1 Mosebok 4
1 Og Adam holdt sig til sin hustru Eva, og hun blev fruktsommelig og fødte Kain; da sa hun: Jeg har fått en mann ved Herren.
Adam mah a zu Evi to iih haih, anih loe zokpom moe, Kain to tapen; to naah anih mah, Angraeng khae hoi kami maeto ka hnuk boeh, tiah thuih.
2 Siden fødte hun Abel, hans bror. Og Abel blev fårehyrde, men Kain blev jorddyrker.
To pacoengah anih mah amnawk Abel to sak let. Abel loe tuu toep kami ah oh, toe Kain loe lawkphrawk kami ah oh.
3 Da nogen tid var gått, hendte det at Kain bar frem for Herren et offer av jordens grøde.
Atue phak naah, Kain mah hmuenpaekhaih maeto ah long hoi tacawt thingthai to Angraeng khaeah sinh.
4 Og Abel bar også frem et offer, som han tok av de førstefødte lam i sin hjord og deres fett; og Herren så til Abel og hans offer,
Abel mah doeh tapen tangsuek, kathawk tuu to sinh toeng. Abel mah paek ih hmuen to Angraeng mah talawk pae;
5 men til Kain og hans offer så han ikke. Da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig.
toe Kain mah paek ih hmuen loe talawk pae ai. To pongah Kain loe palungphui parai moe, mikhmai set.
6 Og Herren sa til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor stirrer du ned for dig?
To naah Angraeng mah Kain khaeah, Tipongah palung na phui loe? Tipongah mikhmai na set?
7 Er det ikke så at dersom du har godt i sinne, da kan du løfte op ditt ansikt? Men har du ikke godt i sinne, da ligger synden på lur ved døren, og dens attrå står til dig, men du skal være herre over den.
Katoeng hmuen na sak nahaeloe, nang to talawk ai ah om tih maw? Katoeng ah na sah ai pongah, zaehaih loe thok taengah tabok boeh. Anih mah loe na koehhaih to paroi tih, toe anih to na pazawk han angaih, tiah a naa.
8 Og Kain talte til Abel, sin bror. Og da de engang var ute på marken, for Kain løs på Abel, sin bror, og slo ham ihjel.
Kain mah amnawk Abel khaeah, Lawk ah caeh si, tiah naa. Lawk ah a oh hoi naah, Kain mah amnawk Abel to hmang moe, hum ving.
9 Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe på min bror?
Angraeng mah Kain khaeah, Nam nawk Abel naa ah maw oh? tiah naa. Anih mah, Ka panoek ai; kai loe kam nawk toepkung ah maw ka oh? tiah a naa.
10 Men han sa: Hvad har du gjort? Hør, din brors blod roper til mig fra jorden.
Angraeng mah, Timaw na sak? Nam nawk ih athii mah long hoiah Kai ang palawk.
11 Og nu skal du være bannlyst fra den jord som lot op sin munn og tok imot din brors blod av din hånd!
Vaihi na ban hoi palong ih nam nawk ih athii to talawk hanah, pakha aang long mah tangoeng haih to na zok boeh pongah,
12 Når du dyrker jorden, skal den ikke mere gi dig sin grøde; omflakkende og hjemløs skal du være på jorden.
vaihi hoi kamtong long ah tok na sak naah, long mah nang hanah thingthai tacawtsak mak ai boeh; nang loe long nuiah avak rumram hoi kamhet rumram kami ah ni na om tih boeh, tiah a naa.
13 Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er større enn at jeg kan bære den.
Kain mah Angraeng khaeah, Nang thuitaekhaih loe, pauep thai ai khoek to ah lenh.
14 Se, du har idag drevet mig ut av landet, og jeg må skjule mig for ditt åsyn; og jeg vil bli omflakkende og hjemløs på jorden, og det vil gå så at hver den som finner mig, slår mig ihjel.
Khenah, vai hniah long hoiah nang haek boeh pongah, na hmaa hoiah kang hawk ving han boeh; long nuiah avak rumram hoi kamhet rumram kami ah ka oh naah, kai hnu kaminawk boih mah na hum o tih, tiah a naa.
15 Men Herren sa til ham: Nei! for slår nogen Kain ihjel, skal han lide syvfold hevn. Og Herren gav Kain et merke, forat ikke nogen som møtte ham, skulde slå ham ihjel.
Toe Angraeng mah anih khaeah, To pongah mikawbaktih doeh Kain hum kami loe, a nuiah alet sarihto lu lakhaih om tih, tiah a naa. Kain hnu kaminawk mah anih to hum o han ai ah, Angraeng mah Kain nuiah angmathaih to sak pae.
16 Så gikk Kain bort fra Herrens åsyn og bosatte sig i landet Nod, østenfor Eden.
To pongah Kain loe Angraeng hmaa hoi tacawt moe, Eden takha ni angyae bang ah kaom Nod prae ah khosak.
17 Og Kain holdt sig til sin hustru, og hun blev fruktsommelig og fødte Hanok; og han tok sig for å bygge en by og kalte byen Hanok efter sin sønn.
Kain mah a zu to iih haih; a zu loe zokpom moe, Enok to sak; Kain mah vangpui maeto sak, a capa ih ahmin to lak moe, vangpui to Enok, tiah ahmin sak.
18 Og Hanok fikk sønnen Irad, og Irad blev far til Mehujael, og Mehujael blev far til Metusael, og Metusael blev far til Lamek.
Enok mah Irad to sak; Irad mah Mehujael to sak; Mahujael mah Methusael to sak; Methusael mah Lamek to sak.
19 Og Lamek tok sig to hustruer; den ene hette Ada, og den andre hette Silla.
Lamek loe zu hnetto lak; a zu ih ahmin loe Adah; kalah zu maeto ih ahmin loe Zillah.
20 Og Ada fødte Jabal; han blev stamfar til dem som bor i telt og holder buskap.
Adah mah Jabal to sak; anih loe kahni im ah om kami hoi pacah ih moinawk toepkung ampa ah oh.
21 Og hans bror hette Jubal; han blev stamfar til alle dem som spiller på harpe og fløite.
Amnawk ih ahmin loe Jubal; anih loe katoeng, tamoi kruek kami ih ampa ah oh.
22 Og Silla fødte Tubalkain; han smidde alle slags skarpe redskaper av kobber og jern; og Tubalkains søster var Na'ama.
Zillah mah doeh capa Tubal-Kain to sak; anih loe sum kamling hoi sum kanglung daeng kami ah oh; Tubal-Kain ih tanuh loe Naamah.
23 Og Lamek sa til sine hustruer: Ada og Silla, hør mine ord, Lameks hustruer, merk min tale! En mann dreper jeg for hvert sår jeg får, og en gutt for hver skramme jeg får;
Lamek mah a zu, Adah hoi Zillah hnik khaeah, Lamek ih zu hnik, ka lok hae tahngai hoih; ka thuih ih lok hae tahngai hoih; kai ahmaa caasak kami, kai pacaekthlaek thendoeng maeto ka hum boeh.
24 for hevnes Kain syv ganger, da skal Lamek hevnes syv og sytti ganger.
Kain hum kami to alet sarihto lu lak han om nahaeloe, Lamek mah loe alet qui sarih, vai sarihto lu laa tih, tiah thuih pae.
25 Og Adam holdt sig atter til sin hustru, og hun fødte en sønn og kalte ham Set; for sa hun Gud har satt mig en annen sønn i Abels sted, fordi Kain slo ham ihjel.
Adam mah a zu to iih haih let, a zu mah capa maeto sak; Kain mah hum ih Abel zuengah Sithaw mah capa maeto ang paek, tih ah a thuih pongah, a capa to Seth, tiah ahmin phui.
26 Og Set fikk en sønn og kalte ham Enos. På den tid begynte de å påkalle Herrens navn.
Seth mah doeh capa maeto sak; a capa to Enos, tiah ahmin sak; to nathuem hoi kamtong kaminawk mah Angraeng ih ahmin to palawk amtong o.
