1 Mosebok 4
1 Og Adam holdt sig til sin hustru Eva, og hun blev fruktsommelig og fødte Kain; da sa hun: Jeg har fått en mann ved Herren.
Adǝm’ata ayali Ⱨawa bilǝn billǝ boldi; Ⱨawa ⱨamilidar bolup Ⱪabilni tuƣup: «Mǝn bir adǝmgǝ igǝ boldum — U Pǝrwǝrdigardur!» — dedi.
2 Siden fødte hun Abel, hans bror. Og Abel blev fårehyrde, men Kain blev jorddyrker.
Andin u yǝnǝ Ⱪabilning inisi Ⱨabilni tuƣdi. Ⱨabil padiqi boldi, Ⱪabil bolsa teriⱪqi boldi.
3 Da nogen tid var gått, hendte det at Kain bar frem for Herren et offer av jordens grøde.
Bekitilgǝn xundaⱪ bir waⱪit-saǝttǝ xundaⱪ bir ix boldiki, Ⱪabil tupraⱪning ⱨosulidin Pǝrwǝrdigarƣa ⱨǝdiyǝ kǝltürdi.
4 Og Abel bar også frem et offer, som han tok av de førstefødte lam i sin hjord og deres fett; og Herren så til Abel og hans offer,
Ⱨabilmu padisidin ⱪoylirining tunjiliridin, yǝni ularning yeƣidin ⱨǝdiyǝ sundi. Pǝrwǝrdigar Ⱨabilni wǝ uning sunƣan ⱨǝdiyǝsini ⱪobul ⱪildi.
5 men til Kain og hans offer så han ikke. Da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig.
Lekin Ⱪabil wǝ uning sunƣiniƣa ⱪarimidi. Xu wǝjidin Ⱪabilning tolimu aqqiⱪi kelip, qirayi tutuldi.
6 Og Herren sa til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor stirrer du ned for dig?
Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar Ⱪabilƣa: Nemixⱪa aqqiⱪlinisǝn? Nemǝ üqün qiraying tutulup ketidu?
7 Er det ikke så at dersom du har godt i sinne, da kan du løfte op ditt ansikt? Men har du ikke godt i sinne, da ligger synden på lur ved døren, og dens attrå står til dig, men du skal være herre over den.
Əgǝr durus ix ⱪilsang, sǝn kɵtürülmǝmsǝn? Lekin durus ix ⱪilmisang, mana gunaⱨ ixik aldida [seni paylap] beƣirlap yatidu, u seni ɵz ilkigǝ almaⱪqi bolidu; lekin sǝn uningdin ƣalip kelixing kerǝk, dedi.
8 Og Kain talte til Abel, sin bror. Og da de engang var ute på marken, for Kain løs på Abel, sin bror, og slo ham ihjel.
Ⱪabil inisi Ⱨabilƣa: «Daliƣa qiⱪip kelǝyli!» dedi. Dalada xu wǝⱪǝ boldiki, Ⱪabil inisi Ⱨabilƣa ⱪol selip, uni ɵltürdi.
9 Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe på min bror?
Pǝrwǝrdigar Ⱪabilƣa: Ining Ⱨabil nǝdǝ? — dǝp soridi. U jawab berip: Bilmǝymǝn, mǝn inimning baⱪⱪuqisimu? — dedi.
10 Men han sa: Hvad har du gjort? Hør, din brors blod roper til mig fra jorden.
Huda uningƣa: — Sǝn nemǝ ⱪilding? Mana, iningning ⱪeni yǝrdin manga pǝryad kɵtürüwatidu!
11 Og nu skal du være bannlyst fra den jord som lot op sin munn og tok imot din brors blod av din hånd!
Əmdi iningning ⱪolungda tɵkülgǝn ⱪenini ⱪobul ⱪilixⱪa aƣzini aqⱪan yǝrdin ⱪoƣlinip, lǝnǝtkǝ uqraysǝn.
12 Når du dyrker jorden, skal den ikke mere gi dig sin grøde; omflakkende og hjemløs skal du være på jorden.
Sǝn yǝrgǝ ixlisǝngmu u buningdin keyin sanga ⱪuwwitini bǝrmǝydu; sǝn yǝr yüzidǝ sǝrsan bolup, sǝrgǝrdan bolisǝn, — dedi.
13 Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er større enn at jeg kan bære den.
Buni anglap Ⱪabil Pǝrwǝrdigarƣa jawab ⱪilip: — Mening bu jazayimni adǝm kɵtürǝlmigüdǝk!
14 Se, du har idag drevet mig ut av landet, og jeg må skjule mig for ditt åsyn; og jeg vil bli omflakkende og hjemløs på jorden, og det vil gå så at hver den som finner mig, slår mig ihjel.
Mana, Sǝn bügün meni yǝr yüzidin ⱪoƣliding, mǝn ǝmdi Sening yüzüngdin yoxurunup yürimǝn; yǝr yüzidǝ sǝrsǝn bolup sǝrgǝrdanliⱪta yürimǝn; xundaⱪ boliduki, kimla meni tepiwalsa, ɵltürüwetidu!, — dedi.
15 Men Herren sa til ham: Nei! for slår nogen Kain ihjel, skal han lide syvfold hevn. Og Herren gav Kain et merke, forat ikke nogen som møtte ham, skulde slå ham ihjel.
Lekin Pǝrwǝrdigar uningƣa jawab berip: — Xundaⱪ boliduki, kimki Ⱪabilni ɵltürsǝ, uningdin yǝttǝ ⱨǝssǝ intiⱪam elinidu, — dedi. Xularni dǝp Pǝrwǝrdigar Ⱪabilƣa uqriƣan birsi uni ɵltürüwǝtmisun dǝp uningƣa bir bǝlgǝ ⱪoyup ⱪoydi.
16 Så gikk Kain bort fra Herrens åsyn og bosatte sig i landet Nod, østenfor Eden.
Xuning bilǝn Ⱪabil Pǝrwǝrdigarning ⱨuzuridin qiⱪip, Erǝmning mǝxriⱪ tǝripidiki Nod degǝn yurtta olturaⱪlixip ⱪaldi.
17 Og Kain holdt sig til sin hustru, og hun blev fruktsommelig og fødte Hanok; og han tok sig for å bygge en by og kalte byen Hanok efter sin sønn.
Ⱪabil ayali bilǝn billǝ bolup, ayali ⱨamilidar bolup Ⱨanohni tuƣdi. U waⱪitta Ⱪabil bir xǝⱨǝr bina ⱪiliwatatti; u xǝⱨǝrning namini oƣlining ismi bilǝn Ⱨanoh dǝp atidi.
18 Og Hanok fikk sønnen Irad, og Irad blev far til Mehujael, og Mehujael blev far til Metusael, og Metusael blev far til Lamek.
Ⱨanohtin Irad tɵrǝldi, iradtin Mǝⱨuyail tɵrǝldi, Mǝⱨuyaildin Mǝtuxail tɵrǝldi, Mǝtuxaildin Lǝmǝh tɵrǝldi.
19 Og Lamek tok sig to hustruer; den ene hette Ada, og den andre hette Silla.
Lǝmǝh ɵzigǝ ikki hotun aldi. Birining ismi Adaⱨ, yǝnǝ birining ismi Zillaⱨ idi.
20 Og Ada fødte Jabal; han blev stamfar til dem som bor i telt og holder buskap.
Adaⱨ Yabalni tuƣdi. U qedirda olturidiƣan kɵqmǝn malqilarning bowisi idi,
21 Og hans bror hette Jubal; han blev stamfar til alle dem som spiller på harpe og fløite.
uning inisining ismi Yubal idi. Bu qiltar bilǝn nǝy qalƣuqilarning bowisi idi.
22 Og Silla fødte Tubalkain; han smidde alle slags skarpe redskaper av kobber og jern; og Tubalkains søster var Na'ama.
Zillaⱨ yǝnǝ Tubal-ⱪayin degǝn bir oƣulni tuƣdi. U mis-tɵmür ǝswablarni soⱪⱪuqi idi. Tubal-ⱪayinning Naamaⱨ isimlik bir singlisi bar idi.
23 Og Lamek sa til sine hustruer: Ada og Silla, hør mine ord, Lameks hustruer, merk min tale! En mann dreper jeg for hvert sår jeg får, og en gutt for hver skramme jeg får;
Lǝmǝh bolsa ayalliriƣa sɵz ⱪilip: — «Əy Adaⱨ bilǝn Zillaⱨ, sɵzümni anglanglar! Əy Lǝmǝhning ayalliri, gepimgǝ ⱪulaⱪ selinglar! Meni zǝhimlǝndürgini üqün mǝn adǝm ɵltürdüm, Tenimni zedǝ ⱪilƣanliⱪi üqün bir yigitni ɵltürdüm.
24 for hevnes Kain syv ganger, da skal Lamek hevnes syv og sytti ganger.
Əgǝr Ⱪabil üqün yǝttǝ ⱨǝssǝ intiⱪam elinsa, Lǝmǝh üqün yǝtmix yǝttǝ ⱨǝssǝ intiⱪam elinidu!» — dedi.
25 Og Adam holdt sig atter til sin hustru, og hun fødte en sønn og kalte ham Set; for sa hun Gud har satt mig en annen sønn i Abels sted, fordi Kain slo ham ihjel.
Adǝm’ata yǝnǝ ayali bilǝn billǝ boldi. Ayali bir oƣul tuƣup, uningƣa Xet dǝp at ⱪoyup: Ⱪabil Ⱨabilni ɵltürüwǝtkini üqün Huda uning orniƣa manga baxⱪa bir ǝwlad tiklǝp bǝrdi, dedi.
26 Og Set fikk en sønn og kalte ham Enos. På den tid begynte de å påkalle Herrens navn.
Xettinmu bir oƣul tuƣuldi; u uningƣa Enox dǝp at ⱪoydi. Xu waⱪittin tartip adǝmlǝr Pǝrwǝrdigarning namiƣa nida ⱪilixⱪa baxlidi.
