Hoseas 7
1 Når jeg vil læge Israel, da åpenbares Efra'ims misgjerning og Samarias ondskap; for de farer med svik, og tyver bryter sig inn, og røverskarer plyndrer utenfor.
我想醫治以色列的時候， 以法蓮的罪孽和撒馬利亞的罪惡就顯露出來。 他們行事虛謊， 內有賊人入室偷竊， 外有強盜成群騷擾。
2 Og de tenker ikke på at jeg kommer all deres ondskap i hu; nu har deres gjerninger omringet dem, de er kommet for mitt åsyn.
他們心裏並不思想我記念他們的一切惡； 他們所行的現在纏繞他們，都在我面前。
3 Ved sin ondskap gleder de kongen og ved sine løgner fyrstene.
他們行惡使君王歡喜， 說謊使首領喜樂。
4 Alle sammen er de horkarler; de ligner en ovn som ophetes av bakeren; han holder bare op med å ilde fra deigen eltes til den er syret.
他們都是行淫的， 像火爐被烤餅的燒熱， 從摶麵到發麵的時候， 暫不使火着旺。
5 På vår konges dag drikker fyrstene sig syke av den hete vin; han rekker spottere hånden.
在我們王宴樂的日子， 首領因酒的烈性成病； 王與褻慢人拉手。
6 For de gjør sitt hjerte så hett som en ovn mens de lurer; hele natten sover deres baker, om morgenen brenner det som luende ild.
首領埋伏的時候，心中熱如火爐， 就如烤餅的整夜睡臥， 到了早晨火氣炎炎。
7 Alle sammen blir de hete som en ovn og fortærer sine dommere; alle deres konger er falt, det er ingen iblandt dem, som kaller på mig.
眾民也熱如火爐， 燒滅他們的官長。 他們的君王都仆倒而死； 他們中間無一人求告我。
8 Efra'im blander sig med folkene; Efra'im er blitt en kake som ikke er vendt.
以法蓮與列邦人攙雜； 以法蓮是沒有翻過的餅。
9 Fremmede har fortært hans kraft, men han vet det ikke; hans hår er alt gråsprengt, men han vet det ikke.
外邦人吞吃他勞力得來的，他卻不知道； 頭髮斑白，他也不覺得。
10 Og Israels stolthet vidner mot ham like i hans åsyn; men de vender ikke om til Herren sin Gud og søker ham ikke til tross for alt dette.
以色列的驕傲當面見證自己， 雖遭遇這一切， 他們仍不歸向耶和華－他們的上帝， 也不尋求他。
11 Men Efra'im er blitt som en enfoldig due, uten forstand; på Egypten kaller de, til Assur går de.
以法蓮好像鴿子愚蠢無知； 他們求告埃及，投奔亞述。
12 Så snart de går, vil jeg spenne ut mitt nett over dem; som himmelens fugler vil jeg dra dem ned; jeg vil tukte dem, som det allerede er forkynt for deres menighet.
他們去的時候，我必將我的網撒在他們身上； 我要打下他們，如同空中的鳥。 我必按他們會眾所聽見的懲罰他們。
13 Ve dem, at de flyktet bort fra mig! Ødeleggelse over dem, fordi de er falt fra mig! Jeg vilde forløse dem, men de talte løgn imot mig.
他們因離棄我，必定有禍； 因違背我，必被毀滅。 我雖要救贖他們，他們卻向我說謊。
14 De roper ikke til mig fra sitt hjerte, men ligger og hyler på sitt leie; de trenger sig sammen for å få korn og most, men fra mig vender de sig bort.
他們並不誠心哀求我， 乃在床上呼號； 他們為求五穀新酒聚集， 仍然悖逆我。
15 Det er jeg som har lært dem op, og som har styrket deres armer; men mot mig har de ondt i sinne.
我雖教導他們，堅固他們的膀臂， 他們竟圖謀抗拒我。
16 De vender sig, men ikke mot det høie; de er blitt som en sviktende bue. Deres fyrster skal falle for sverdet for sin rasende tunges skyld; dette blir dem til spott i Egyptens land.
他們歸向，卻不歸向至上者； 他們如同翻背的弓。 他們的首領必因舌頭的狂傲倒在刀下； 這在埃及地必作人的譏笑。
