變為虛妄呢？

13 Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

上帝為惡人所定的分， 強暴人從全能者所得的報乃是這樣：

14 Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

倘或他的兒女增多，還是被刀所殺； 他的子孫必不得飽食。

15 De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

他所遺留的人必死而埋葬； 他的寡婦也不哀哭。

16 Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

他雖積蓄銀子如塵沙， 預備衣服如泥土；

17 så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

他只管預備，義人卻要穿上； 他的銀子，無辜的人要分取。

18 Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

他建造房屋如蟲做窩， 又如守望者所搭的棚。

19 Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.

他雖富足躺臥，卻不得收殮， 轉眼之間就不在了。

20 Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

驚恐如波濤將他追上； 暴風在夜間將他颳去。

21 Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

東風把他飄去， 又颳他離開本處。

22 Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

上帝要向他射箭，並不留情； 他恨不得逃脫上帝的手。

23 Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.

人要向他拍掌， 並要發叱聲，使他離開本處。