Jeremias 49

1 Om Ammons barn. Så sier Herren: Har Israel ingen barn, eller har han ingen arving? Hvorfor har deres konge tatt Gad til eie, og hans folk bosatt sig i dets byer?

Glede Amóncev tako govori Gospod: »Mar Izrael nima sinov? Mar nima dediča? Zakaj potem njihovi kralji podedujejo Gad in njegovo ljudstvo prebiva v njegovih mestih.

2 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg lar krigsskrik høre mot Rabba i Ammons land, og det skal bli til en øde grusdynge, og dets døtre skal brennes op med ild, og Israel skal ta sine eiere til eie, sier Herren.

Zatorej, glejte, pridejo dnevi, ‹ govori Gospod, ›ko bom povzročil alarm vojne, da se bo slišal v Rabi Amóncev in ta bo zapuščen kup in njene hčere bodo požgane z ognjem. Potem bo Izrael dedič tistim, ki so bili njegovi dediči, ‹ govori Gospod.

3 Hyl, Hesbon! For Ai er ødelagt. Skrik, I Rabbas døtre, omgjord eder med sekk, jamre eder og løp omkring ved kveene! For deres konge går i fangenskap, hans prester og høvdinger alle sammen.

Tuli, oh Hešbón, kajti Aj je oplenjen. Jokajte ve Rabine hčere, opašite se z vrečevino; objokujte in tecite sem ter tja pri ograjah; kajti njihov kralj bo šel v ujetništvo skupaj z njegovimi duhovniki in njegovimi princi.

4 Hvorfor roser du dig av dine daler, av din dals overflod, du frafalne datter, som setter din lit til dine skatter og sier: Hvem kan gjøre mig noget?

Zakaj se ponašaš z dolinami, tvoji tekoči dolini, oh odpadla hči, ki si zaupala v svoje zaklade, rekoč: ›Kdo bo prišel k meni?‹

5 Se, jeg lar frykt komme over dig, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, fra alle dem som bor rundt omkring dig, og I skal bli drevet bort, hver til sin kant, uten at nogen samler de flyktende.

Glej, nadte bom privedel strah, ‹ govori Gospod Bog nad bojevniki, ›od vseh teh, ki bodo okoli tebe. Izgnani boste, vsak človek naravnost naprej in nihče ne bo zbral tistega, ki tava.

6 Men derefter vil jeg gjøre ende på Ammons barns fangenskap, sier Herren.

Potem bom ponovno privedel ujetništvo Amónovih otrok, ‹ govori Gospod.

7 Om Edom. Så sier Herren, hærskarenes Gud: Er det ikke mere nogen visdom i Teman? Finnes ikke lenger råd hos de forstandige? Er deres visdom uttømt?

Glede Edóma tako govori Gospod nad bojevniki: › Mar v Temánu ni več modrosti? Je nasvet izginil pred razsodnim? Je njihova modrost izginila?

8 Fly, vend eder, skjul eder dypt nede, I Dedans innbyggere! For jeg lar Esaus ulykke komme over ham, den tid da jeg hjemsøker ham.

Pobegnite, obrnite se nazaj, prebivajte globoko, oh prebivalci Dedána; kajti nadenj bom privedel Ezavovo katastrofo, čas, ko ga bom obiskal.

9 Om vinhøstere kommer over dig, så vil de ikke levne nogen efterhøst, om tyver kommer om natten, så vil de ødelegge til de har nok.

Če pridejo k tebi obiralci grozdja, ali ne bodo pustili nekaj paberkovalnih grozdov? Če tatovi ponoči, bodo uničevali, dokler ne bodo imeli dovolj.

10 For jeg klær Esau naken, jeg avdekker hans skjulesteder, og vil han skjule sig, så kan han det ikke; hans barn og hans brødre og hans naboer blir ødelagt, og han er ikke mere.

Toda jaz sem naredil Ezava razgaljenega, jaz sem odkril njegove skrite kraje in se ne bo mogel skriti. Njegovo seme je oplenjeno in njegovih bratov, njegovih sosedov in njega ni.

11 Forlat dine farløse! Jeg vil holde dem i live, og dine enker kan stole på mig.

Pusti svoje osirotele otroke, jaz jih bom ohranil žive; in tvoje vdove naj zaupajo vame.‹

12 For så sier Herren: Se, de som det ikke tilkom å drikke begeret, de skal drikke, og så skulde du bli ustraffet? Nei, du skal ikke bli ustraffet, drikke skal du.

Kajti tako govori Gospod: ›Glej, tisti, katerih sodba ni bila, da pijejo iz čaše, so zagotovo pijani; in ali si ti tisti, ki naj bi odšel čisto nekaznovan? Ne boš odšel nekaznovan, temveč boš zagotovo pil od tega.

13 For jeg har svoret ved mig selv, sier Herren, at Bosra skal bli til en forferdelse, til spott, til en ørken og til en forbannelse, og alle dets byer skal bli til evige grusdynger.

Kajti prisegel sem sam pri sebi, ‹ govori Gospod, ›da bo Bocra postala opustošenje, graja, opustošenost in prekletstvo in vsa njena mesta bodo neprestane opustošenosti.‹«

14 En tidende har jeg hørt fra Herren, og et bud er sendt ut iblandt folkene: Samle eder og dra imot det, stå op til krig!

Slišal sem govorico od Gospoda in predstavnik je poslan k poganom, rekoč: »Zberite se skupaj in pridite zoper njo in se vzdignite k bitki.«

15 For se, jeg gjør dig liten blandt folkene, foraktet blandt menneskene.

›Kajti glej, naredil te bom majhnega med pogani in preziranega med ljudmi.

16 Redsel over dig! Ditt hjertes overmot har dåret dig, du som bor i fjellkløfter, du som holder til oppe på høidene. Om du bygger ditt rede høit som ørnen, så vil jeg styrte dig ned derfra, sier Herren.

Tvoja strašnost te je zavedla in ponos tvojega srca, oh ti, ki prebivaš v skalnih razpokah, ki držiš višino hriba. Čeprav bi si svoje gnezdo naredil tako visoko kakor orel, te bom od tam privedel dol, ‹ govori Gospod.

17 Og Edom skal bli til en forferdelse; hver den som går forbi det, skal forferdes og spotte over alle dets plager.

›Tudi Edóm bo opustošenje. Vsak, kdor gre mimo, bo osupel in sikal bo nad vsemi njegovimi nadlogami.

18 Som da Sodoma og Gomorra og dets nabobyer blev lagt i grus, sier Herren, skal ingen mann bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.

Kakor v razdejanju Sódome in Gomóre in njunih sosednjih mest, ‹ govori Gospod, ›noben človek ne bo vzdržal tam niti človeški sin ne bo prebival v tem.

19 Se, han stiger op som en løve fra Jordans prakt til de alltid grønne enger; for i et øieblikk vil jeg jage Edoms folk bort derfra, og den som er utvalgt, ham vil jeg sette over det; for hvem er som jeg, og hvem vil stevne mig, og hvem er den hyrde som kan stå for mitt åsyn?

Glej, vzpel se bo kakor lev iz naraščanja Jordana zoper prebivališče močnega. Toda naredil bom, da bo nenadoma pobegnil pred njo. In kdo je izbran mož, da bi ga lahko določil nad njo? Kajti kdo je podoben meni? In kdo mi bo določil čas? In kdo je tisti pastir, ki bo stal pred menoj?

20 Hør derfor det råd som Herren har lagt mot Edom, og de tanker som han har tenkt mot Temans innbyggere: Visselig, de skal bli slept bort de små lam; visselig, deres beitemark skal forferdes over dem.

Zato prisluhnite Gospodovemu nasvetu, ki ga je svetoval zoper Edóm; in njegove namene, ki jih je namenil zoper prebivalce Temána: ›Zagotovo jih bo najmanjši iz tropa izvlekel ven. Zagotovo bo naredil njihova prebivališča opustela z njimi [vred].

21 Ved braket av deres fall bever jorden; det lyder skrik som høres like til det Røde Hav.

Zemlja je stresena ob hrupu njihovega padca, ob hrupu njihovega krika, ki ga je bilo slišati na Rdečem morju.

22 Se, som en ørn farer han op og flyver og breder sine vinger ut over Bosra, og Edoms kjemper blir på den dag til mote som en kvinne i barnsnød.

Glej, prišel bo gor in letel kakor orel in svoji peruti razširil nad Bocro in na ta dan bo srce mogočnih mož iz Edóma kakor srce ženske v njenih ostrih bolečinah.

23 Om Damaskus. Hamat og Arpad er blitt til skamme, for de har hørt en ond tidende, de forgår av angst; i havet er det uro, det kan ikke være stille.

Glede Damaska. Hamát je zbegan in Arpád, kajti slišala sta zle novice. Boječa sta. Tam je bridkost na morju; ta ne more biti utišana.

24 Damaskus er motløst, det vender sig til flukt, forferdelse har grepet det; angst og veer har grepet det som den fødende kvinne.

Damask je postal slaboten in se obrača, da pobegne in strah se ga je polastil. Tesnoba in bridkosti so ga prevzele kakor žensko v porodnih mukah.

25 Hvor den er forlatt, den lovpriste stad, min gledes by!

Kako mesto hvale ni zapuščeno, mesto moje radosti!

26 Derfor skal dens unge menn falle på dens gater, og alle krigsmennene skal tilintetgjøres på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud.

Zato bodo njegovi mladeniči padli na njegovih ulicah in vsi bojevniki bodo iztrebljeni na ta dan, ‹ govori Gospod nad bojevniki.

27 Jeg vil sette ild på Damaskus' mur, og den skal fortære Benhadads palasser.

›Zanetil bom ogenj v zidu Damaska in ta bo použil palače Ben Hadáda.‹

28 Om Kedar og om Hasors riker, som Babels konge Nebukadnesar slo. Så sier Herren: Stå op, dra op mot Kedar og ødelegg Østens barn!

Glede Kedárja in glede Hacórjevih kraljestev, ki jih bo babilonski kralj Nebukadnezar udaril, tako govori Gospod: ›Vstanite, pojdite gor v Kedár in oplenite može vzhoda.

29 Deres telt og deres småfe skal de ta; deres telttepper og alle deres redskaper og deres kameler skal de føre bort med sig, og de skal rope til dem: Redsel rundt omkring!

Njihove šotore in njihove trope bodo odvzeli. K sebi bodo vzeli njihove zavese in vse njihove posode in njihove kamele; in vpili jim bodo: ›Strah je na vsaki strani.‹

30 Fly, flykt alt det I kan, skjul eder dypt nede, I Hasors innbyggere, sier Herren; for Babels konge Nebukadnesar har lagt råd imot eder og tenkt ut ondt imot eder.

Pobegnite, odpravite se daleč proč, prebivajte globoko, oh vi prebivalci Hacórja, ‹ govori Gospod; ›kajti babilonski kralj Nebukadnezar je zoper vas sprejel nasvet in je zoper vas spočel namen.

31 Stå op, dra op mot et rolig folk, som bor trygt, sier Herren; de har hverken port eller bom, de bor for sig selv.

Vstani, spravi se gor k premožnemu narodu, ki prebiva brez skrbi, ‹ govori Gospod, ›ki nima niti velikih vrat niti zapahov, ki prebiva sam.

32 Deres kameler skal bli til rov, og deres store buskap skal bli til hærfang, og jeg vil sprede dem for alle vinder, dem med rundklippet hår, og fra alle kanter vil jeg la ulykke komme over dem, sier Herren.

In njihove kamele bodo plen in množica njihove živine plen, in razkropil jih bom na vse vetrove, tiste, ki so na skrajnih vogalih; in jaz bom privedel njihovo katastrofo od vseh njihovih strani, ‹ govori Gospod.

33 Og Hasor skal bli til bolig for sjakaler, en ørken til evig tid; ingen mann skal bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.

Hacór bo prebivališče za zmaje in opustošenje na veke. Tam ne bo prebival noben človek niti noben človeški sin ne prebiva v njem.‹«

34 Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om Elam i begynnelsen av Judas konge Sedekias' regjering:

Beseda od Gospoda, ki je prišla preroku Jeremiju zoper Elám v začetku kraljevanja Judovega kralja Sedekíja, rekoč:

35 Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, jeg knekker Elams bue, deres beste våben.

»Tako govori Gospod nad bojevniki: ›Glej, jaz bom zlomil Elámov lok, njihovo glavno moč.

36 Og jeg vil la fire vinder fra himmelens fire hjørner komme over Elam og sprede dem for alle disse vinder, og det skal ikke være noget folk som de bortdrevne fra Elam ikke kommer til.

Nad Elám bom privedel štiri vetrove iz štirih četrtin neba in razkropil jih bom proti vsem tem vetrovom; in tam ne bo nobenega naroda, kamor ne bi prišli pregnanci Eláma.

37 Og jeg vil gjøre Elam redd for sine fiender og for dem som står dem efter livet, og jeg vil la ulykke komme over dem, min brennende vrede, sier Herren, og jeg vil sende sverd efter dem, inntil jeg får gjort ende på dem.

Kajti Elámu bom povzročil, da bo zaprepaden pred svojimi sovražniki in pred tistimi, ki jim strežejo po življenju, in nanje bom privedel zlo, celó svojo kruto jezo, ‹ govori Gospod: ›in za njimi bom poslal meč, dokler jih ne bom použil.

38 Og jeg vil sette min trone i Elam, og jeg vil utrydde konge og høvdinger der, sier Herren.

Svoj prestol bom postavil v Elámu in od tam bom uničil kralja in prince, ‹ govori Gospod.

39 Men det skal skje i de siste dager, da vil jeg gjøre ende på Elams fangenskap, sier Herren.

›Toda to se bo zgodilo v zadnjih dneh, da bom ponovno privedel ujetništvo Eláma, ‹ govori Gospod.«