Jobs 15
1 Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
Dann antwortete Eliphas von Theman:
2 Svarer vel en vis mann med en kunnskap som bare er vind, og fyller han sitt indre med stormvær?
Wird wohl ein Weiser windige Ansicht als Antwort vortragen und sein Inneres mit Ostwind füllen -
3 Vil han vel forsvare sin sak med ord som ikke nytter, og med tale hvormed han intet utretter?
mit Rede strafend, die nichts taugt, und mit Worten, durch die er nichts fördert?
4 Du nedbryter endog gudsfrykten og svekker andakten for Guds åsyn;
Dazu zerstörst du die Gottesfurcht und thust die Andacht ab, die Gott gebührt.
5 for din synd legger ordene i din munn, og du velger falske menns tale.
Denn deine Schuld macht deinen Mund gelehrig, und du erwählst die Sprache Verschmitzter.
6 Din egen munn domfeller dig, ikke jeg; dine leber vidner mot dig.
Dein Mund verurteilt dich, nicht ich, und deine Lippen zeugen wider dich.
7 Blev du født først av alle mennesker, eller kom du til verden før alle haugene var til?
Bist du als der erste der Menschen geboren und noch vor den Hügeln hervorgebracht?
8 Har du vært tilhører i Guds lønnlige råd og der tilranet dig visdom?
Hast du im Rate Gottes zugehört und die Weisheit an dich gerissen?
9 Hvad vet du som vi ikke vet? Hvad forstår du som er ukjent for oss?
Was weißt du, daß wir nicht wüßten, was verstehst du, das uns nicht auch bewußt wäre?
10 Det er blandt oss en som er både gammel og gråhåret, rikere på dager enn din far.
Auch unter uns sind Greise, sind Ergraute, reicher als dein Vater an Lebenstagen!
11 Er Guds trøsteord for lite for dig, og et ord som er talt i saktmodighet til dig?
Sind dir Gottes Tröstungen zu gering, und ein Wort, das sanft mit dir verfuhr?
12 Hvorfor lar du dig rive med av ditt hjerte, og hvorfor gnistrer dine øine? -
Was reißt dein Unmut dich fort, und was rollen deine Augen,
13 siden du vender din vrede mot Gud og lar ordene strømme fra din munn.
daß du gegen Gott dein Schnauben kehrst und deinem Munde solche Worte entfahren lässest?
14 Hvad er et menneske, at han skulde være ren, og en som er født av en kvinne, at han skulde være rettferdig?
Was ist der Mensch, daß er rein sein könnte, und daß gerecht dastände der Weibgeborene?
15 Endog på sine hellige stoler han ikke, og himlene er ikke rene i hans øine,
Selbst seinen Heiligen traut er nicht, und der Himmel ist nicht rein in seinen Augen,
16 langt mindre da en vederstyggelig, en fordervet, en mann som drikker urett som vann.
geschweige der Abscheuliche, Verderbte - der Mensch, der Unrecht wie Wasser trinkt!
17 Jeg vil kunngjøre dig noget, hør på mig! Hvad jeg har sett, det vil jeg fortelle,
Ich will dich unterweisen, höre mir zu, und was ich geschaut, das will ich erzählen,
18 det som vise menn forkynner og ikke har dulgt, det som de mottok fra sine fedre,
was die Weisen berichten unverhohlen von ihren Vätern her.
19 til hvem landet alene var gitt, og blandt hvem ingen fremmed hadde draget igjennem.
Ihnen war noch das Land allein gegeben, und noch kein Fremdling unter ihnen umhergezogen.
20 En ugudelig lever i angst alle sine dager, og få i tall er de år som er gjemt for voldsmannen.
“Sein Leben lang ängstigt sich der Frevler und alle die Jahre hindurch, die dem Wüterich aufgespart sind.
21 Redselstoner lyder i hans ører; midt i freden kommer ødeleggeren over ham.
“Schreckenslaute tönen in seinen Ohren, mitten im Frieden überfällt ihn der Verwüster.
22 Han tror ikke han skal komme tilbake fra mørket, og han er utsett til å falle for sverdet.
“Er giebt die Hoffnung auf, dem Dunkel zu entrinnen, für das Schwert ist er ausersehen.
23 Han flakker om efter brød og spør: Hvor er det å finne? Han vet at en mørkets dag står ferdig ved hans side.
“Er schweift nach Brot umher - wo ist's zu finden? - er weiß, daß ihm bereit gestellt der Unglückstag.
24 Nød og trengsel forferder ham; den overvelder ham, lik en stridsrustet konge,
“Ihn schrecken Not und Angst; sie packt ihn wie ein König, der zum Sturm bereit,
25 fordi han rakte ut sin hånd mot Gud og våget å trosse den Allmektige,
“weil er seine Hand gegen Gott ausgereckt und dem Allmächtigen Trotz geboten hat.
26 stormet frem mot ham med opreist nakke, med sine skjolds tette tak,
Er stürmte gegen ihn an mit dem Halse, mit den dichten Buckeln seiner Schilde,
27 fordi han dekket sitt ansikt med sin fedme og la fett på sin lend
“weil er sein Gesicht mit Schmeer bedeckte und Fett ansetzte an der Lende,
28 og bodde i ødelagte byer, i hus hvor ingen skulde bo, og som var bestemt til å bli grusdynger.
“sich ansiedelte in verfehmden Städten, in Häusern, die niemand bewohnen sollte, die zu Steinhaufen bestimmt waren.
29 Han blir ikke rik, og hans gods varer ikke ved, og hans grøde luter ikke mot jorden.
“Er wird nicht reich, noch hat seine Habe Bestand, und seine Ähre neigt sich nicht zur Erde.
30 Han slipper ikke ut av mørket; ildslue skal tørke hans kvister, og han skal komme bort ved hans munns ånde.
“Er entgeht nicht der Umfinsterung; seine Schößlinge dörrt die Flamme aus, und durch seinen Zornhauch vergeht er.
31 Ei sette han sin lit til det som forgjengelig er! Da narrer han sig selv, for bare forgjengelighet blir hans vederlag.
“Er vertraue nicht auf Trug, er irrt sich: denn Trug wird sein Eintausch sein.
32 Før hans dag kommer, blir det opfylt, og hans gren grønnes ikke.
“Ehe noch sein Tag kommt, erfüllt es sich, und sein Palmenzweig grünt nicht mehr.
33 Han blir som et vintre som mister sine druer før de er modne, og som et oljetre som feller sine blomster;
“Wie der Weinstock stößt er seine Herlinge ab, wirft, wie der Ölbaum, seine Blüte hin.
34 for den gudløses hus er ufruktbart, og ild fortærer deres telter som lar sig underkjøpe.
“Denn des Ruchlosen Rotte ist unfruchtbar, und Feuer verzehrt die Zelte der Bestechung.
35 De undfanger ulykke og føder nød, og deres morsliv fostrer svik.
“Mit Mühsal schwanger gebaren sie Unheil, und ihr Schoß bereitet Trug!”
