Esaias 14
1 For Herren skal forbarme sig over Jakob og igjen utvelge Israel og bosette dem i deres land, og fremmede skal slå sig sammen med dem og holde sig til Jakobs hus.
Car Yahweh aura pitié de Jacob, et il choisira encore Israël; il les rétablira dans leur pays; les étrangers s’adjoindront à eux, et s’attacheront à la maison de Jacob.
2 Og folkeslag skal ta dem og føre dem hjem igjen, og Israels hus skal få dem i eie i Herrens land og gjøre dem til træler og trælkvinner, og de skal nu holde dem fanget som har holdt dem selv fanget, og herske over sine voldsherrer.
Les peuples les prendront et les ramèneront chez eux, et la maison d’Israël se les appropriera, sur la terre de Yahweh, comme serviteurs et comme servantes; ils feront captifs ceux qui les avaient faits captifs; et ils domineront sur leurs oppresseurs.
3 På den dag Herren gir dig ro for din møie og din angst og for den hårde trældom som blev lagt på dig,
Et au jour où Yahweh te fera reposer de ton labeur, de tes anxiétés, et de la dure servitude qu’on t’avait imposée,
4 da skal du istemme denne spottesang over Babels konge og si: Se, hvad ende det har tatt med voldsherren, med trengselsstedet!
tu entonneras cette satire contre le roi de Babylone, et tu diras: Comment a fini le tyran, a cessé l’oppression?
5 Herren har brutt i stykker de ugudeliges stav, herskernes spir,
Yahweh a brisé le talon des méchants, le sceptre des dominateurs!
6 som slo folkeferd i harme med slag på slag, som underkuet folkeslag i vrede og forfulgte dem uten skånsel.
Il frappait avec fureur les peuples, de coups sans relâche; dans sa colère, il tenait les nations sous le joug par une persécution sans répit.
7 All jorden har nu fått hvile og ro; de bryter ut i jubelrop.
Toute la terre est en repos, elle est tranquille, elle éclate en cris d’allégresse.
8 Også cypressene gleder sig over dig, Libanons sedrer: Siden du falt og blev liggende, stiger ingen hugger op til oss.
Les Cyprès mêmes se réjouissent de ta chute, avec les cèdres du Liban: « Depuis que tu es couché là, personne ne monte plus pour nous abattre! »
9 Dødsriket der nede kommer i uro for din skyld, når det skal ta imot dig; for din skyld vekker det dødninger, alle jordens fyrster; det får alle folkenes konger til å stå op fra sine troner. (Sheol h7585)
Le schéol dans ses profondeurs s’émeut à ton sujet, pour venir à ta rencontre; il réveille pour toi les ombres, tous les monarques de la terre; il fait lever de leurs trônes tous les rois des nations. (Sheol h7585)
10 De tar alle til orde og sier til dig: Også du er blitt kraftløs som vi; du er blitt lik oss.
Tous, ils prennent la parole pour te dire: « Toi aussi, tu es déchu comme nous, et te voilà semblable à nous! »
11 Nedstøtt til dødsriket er din herlighet, dine harpers klang; under dig er redt et leie av ormer, og ditt dekke er makk. (Sheol h7585)
Ton faste est descendu au schéol, avec le son de tes harpes; sous toi sont répandus les vers, et la vermine est ta couverture! (Sheol h7585)
12 Hvor er du ikke falt ned fra himmelen, du strålende stjerne, du morgenrødens sønn! Hvor er du ikke felt til jorden, du som slo ned folkeslag!
Comment es-tu tombé du ciel, astre brillant, fils de l’aurore? Comment es-tu renversé par terre, toi, le destructeur des nations?
13 Det var du som sa i ditt hjerte: Til himmelen vil jeg stige op, høit over Guds stjerner vil jeg reise min trone, og jeg vil ta sete på gudenes tingfjell i det ytterste nord,
Toi qui disais en ton cœur: « Je monterai dans les cieux; au-dessus des étoiles de Dieu, j’élèverai mon trône; je m’assiérai sur la montagne de l’assemblée, dans les profondeurs du septentrion;
14 jeg vil stige op over skyenes topper, jeg vil gjøre mig lik den Høieste.
je monterai sur les sommets des nues, je serai semblable au Très-Haut!... »
Et te voilà descendu au schéol, dans les profondeurs de l’abîme! (Sheol h7585)
16 De som ser dig, skal stirre på dig, undres over dig og si: Er dette den mann som fikk jorden til å beve, kongeriker til å skjelve,
Ceux qui te voient fixent sur toi leurs regards, ils te considèrent avec attention: « Est-ce là l’homme qui troublait la terre, qui ébranlait les royaumes,
17 som gjorde jorderike til en ørken og rev ned dets byer, og som ikke slapp sine fanger hjem?
qui faisait du monde un désert, détruisait les villes, et ne laissait pas ses captifs revenir chez eux?
18 Alle folkenes konger, alle sammen, de ligger med ære, hver i sitt hus;
Tous les rois des nations, tous, reposent avec honneur, chacun dans sa maison;
19 men du er slengt bort, langt fra din grav, lik en foraktet kvist, du ligger dekket av drepte, som er gjennemboret av sverd, og som kastes ned i en stengrav - lik et nedtrådt åtsel.
mais toi, on t’a jeté loin de ton sépulcre, comme un rameau qu’on méprise, couvert de morts, égorgés par l’épée, et précipités dans les flancs rocheux de l’abîme; comme un cadavre qu’on foule aux pieds.
20 Du skal ikke bli jordet som de, for ditt land har du ødelagt, ditt folk har du myrdet; ugjerningsmenns avkom skal aldri mere nevnes.
Tu ne seras pas avec eux dans la tombe car tu as ruiné ton pays, tu as fait périr ton peuple! On ne nommera plus jamais la race des méchants.
21 Gjør et blodbad på hans sønner for deres fedres misgjerning! De skal ikke få reise sig og ta jorden i eie og fylle jorderike med byer.
Préparez à ses fils un massacre, pour le crime de leurs pères. Qu’ils ne se relèvent pas pour conquérir la terre, qu’ils ne couvrent pas de villes la face du monde!
22 Jeg vil reise mig mot dem, sier Herren, hærskarenes Gud, og jeg vil utrydde av Babel både navn og levning, både barn og barnebarn, sier Herren.
Je me lèverai contre eux, — oracle de Yahweh des armées, — et j’anéantirai de Babylone le nom et le reste, la race et le rejeton, — oracle de Yahweh.
23 Og jeg vil gjøre det til et hjem for pinnsvin og fylle det med vannpytter, og jeg vil feie det bort med ødeleggelsens feiekost, sier Herren, hærskarenes Gud.
Et j’en ferai un nid de hérissons, et un étang d’eaux, et je la balaierai avec le balai de la destruction, — oracle de Yahweh des armées.
24 Herren, hærskarenes Gud, har svoret og sagt: Sannelig, som jeg har tenkt, så skal det skje, og det jeg har besluttet, det skal stå fast.
Yahweh des armées a juré en disant: « Oui, le dessein qui est arrêté s’accomplira, et ce que j’ai décidé se réalisera.
25 Jeg vil knuse Assur i mitt land og trede ham ned på mine fjell, og hans åk skal tas fra dem, og hans byrde skal løftes fra deres skulder.
Je briserai Assur dans ma terre, et je le foulerai sur mes montagnes. Alors son joug sera ôté de dessus eux, et son fardeau sera enlevé de leurs épaules.
26 Dette er det råd som er tatt om all jorden, og dette er den hånd som er rakt ut over alle folkene;
C’est là le dessein qui est arrêté contre toute la terre, et c’est là la main qui est étendue contre toutes les nations!
27 for Herren, hærskarenes Gud, har besluttet det, og hvem gjør det til intet? Og hans hånd er det som er utrakt, og hvem kan vende den bort?
Car Yahweh des armées a décidé, et qui l’empêcherait? Sa main est étendue, et qui la détournerait? »
28 I kong Akas' dødsår kom dette utsagn:
L’année de la mort du roi Achaz, cet oracle fut prononcé:
29 Gled dig ikke, hele du Filisterland, fordi den stav som slo dig, er brutt i stykker! For av ormens rot skal en basilisk komme frem, og dens frukt er en flyvende serafslange.
Ne te livre pas à la joie, Philistie tout entière, de ce que la verge qui te frappait a été brisée; car de la race du serpent sortira un basilic, et son fruit sera un dragon volant.
30 Og de ringeste blandt de ringe skal finne rikelig føde, og de fattige hvile i trygghet, og jeg vil drepe din rot ved hunger, og din levning skal han slå ihjel.
Alors les plus pauvres trouveront leur pâture, et les malheureux reposeront en sécurité; mais je ferai périr ta race par la faim, et ce qui restera de toi sera exterminé. —
31 Hyl, du port! Skrik, du by! Skjelv, hele du Filisterland! For fra Norden kommer en røk, og blandt fiendens skarer er det ingen som ligger efter.
Hurle, ô porte! Pousse des cris, ô ville! Pâme-toi de frayeur, Philistie tout entière! Car du septentrion vient une fumée, et nul ne se débande dans ses bataillons.
32 Hvad skal vi da svare hedningefolkets sendebud? - At Herren har grunnfestet Sion, og at der finner de ly de elendige i hans folk.
Que répondra-t-on aux envoyés de la nation? Que Yahweh a fondé Sion, et que les affligés de son peuple y trouvent un refuge.
