1 Mosebok 4
1 Og Adam holdt sig til sin hustru Eva, og hun blev fruktsommelig og fødte Kain; da sa hun: Jeg har fått en mann ved Herren.
Adam nobedo e achiel gi chiege Hawa kendo nomako ich mi nonywolo Kain mowacho niya, “Kuom ngʼwono mar Jehova Nyasaye asenywolo wuowi.”
2 Siden fødte hun Abel, hans bror. Og Abel blev fårehyrde, men Kain blev jorddyrker.
Bangʼe nonywolo owadgi miluongi ni Abel. Abel ne en jakwadh jamni to Kain ne en japur.
3 Da nogen tid var gått, hendte det at Kain bar frem for Herren et offer av jordens grøde.
Bangʼ ndalo moko Kain nokelo nyak mag lowo kaka misango ne Jehova Nyasaye.
4 Og Abel bar også frem et offer, som han tok av de førstefødte lam i sin hjord og deres fett; og Herren så til Abel og hans offer,
To Abel nokelo ringʼo machwe koa kuom achiel mag jambe makayo. Jehova Nyasaye noyie gi Abel kod misango mare,
5 men til Kain og hans offer så han ikke. Da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig.
to Kain kod misango mare to ne ok oyiego. Kuom mano Kain mirima nomako kendo wangʼe nojuol.
6 Og Herren sa til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor stirrer du ned for dig?
Eka Jehova Nyasaye nopenjo Kain niya, “Angʼo ma omiyo in-gi mirima? Angʼo ma omiyo wangʼi ojuol?
7 Er det ikke så at dersom du har godt i sinne, da kan du løfte op ditt ansikt? Men har du ikke godt i sinne, da ligger synden på lur ved døren, og dens attrå står til dig, men du skal være herre over den.
Kitimo maber donge diyieni? To ka itimo marach to richo okichore e dhoodi, kendo ogomboni mondo okawi, to in nyaka iloye.”
8 Og Kain talte til Abel, sin bror. Og da de engang var ute på marken, for Kain løs på Abel, sin bror, og slo ham ihjel.
Eka Kain nowacho ne owadgi Abel niya, “Wadhi waba e pap oko.” To kane gin e pap, Kain nogoyo owadgi ma Abel mi onege.
9 Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe på min bror?
Eka Jehova Nyasaye nopenjo Kain niya, “Ere owadu Abel?” Nodwoke niya, “Ok angʼeyo. An jakwadhe?”
10 Men han sa: Hvad har du gjort? Hør, din brors blod roper til mig fra jorden.
Jehova Nyasaye nowachone niya, “Isetimo angʼoni? Winji! Remb owadu ywakna koa e lowo.
11 Og nu skal du være bannlyst fra den jord som lot op sin munn og tok imot din brors blod av din hånd!
Omiyo koro in e bwo kwongʼ kendo oseriembi e piny mosengʼamo dhoge mondo omwony remb owadu koa e lweti.
12 Når du dyrker jorden, skal den ikke mere gi dig sin grøde; omflakkende og hjemløs skal du være på jorden.
Ka ipuro lowo, to ok obi nyagoni cham. Ibiro bedo ngʼat maonge kar dak mabayo abaya e piny.”
13 Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er større enn at jeg kan bære den.
Kain nowacho ne Jehova Nyasaye niya, “Kum mi miyano ohinga.
14 Se, du har idag drevet mig ut av landet, og jeg må skjule mig for ditt åsyn; og jeg vil bli omflakkende og hjemløs på jorden, og det vil gå så at hver den som finner mig, slår mig ihjel.
Kawuono iseriemba e lowo kendo ibiro pandona wangʼi; abiro bet ngʼat maonge kar dak mabayo abaya e piny kendo ngʼato angʼata moyuda nonega.”
15 Men Herren sa til ham: Nei! for slår nogen Kain ihjel, skal han lide syvfold hevn. Og Herren gav Kain et merke, forat ikke nogen som møtte ham, skulde slå ham ihjel.
To Jehova Nyasaye nowachone niya, “Ok kamano, ka ngʼato onegi, nochul ne kuor nyadibiriyo moloyo.” Eka Jehova Nyasaye noketo ranyisi kuom Kain mondo ngʼato moromo kode kik nege.
16 Så gikk Kain bort fra Herrens åsyn og bosatte sig i landet Nod, østenfor Eden.
Omiyo Kain noa e nyim Jehova Nyasaye kendo nodak e piny Nod, mantie yo wuok chiengʼ mar Eden.
17 Og Kain holdt sig til sin hustru, og hun blev fruktsommelig og fødte Hanok; og han tok sig for å bygge en by og kalte byen Hanok efter sin sønn.
Kain nobedoe achiel gi chiege mi chiege nomako ich kendo nonywolo Enok. Noyudo Kain gero dala maduongʼ kendo nochako dalano nying wuode ma Enok.
18 Og Hanok fikk sønnen Irad, og Irad blev far til Mehujael, og Mehujael blev far til Metusael, og Metusael blev far til Lamek.
Enok nonywolo Irad: Kendo Irad ema ne wuon Mehujael, kendo Mehujael nonywolo Methushael kendo Methushael nonywolo Lamek.
19 Og Lamek tok sig to hustruer; den ene hette Ada, og den andre hette Silla.
Lamek nokendo mon ariyo, achiel ne nyinge Ada to machielo Zila.
20 Og Ada fødte Jabal; han blev stamfar til dem som bor i telt og holder buskap.
Ada nonywolo Jabal, mane wuon jokwath mane odak e hembe kendo ne nigi jamni.
21 Og hans bror hette Jubal; han blev stamfar til alle dem som spiller på harpe og fløite.
Owadgi ne nyinge Jubal, ma en ema nokwongo chako goyo thumbe mag nyatiti gi asili.
22 Og Silla fødte Tubalkain; han smidde alle slags skarpe redskaper av kobber og jern; og Tubalkains søster var Na'ama.
Zila bende nonywolo wuowi ma nyinge Jubal-Kain, mane jatheth chumbe duto mag mula kod nyinyo. Nyamin Tubal-Kain nyinge ne Naama.
23 Og Lamek sa til sine hustruer: Ada og Silla, hør mine ord, Lameks hustruer, merk min tale! En mann dreper jeg for hvert sår jeg får, og en gutt for hver skramme jeg får;
Lamek nowachone monde ariyo-ka niya, “Ada kod Zila, winjauru, un monda winjuru wechena. Asenego ngʼato, nikech nogoya, wuowi matin nikech nohinya.
24 for hevnes Kain syv ganger, da skal Lamek hevnes syv og sytti ganger.
Ka Kain ochulne kuor nyadibiriyo to kara Lamek to nochul ne kuor nyadi piero abiriyo gabiriyo.”
25 Og Adam holdt sig atter til sin hustru, og hun fødte en sønn og kalte ham Set; for sa hun Gud har satt mig en annen sønn i Abels sted, fordi Kain slo ham ihjel.
Adam nobedoe achiel gi chiege, kendo chiege nonywolo wuowi mi nochake ni Seth, mowacho niya, “Nyasaye osemiya nyathi machielo kar Abel mane Kain onego.”
26 Og Set fikk en sønn og kalte ham Enos. På den tid begynte de å påkalle Herrens navn.
Seth bende nonywolo wuowi, kendo nochake ni Enosh. E ndalono ema ne ji ochako luongo nying Jehova Nyasaye.
