1 Mosebok 1
1 I begynnelsen skapte Gud himmelen og jorden.
Kar chakruok Nyasaye nochweyo polo gi piny.
2 Og jorden var øde og tom, og det var mørke over det store dyp, og Guds Ånd svevde over vannene.
Koro piny ne onge kido kendo ne onge gimoro amora e iye. Mudho mandiwa noimo ataro mangʼongo kendo Roho mar Nyasaye ne wuotho ewi atarono.
3 Da sa Gud: Det bli lys! Og det blev lys.
Eka Nyasaye nowacho niya, “Ler mondo obedie,” mi ler nobetie.
4 Og Gud så at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.
Nyasaye noneno ni ler ber, kendo ne opogo ler kuom mudho.
5 Og Gud kalte lyset dag, og mørket kalte han natt. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag.
Nyasaye noluongo ler ni “odiechiengʼ” kendo mudho noluongo ni “otieno.” Piny noyuso, kendo noru ma en chiengʼ mokwongo.
6 Og Gud sa: Det bli en hvelving midt i vannene, og den skal skille vann fra vann.
Eka Nyasaye nowacho niya, “Gima pogo pi mondo obedie mondo opog pi gi pige.”
7 Og Gud gjorde hvelvingen og skilte vannet som er under hvelvingen, fra vannet som er over hvelvingen. Og det blev så.
Omiyo Nyasaye noketo gima pogo pi mamalo gi pi ma piny. Kendo nobedo kamano.
8 Og Gud kalte hvelvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, annen dag.
Nyasaye noluongo gima nopogo pigno ni “polo.” Piny noyuso kendo noru, ma en chiengʼ mar ariyo.
9 Og Gud sa: Vannet under himmelen samle sig til ett sted, og det tørre land komme til syne! Og det blev så.
Kendo Nyasaye nowacho niya, “Pi manie bwo polo mondo ochokre kaachiel, kendo lowo motwo obedie.” Kendo notimore kamano.
10 Og Gud kalte det tørre land jord, og vannet som hadde samlet sig, kalte han hav. Og Gud så at det var godt.
Nyasaye nochako lowo ni “piny” kendo pige mane ochokore nochako ni “nembe.” Kendo Nyasaye noneno ni mano ber.
11 Og Gud sa: Jorden bære frem gress, urter som sår sig, frukttrær som bærer frukt med deres frø i, på jorden, hvert efter sitt slag. Og det blev så.
Eka Nyasaye nowacho niya, “Buya nyaka nyag e piny, kothe manyago cham kod yiende manyago olembe man-gi kuthe eigi kaka kitgi obet kendo nobedo kamano.
12 Og jorden bar frem gress, urter som sår sig, hver efter sitt slag, og trær som bærer frukt med deres frø i, hvert efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.
Buya nonyak e piny: Cham nonywolo kothegi kaka kitgi nobet kendo yiende nonywolo olembe man-gi kodhi kaka kitgi nobet. Kendo Nyasaye noneno ni mano ber.
13 Og det blev aften, og det blev morgen, tredje dag.
Piny noyuso kendo noru, ma en chiengʼ mar adek.”
14 Og Gud sa: Det bli lys på himmelhvelvingen til å skille dagen fra natten! Og de skal være til tegn og fastsatte tider og dager og år.
Bangʼe Nyasaye nowacho niya, “Ler mondo obedie e kor polo mondo opog odiechiengʼ gi otieno, kendo gibed kaka ranyisi mag lokruok ndalo kod odiechienge, kod higni,
15 Og de skal være til lys på himmelhvelvingen, til å lyse over jorden. Og det blev så.
kendo ginibedi ler mae kor polo mondo gi chiw ler e piny.” Kendo nobedo kamano.
16 Og Gud gjorde de to store lys, det største til å råde om dagen og det mindre til å råde om natten, og stjernene.
Nyasaye noloso gik moko ariyo madongo makelo ler; ler maduongʼ ne rito odiechiengʼ, to ler matin ne rito otieno. Sulwe bende noloso.
17 Og Gud satte dem på himmelhvelvingen til å lyse over jorden
Nyasaye noketogi e kor polo mondo gi chiw ler e piny,
18 og til å råde om dagen og om natten og til å skille lyset fra mørket. Og Gud så at det var godt.
mondo girit odiechiengʼ gotieno, kendo gipog ler koa kuom mudho. Nyasaye noneno ni mano ber.
19 Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag.
Piny noyuso kendo noru, ma en chiengʼ mar angʼwen.
20 Og Gud sa: Det vrimle av liv i vannet, og fugler flyve over jorden under himmelhvelvingen!
Kendo Nyasaye nowacho niya, “Pi mondo opongʼ gi gik mangima, kendo winy mondo ofu ewi piny e kor polo.”
21 Og Gud skapte de store sjødyr og alt levende som rører sig, som det vrimler av i vannet, hvert efter sitt slag, og alle vingede fugler, hver efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.
Kamano Nyasaye nochweyo gik madongo mag nam kod gik mangima duto kod gik malak mag pi, kaka kitgi obet kod winy duto man-gi bwombegi kaka kitgi obet. Nyasaye noneno ni mano ber.
22 Og Gud velsignet dem og sa: Vær fruktbare og bli mange og opfyll vannet i havet, og fuglene skal bli tallrike på jorden!
Nyasaye nogwedhogi kendo owacho niya, “Nywolreuru kendo umedru kuom kwan kendo upongʼ pi mag nembe kendo winy bende omedre e piny.”
23 Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.
Kendo piny noyuso, kendo noru, ma en chiengʼ mar abich.
24 Og Gud sa: Jorden la fremgå levende vesener, hvert efter sitt slag, fe, kryp og ville dyr, hvert efter sitt slag! Og det blev så.
Kendo Nyasaye nowacho niya, “Piny mondo onywol gik mangima kaka kitgi obet: Jamni, kod gik moko duto mamol e lowo, kod le mag bungu, mana kaka kit moro ka moro obet.” Kendo nobet kamano.
25 Og Gud gjorde de ville dyr, hvert efter sitt slag, og feet efter sitt slag og alt jordens kryp, hvert efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.
Nyasaye noloso le mag bungu kaka kitgi obet; jamni kaka kitgi obet kendo gi gik mamol e lowo kaka kitgi obet. Nyasaye noneno ni mano ber.
26 Og Gud sa: La oss gjøre mennesker i vårt billede, efter vår lignelse, og de skal råde over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over feet og over all jorden og over alt kryp som rører sig på jorden.
Eka Nyasaye nowacho niya, “We wachwe dhano e kido machal kodwa kendo gibed gi teko ewi rech mae nam kendo gi winy mae kor polo, ewi jamni, ewi piny duto kendo ewi chwech duto mawuotho ewi lowo.”
27 Og Gud skapte mennesket i sitt billede, i Guds billede skapte han det; til mann og kvinne skapte han dem.
Kuom mano Nyasaye nochweyo dhano e kite owuon, e kit Nyasaye nochweye; nochweyogi dichwo gi dhako.
28 Og Gud velsignet dem og sa til dem: Vær fruktbare og bli mange og opfyll jorden og legg den under eder, og råd over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over hvert dyr som rører sig på jorden!
Nyasaye nogwedhogi mi owachonegi niya, “Nywolreuru kendo kwanu omedre; pongʼuru piny kendo urite. Beduru gi teko ewi rech ma e nam kod winy mae kor polo kendo ewi gik mangima duto mawuotho ewi lowo.”
29 Og Gud sa: Se, jeg gir eder alle urter som sår sig, alle som finnes på jorden, og alle trær med frukt som sår sig; de skal være til føde for eder.
Eka Nyasaye nowacho niya, “Amiyou kothe duto manyago cham e wangʼ piny duto kod yiende duto man kod olemo gi kodhi eigi. Ginibed magu kuom chiemo.
30 Og alle dyr på jorden og alle fugler under himmelen og alt som rører sig på jorden, alt som det er livsånde i, gir jeg alle grønne urter å ete. Og det blev så.
To ne le duto mag piny kod winy duto mafuyo e kor polo kod gik moko duto mawuotho e piny, gimoro amora mangima; amiyo lum duto mondo obed chiembgi.” Kendo nobedo kamano.
31 Og Gud så på alt det han hadde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.
Nyasaye nongʼiyo gik moko duto mane osechweyo kendo noneno ni gibeyo ahinya. Piny noyuso kendo noru, ma en chiengʼ mar auchiel.
