Jobs 27

1 Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

约伯接着说：

2 Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

神夺去我的理，全能者使我心中愁苦。 我指着永生的 神起誓：

3 - for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:

我的生命尚在我里面； 神所赐呼吸之气仍在我的鼻孔内。

4 Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

我的嘴决不说非义之言； 我的舌也不说诡诈之语。

5 Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

我断不以你们为是； 我至死必不以自己为不正！

6 Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

我持定我的义，必不放松； 在世的日子，我心必不责备我。

7 La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

愿我的仇敌如恶人一样； 愿那起来攻击我的，如不义之人一般。

8 For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

不敬虔的人虽然得利， 神夺取其命的时候还有什么指望呢？

9 Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

患难临到他， 神岂能听他的呼求？

10 Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

他岂以全能者为乐， 随时求告 神呢？

11 Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

神的作为，我要指教你们； 全能者所行的，我也不隐瞒。

12 I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

你们自己也都见过， 为何全然变为虚妄呢？

13 Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

神为恶人所定的分， 强暴人从全能者所得的报乃是这样：

14 Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

倘或他的儿女增多，还是被刀所杀； 他的子孙必不得饱食。

15 De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

他所遗留的人必死而埋葬； 他的寡妇也不哀哭。

16 Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

他虽积蓄银子如尘沙， 预备衣服如泥土；

17 så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

他只管预备，义人却要穿上； 他的银子，无辜的人要分取。

18 Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

他建造房屋如虫做窝， 又如守望者所搭的棚。

19 Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.

他虽富足躺卧，却不得收殓， 转眼之间就不在了。

20 Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

惊恐如波涛将他追上； 暴风在夜间将他刮去。

21 Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

东风把他飘去， 又刮他离开本处。

22 Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

神要向他射箭，并不留情； 他恨不得逃脱 神的手。

23 Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.

人要向他拍掌， 并要发叱声，使他离开本处。