< 1 Mosebok 17 >

1 Da Abram var ni og nitti år gammel, åpenbarte Herren sig for ham og sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; vandre for mitt åsyn og vær ustraffelig!
When Abram was nynetye yere olde and ix. the LORde apeared to hym sayenge: I am the almyghtie God: walke before me ad be vncorrupte.
2 Jeg vil gjøre en pakt mellem mig og dig, og jeg vil gjøre din ætt såre tallrik.
And I wyll make my bonde betwene the and me and wyll multiplye the excedyngly.
3 Da falt Abram på sitt ansikt; og Gud talte med ham og sa:
And Abra fell on his face. And God talked moreover with hym saynge:
4 Se, jeg gjør en pakt med dig, og du skal bli far til en mengde folk.
I am beholde my testamet is with the that thou shalt be a father of many natios.
5 Ditt navn skal ikke mere være Abram; men ditt navn skal være Abraham, for jeg gjør dig til far for en mengde folk.
Therfore shalt thou no more be called Abram but thy name shalbe Abraham: for a father of many nations haue I made the
6 Og jeg vil gjøre dig såre fruktbar, så du blir til mange folk, og konger skal utgå fra dig.
and I will multiplye the excedyngly and wyll make nations of the: yee and kynges shall sprynge out of the.
7 Og jeg vil oprette en pakt mellem mig og dig og din ætt efter dig, fra slekt til slekt, en evig pakt, så jeg vil være din Gud og Gud for din ætt efter dig.
Moreover I will make my bonde betwene me and the and thy seed after the in their tymes to be an everlastynge testament So that I wyll be God vnto the and to thy seed after the.
8 Og jeg vil gi dig og din ætt efter dig det land hvor du bor som fremmed, hele Kana'ans land, til en evig eiendom; og jeg vil være deres Gud.
And I will geue vnto the ad to thy seed after the the lande where in thou arte a straunger: Euen all the lande of Canaan for an everlastynge possession and wil be their God.
9 Derefter sa Gud til Abraham: Og du skal holde min pakt, du og din ætt efter dig, fra slekt til slekt.
And God sayde vnto Abraha: Se thou kepe my testamente both thou and thy seed after the in their tymes:
10 Dette er den pakt mellem mig og eder og din ætt efter dig som I skal holde: Alt mannkjønn hos eder skal omskjæres
This is my testamente which ye shall kepe betwene me and you and thy seed after the that ye circucyse all youre men childern ye shall circumcyse
11 I skal omskjæres på eders forhud; det skal være tegnet på pakten mellem mig og eder.
the foreskynne of youre flesh ad it shal be a token of the bond betwixte me and you.
12 Åtte dager gammelt skal hvert guttebarn hos eder omskjæres, slekt efter slekt, både den som er født hjemme, og den som er kjøpt for penger, alle som hører til et fremmed folk og ikke er av din ætt.
And euery manchilde when it is viij. dayes olde shal be circucysed amonge you in youre generations and all servauntes also borne at home or boughte with money though they be straungers and not of thy seed.
13 Omskjæres skal både den som er født i ditt hus, og den som er kjøpt for dine penger. Så skal min pakt være på eders kjøtt - en evig pakt.
The seruaunte borne in thy housse ad he also that is bought with money must needes be circumcysed that my testament may be in youre flesh for an everlastinge bonde.
14 Men en uomskåret av mannkjønn, en hvis forhud ikke blir omskåret, han skal utryddes av sitt folk; han har brutt min pakt.
Yf there be any vncircuncysed manchilde that hath not the forskynne of his flesh cutt of his soule shall perish from his people: because he hath broke my testamet
15 Og Gud sa til Abraham: Sarai, din hustru, skal du ikke lenger kalle Sarai - Sara skal være hennes navn.
And God sayde vnto Abraham. Sarai thy wyfe shall nomore be called Sarai: but Sara shall hir name be.
16 Og jeg vil velsigne henne, og jeg vil gi dig en sønn også med henne; ja, jeg vil velsigne henne, og hun skal bli til mange folk, konger over folkeslag skal fremgå av henne.
For I will blesse her and geue the a sonne of her and will blesse her: so that people ye and kynges of people shall springe of her.
17 Da falt Abraham på sitt ansikt og lo, og han sa ved sig selv: Skulde en som er hundre år gammel, få barn? Og skulde Sara, som er nitti år gammel, føde?
And Abraham fell vpon his face ad laughte and sayd in his harte: shall a childe be borne vnto hym that is an hundred yere olde ad shall Sara that is nynetie yere olde bere?
18 Og Abraham sa til Gud: Måtte bare Ismael få leve for ditt åsyn!
And Abraha sayde vnto God. O that Ismaell myghte lyve in thy syghte.
19 Da sa Gud: Sannelig, Sara, din hustru, skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Isak, og jeg vil oprette min pakt med ham, en evig pakt for hans ætt efter ham.
The sayde God: na Sara thy wife shall bere the a sonne ad thou shalt call his name Isaac. And I will make my bonde with him that it shall be an everlastynge bonde vnto his seed after him.
20 Og Ismael - også om ham har jeg hørt din bønn: Se, jeg vil velsigne ham og gjøre ham fruktbar og gi ham en såre tallrik ætt; tolv høvdinger skal han bli far til, og jeg vil gjøre ham til et stort folk.
And as concernynge Ismaell also I haue herde thy request: loo I will blesse him and encrease him and multiplye him excedyingly. Twelve prynces shall be begete and I will make a great nation of him.
21 Men min pakt vil jeg oprette med Isak, som Sara skal føde dig på denne tid næste år.
But my bonde will I make with Isaac which Sara shall bere vnto the: even this tyme twelue moneth.
22 Så holdt han op å tale med ham; og Gud for op igjen fra Abraham.
And God left of talkynge with him and departed vp from Abraham.
23 Samme dag tok Abraham Ismael, sin sønn, og alle som var født i hans hus, og alle som var kjøpt for hans penger, alt mannkjønn blandt folkene i Abrahams hus, og omskar deres forhud, således som Gud hadde sagt til ham.
And Abraham toke Ismaell his sonne and all the servauntes borne in his housse and all that was bought with money as many as were menchildren amonge the me of Abrahas housse and circumcysed the foreskynne of their flesh even the selfe same daye as God had sayde vnto him.
24 Abraham var ni og nitti år gammel da hans forhud blev omskåret.
Abraham was nynetie yere olde and. ix. when he cutt of the foreskynne of his flesh.
25 Og Ismael, hans sønn, var tretten år da hans forhud blev omskåret.
And Ismaell his sonne was. xiij. yere olde when the foreskynne of hys flesh was circumcysed.
26 Denne samme dag blev de omskåret, både Abraham og Ismael, hans sønn;
The selfe same daye was Abraha circucised and Ismael his sonne.
27 og alle menn i hans hus, både de som var født hjemme, og de fremmede som var kjøpt for penger. blev omskåret med ham.
And all the men in his housse whether they were borne in his housse or bought wyth money (though they were straungers) were circumcysed with him.

< 1 Mosebok 17 >