1 Mosebok 18
1 Og Herren åpenbarte sig for ham i Mamres terebinte-lund, mens han satt i døren til sitt telt midt på heteste dagen.
耶和華在幔利橡樹那裏向亞伯拉罕顯現出來。那時正熱，亞伯拉罕坐在帳棚門口，
2 Da han så op, fikk han se tre menn som stod foran ham; og da han blev dem var, løp han dem i møte fra teltdøren og bøide sig til jorden
舉目觀看，見有三個人在對面站着。他一見，就從帳棚門口跑去迎接他們，俯伏在地，
3 og sa: Herre! Dersom jeg har funnet nåde for dine øine, så gå ikke din tjener forbi!
說：「我主，我若在你眼前蒙恩，求你不要離開僕人往前去。
4 La oss få hente litt vann, så I kan få tvette eders føtter, og hvil eder under treet!
容我拿點水來，你們洗洗腳，在樹下歇息歇息。
5 Og la mig hente et stykke brød, så I kan vederkvege eder før I drar videre - siden I nu har lagt veien om eders tjener. De sa: Ja, gjør som du sier!
我再拿一點餅來，你們可以加添心力，然後往前去。你們既到僕人這裏來，理當如此。」他們說：「就照你說的行吧。」
6 Da skyndte Abraham sig inn i teltet til Sara og sa: Skynd dig og ta tre mål fint mel; elt det og bak kaker!
亞伯拉罕急忙進帳棚見撒拉，說：「你速速拿三細亞細麵調和做餅。」
7 Og selv sprang Abraham bort til buskapen og hentet en fin og god kalv; den gav han til drengen, og han skyndte sig å lage den til.
亞伯拉罕又跑到牛群裏，牽了一隻又嫩又好的牛犢來，交給僕人，僕人急忙預備好了。
8 Så tok han rømme og søt melk og kalven som han hadde latt drengen lage til, og satte det for dem; og han stod hos dem under treet mens de åt.
亞伯拉罕又取了奶油和奶，並預備好的牛犢來，擺在他們面前，自己在樹下站在旁邊，他們就吃了。
9 Da sa de til ham: Hvor er Sara, din hustru? Han svarte: Hun er der inne i teltet.
他們問亞伯拉罕說：「你妻子撒拉在哪裏？」他說：「在帳棚裏。」
10 Da sa han: Jeg vil komme igjen til dig på denne tid næste år, og da skal Sara, din hustru, ha en sønn. Og Sara hørte det i teltdøren, for den var bak ham.
三人中有一位說：「到明年這時候，我必要回到你這裏；你的妻子撒拉必生一個兒子。」撒拉在那人後邊的帳棚門口也聽見了這話。
11 Men Abraham og Sara var gamle og langt ute i årene; Sara hadde det ikke lenger på kvinners vis.
亞伯拉罕和撒拉年紀老邁，撒拉的月經已斷絕了。
12 Derfor lo Sara ved sig selv og sa: Skulde jeg, nu jeg er blitt gammel, ha attrå, og min mann er også gammel.
撒拉心裏暗笑，說：「我既已衰敗，我主也老邁，豈能有這喜事呢？」
13 Da sa Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og tenker: Skal jeg da virkelig få barn, nu jeg er blitt gammel?
耶和華對亞伯拉罕說：「撒拉為甚麼暗笑，說：『我既已年老，果真能生養嗎？』
14 Skulde nogen ting være umulig for Herren? På denne tid næste år vil jeg komme til dig igjen, og da skal Sara ha en sønn.
耶和華豈有難成的事嗎？到了日期，明年這時候，我必回到你這裏，撒拉必生一個兒子。」
15 Men Sara nektet og sa: Jeg lo ikke. For hun var redd. Da sa han: Jo, du lo.
撒拉就害怕，不承認，說：「我沒有笑。」那位說：「不然，你實在笑了。」
16 Så stod mennene op for å gå derfra, og de tok veien bortimot Sodoma; og Abraham gikk med dem for å følge dem på veien.
三人就從那裏起行，向所多瑪觀看，亞伯拉罕也與他們同行，要送他們一程。
17 Da sa Herren: Skulde jeg vel dølge for Abraham det som jeg tenker å gjøre?
耶和華說：「我所要做的事豈可瞞着亞伯拉罕呢？
18 Abraham skal jo bli et stort og tallrikt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham;
亞伯拉罕必要成為強大的國；地上的萬國都必因他得福。
19 for jeg har utvalgt ham forat han skal byde sine barn og sitt hus efter sig at de skal holde sig efter Herrens vei og gjøre rett og rettferdighet, så Herren kan la Abraham få det som han har lovt ham.
我眷顧他，為要叫他吩咐他的眾子和他的眷屬遵守我的道，秉公行義，使我所應許亞伯拉罕的話都成就了。」
20 Og Herren sa: Ropet over Sodoma og Gomorra er sannelig stort, og deres synd er sannelig meget svær.
耶和華說：「所多瑪和蛾摩拉的罪惡甚重，聲聞於我。
21 Jeg vil stige ned og se om de i alt har båret sig slik at som det lyder det rop som er nådd op til mig, og hvis ikke, så vil jeg vite det.
我現在要下去，察看他們所行的，果然盡像那達到我耳中的聲音一樣嗎？若是不然，我也必知道。」
22 Så vendte mennene sig derfra og gikk til Sodoma, men Abraham blev stående for Herrens åsyn.
二人轉身離開那裏，向所多瑪去；但亞伯拉罕仍舊站在耶和華面前。
23 Og Abraham trådte nærmere og sa: Vil du da rykke den rettferdige bort sammen med den ugudelige?
亞伯拉罕近前來，說：「無論善惡，你都要剿滅嗎？
24 Kanskje det er femti rettferdige i byen; vil du da rykke dem bort og ikke spare byen for de femti rettferdiges skyld som kunde være der?
假若那城裏有五十個義人，你還剿滅那地方嗎？不為城裏這五十個義人饒恕其中的人嗎？
25 Det være langt fra dig å gjøre slikt og slå ihjel den rettferdige sammen med den ugudelige, så det går den rettferdige på samme vis som den ugudelige! Det være langt fra dig! Den som dømmer hele jorden, skulde ikke han gjøre rett?
將義人與惡人同殺，將義人與惡人一樣看待，這斷不是你所行的。審判全地的主豈不行公義嗎？」
26 Da sa Herren: Dersom jeg i byen Sodoma finner femti rettferdige, da vil jeg spare hele byen for deres skyld.
耶和華說：「我若在所多瑪城裏見有五十個義人，我就為他們的緣故饒恕那地方的眾人。」
27 Men Abraham tok atter til orde og sa: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren, enda jeg er støv og aske;
亞伯拉罕說：「我雖然是灰塵，還敢對主說話。
28 kanskje det fattes fem i de femti rettferdige, vil du da ødelegge hele byen for disse fems skyld? Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den dersom jeg finner fem og firti der.
假若這五十個義人短了五個，你就因為短了五個毀滅全城嗎？」他說：「我在那裏若見有四十五個，也不毀滅那城。」
29 Men han blev ennu ved å tale til ham og sa: Kanskje det finnes firti. Han svarte: Jeg skal ikke gjøre det - for de firtis skyld.
亞伯拉罕又對他說：「假若在那裏見有四十個怎麼樣呢？」他說：「為這四十個的緣故，我也不做這事。」
30 Men han sa: Herre, bli ikke vred om jeg taler! Kanskje det finnes tretti. Han svarte: Jeg skal ikke gjøre det dersom jeg finner tretti der.
亞伯拉罕說：「求主不要動怒，容我說，假若在那裏見有三十個怎麼樣呢？」他說：「我在那裏若見有三十個，我也不做這事。」
31 Da sa han: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren; kanskje det finnes tyve. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tyves skyld.
亞伯拉罕說：「我還敢對主說話，假若在那裏見有二十個怎麼樣呢？」他說：「為這二十個的緣故，我也不毀滅那城。」
32 Da sa han: Herre, bli ikke vred om jeg taler bare denne ene gang til! Kanskje det finnes ti. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tis skyld.
亞伯拉罕說：「求主不要動怒，我再說這一次，假若在那裏見有十個呢？」他說：「為這十個的緣故，我也不毀滅那城。」
33 Så gikk Herren bort, da han hadde talt ut med Abraham; og Abraham vendte tilbake til det sted hvor han bodde.
耶和華與亞伯拉罕說完了話就走了；亞伯拉罕也回到自己的地方去了。
