Hoseas 1

1 Herrens ord som kom til Hoseas, Be'eris sønn, i de dager da Ussias, Jotam, Akas, Esekias var konger i Juda, og da Jeroboam, Joas' sønn, var konge i Israel.

Pa inge kas su LEUM GOD El sang nu sel Hosea, wen natul Beeri, ke pacl Uzziah, Jotham, Ahaz ac Hezekiah elos tokosra lun Judah, ac Jeroboam, wen natul Jehoash, el tokosra lun Israel.

2 Da Herren begynte å tale til Hoseas, sa Herren til ham: Gå og få dig en horkvinne og horebarn! For landet driver hor og følger ikke mere Herren.

Ke pacl se emeet LEUM GOD El kaskas nu sin Israel ke oalul Hosea, El fahk nu sel Hosea, “Som payukyak. Mutan kiom an ac fah mutan na aklalfon se, ac tulik nutumtal ac fah oana el. In ouiya sacna, mwet luk uh elos aklalfonyeyu ac sisyula.”

3 Da gikk han og ektet Gomer, Dibla'ims datter, og hun blev fruktsommelig og fødte ham en sønn.

Na Hosea el payukyak sin mutan se pangpang Gomer, acn natul Diblaim. Tukun wen se oemeet natultal isusla.

4 Og Herren sa til ham: Kall ham Jisre'el! For om en liten stund vil jeg hjemsøke Jisre'els blodskyld på Jehus hus og gjøre ende på kongedømmet i Israels hus;

LEUM GOD El fahk nu sel Hosea, “Sang inel Jezreel, mweyen ac tia paht, nga ac kai fwilin tulik natul Tokosra Jehu ke sripen akmas ma el orala ke Infahlfal Jezreel. Nga fah oru tuh wangin tulik natul Jehu in tokosrala nwe tok.

5 og det skal skje på den dag at jeg sønderbryter Israels bue i Jisre'els dal.

Ac nga fah kunausla mwe mweun lun Israel in pacl sacn ke Infahlfal Jezreel.”

6 Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en datter, og han sa til ham: Kall henne Lo-Ruhama! For jeg vil ikke mere miskunne mig over Israels hus, så jeg skulde tilgi dem;

Tulik se akluo natul Gomer, tulik mutan se. LEUM GOD El fahk nu sel Hosea, “Sang inel Lo-ruhama mweyen nga ac tia sifil pakomuta mwet Israel, ku nunak munas nu selos.

7 men over Judas hus vil jeg miskunne mig, og jeg vil frelse dem ved Herren deres Gud; jeg vil ikke frelse dem ved bue eller sverd eller krig, ved hester eller ryttere.

Tusruktu, nga fah pakomuta mwet Judah. Nga, LEUM GOD lalos, fah molelosla, tusruk nga ac tia oru ke inkanek in mweun — tia ke cutlass ku ke mwe pisr ac sukan pisr, ku ke horse ac mwet kasrusr fin horse.”

8 Da hun hadde avvent Lo-Ruhama, blev hun atter fruktsommelig og fødte en sønn.

Tukun Gomer el liktitela acn natul, el sifilpa pitutuyak ac oswela sie wen.

9 Og han sa: Kall ham Lo-Ammi! For I er ikke mitt folk, og jeg vil ikke tilhøre eder.

LEUM GOD El fahk nu sel Hosea, “Sang inel Lo-ammi mweyen mwet Israel elos tia mwet luk, ac nga tia God lalos.”

10 Men allikevel skal tallet på Israels barn bli som havets sand, som ikke lar sig måle eller telle, og det skal skje: På det sted hvor det blev sagt til dem: I er ikke mitt folk, skal det sies til dem: Den levende Guds barn!

Pisen mwet Israel ac fah oana puk weacn uh, su tia ku in oekyukla ku srikeyuki. Inge God El fahk nu selos, “Kowos tia mwet luk,” tusruktu in pacl fahsru uh, El ac fah fahk nu selos, “Kowos pa tulik nutin God moul.”

11 Og Judas barn og Israels barn skal fylke sig sammen og ta sig en høvding og dra op av landet; for stor er Jisre'els dag.

Mwet Judah ac mwet Israel ac fah sifil folokeni ac ma sefannala. Elos ac fah sulela mwet kol sefanna lalos, ac elos fah puseni ac kapkapak in facl selos. Aok, len lal Jezreel fah sie len na pwengpeng.