Esekiel 3

1 Og han sa til mig: Menneskesønn! Et det du her finner for dig! Et denne bokrull, og gå avsted og tal til Israels hus!

Ogin khat chun kajah a thu aseijin, “Mihem chapa, ipi hile kapeh hohi nen – hiche lekhajol hi nen. Chuti chun chen lang kathusei ho hi Israel mipi gasei peh tan,” eiti.

2 Da lot jeg op min munn, og han gav mig denne rull å ete

Hijeh chun kakam kakat leh lekhajol eineh sah e.

3 og sa til mig: Menneskesønn! Mett din buk og fyll dine innvoller med denne rull som jeg gir dig! Og jeg åt, og den var i min munn søt som honning.

“Hichu oiva set in nen,” atin ahi. Chule keiman kanen ahileh hichu kakamah khoiju lhumin alhume.

4 Og han sa til mig: Menneskesønn! Gå til Israels hus og tal til dem med mine ord!

Hichun kajah a “Mihem chapa Israel mipi ho henga khun chen lang kathusei ho hi amaho gaseipeh tan” tin aseije.

5 For ikke til et folk med vanskelig sprog og tungt mæle sendes du, men til Israels hus;

Keiman nangma gamdang mi apauvu nangin kahet lou miho koma kasol nahi poi.

6 ikke til mange folk med vanskelig sprog og tungt mæle, hvis ord du ikke forstår; sannelig, om jeg sendte dig til dem, skulde de høre på dig.

Ahipoi keiman hetkhah lou miho leh kihoupi hahsa miho koma kasol nahipoi.

7 Men Israels hus skal ikke ville høre på dig, for det vil ikke høre på mig; for hele Israels hus har hårde panner og forherdede hjerter.

Ahinlah mipite chun kei thusei angainom lou sang uvin ngainom deh pouvinte. Ijeh inem itile apumpiuva hi milungtah te le milouchalte ahiuve.

8 Se, jeg gjør ditt åsyn hårdt mot deres åsyn og din panne hård mot deres panne.

Ahinlah ven keiman nangma hi amaho tobanga louchal tah leh lungtah tah a kasem nahi.

9 Lik en diamant, hårdere enn sten, gjør jeg din panne; du skal ikke frykte for dem og ikke forferdes for deres åsyn; for en gjenstridig ætt er de.

Sontah pen tah sanga tah jon nachalpang kasem peh e. Hijeh chun amaho khu kicha hih in, ahiloule doumah in chon uhen lunghang tah in nahin ve jong leu

10 Og han sa til mig: Menneskesønn! Alle de ord som jeg taler til dig, skal du ta inn i ditt hjerte og høre med dine ører.

Hichun aman abelap in mihem chapa kathuho jouse hi nangma lungchang mong monga longlut masa hen. Nanga ding tumin hicheho chu ngaiphan.

11 Og gå til de bortførte, til ditt folks barn, og tal til dem og si: Så sier Herren, Israels Gud - enten de hører eller lar det være!

Chuti chun namite sohchangho koma khun chen lang chuleh amaho gasei peh tan, “Hichehi thanei vaihom Pakai thusei ahi, ngaiju hen lang ngaihih jong leu gabol in,” atin ahi.

12 Da løftet et vær mig op, og jeg hørte bak mig lyden av et stort bulder: Lovet være Herrens herlighet fra det sted hvor han er,

Hichun lhagaovin keima eidomsang in ahile keiman kanung langa thilging lutlut husa gin khat kajan ahi. (Pakai loupina chu amun a chun vahchoijin umhen).

13 og lyden av livsvesenenes vinger, som rørte ved hverandre, og lyden av hjulene ved siden av dem og lyden av et stort bulder.

Hiche ho chu ganhing ho lhaving khat leh khat akijap khah tou gin le amaho noija kangtalai ho ging lullul husa gin chu ahi.

14 Og et vær løftet mig op og tok mig, og jeg fór avsted, gram og harmfull i min ånd, og Herrens hånd var sterk over mig.

Lhagao chun keima eidomsang in eipo mangtai. Keima lunghang tah le lung chih lah lah a kaumin ahi, ahinlah Pakai chu akhut thahattah chun eituh e.

15 Og jeg kom til de bortførte i Tel-Abib, de som bodde ved elven Kebar, og hvor de ellers bodde, og jeg satt der i syv dager iblandt dem og stirret frem for mig.

Hichun Kebar vadung pang Tel-abib mun a Juda sohchang ho chenna munna chun kahung lhunge, kalung akham val in amaho lah a chun nisagi kaga touve.

16 Men da syv dager var gått, da kom Herrens ord til mig, og det lød således:

Nisagi kichaijin Pakaiyin kakoma thu aseitai, aman aseijin,

17 Menneskesønn! Jeg har satt dig til vekter for Israels hus, og når du hører et ord av min munn, skal du advare dem fra mig.

“Miihem chapa, keiman nangma hi Israel ngah ding kapansah nahitai. Keija konna thu najah tihtih leh mipi ho chu gangtah in gihsal jengin.

18 Når jeg sier til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler og advarer den ugudelige for hans ugudelige ferd for å holde ham i live, da skal han, den ugudelige, dø for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

Keiman migiloupa chu thina chan gimna chang ding nahitai tia kaseija, ahialah nangin nagihsal louva ahileh amaho chu achonset naova thiden diu ahitai. Chule athinao themmona a chu nang chung kahin del ding ahi.

19 Men når du har advart den ugudelige, og han ikke vender om fra sin ugudelighet og fra sin ugudelige ferd, da skal han dø for sin misgjernings skyld, men du har reddet din sjel.

Nangin nagih salla ahija la amapa chun alung ahei nom louva a chonset jinga ahileh achonset na a chu thiden ding ahitai. Ahinlah nangin keima thu nangai jeh a nahinkho naki huhhong ding ahi.

20 Og når en rettferdig vender sig bort fra sin rettferdighet og gjør urett, så legger jeg en anstøtssten i hans vei - han skal dø. Når du ikke har advart ham, skal han dø i sin synd, og de rettferdige gjerninger som han har gjort, skal ikke kommes i hu, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

Michonpha ho chu achonphat nauva konna akihei mang uva akituh oh nao alampiuva kakoi peh akihetmo sah uva ahitah leh thiden diu ahitan, chule nangin nagihsal louva nakoija ahileh achonset nauva thidiu ahitai. Achonphat naoo khat cha jong kigeldoh peh talou diu ahitan, chule themmona chu nachunga kahin lhut ding ahi.

21 Men når du har advart den rettferdige om at han, den rettferdige, ikke skal synde, og han da ikke synder, da skal han visselig leve, fordi han lot sig advare, og du har reddet din sjel.

Ahinlah michonpha ho chu achonphat nauva konna achonset lou nadiuva nagih salla chule amahon nathusei angai uva achonset dauva ahileh amaho chu hingdoh diu ahi. Chutengleh nangin jong nahinkho nakihuh hing ding ahi.”

22 Og Herrens hånd kom over mig der, og han sa til mig: Stå op og gå ut i dalen! Der vil jeg tale med dig.

Chuin Pakai chun ituh chah in chule ahin seije, “Kipat doh in lang phaicham langa khun chen chule hiche munna chu keiman najah a thu kaseipeh ding nahi,” ati.

23 Da stod jeg op og gikk ut i dalen, og se, der stod Herrens herlighet, lik den herlighet jeg hadde sett ved elven Kebar; og jeg falt på mitt ansikt.

Hijeh chun keijong kakipat doh in kachetai. Chule hiche munna chun Kebar vadung pang kana mu masat tobang chun Pakai loupina chu kamun hichun kamai tolla kasulut tai.

24 Men ånden kom i mig og fikk mig til å stå på mine føtter; og han talte med mig og sa til mig: Gå og steng dig inne i ditt hus!

Chuin Lhagao chu kasunga ahung lut in kakeng phang tenin eidin sah tai, Aman eihoulim pin kajah a “Chenlang nainsunga nangma chang kot ga kikha khum tan” ati.

25 Og du menneskesønn! Se, de skal legge rep om dig og binde dig med dem, så du ikke kommer ut iblandt dem.

Mihem chapa, hiche munna chu nangma khaova naki kanchah a hijeh a chu miho henga nachedoh theilou ding ahi.

26 Og din tunge vil jeg la henge fast ved din gane, så du blir målløs og ikke blir i stand til å refse dem; for en gjenstridig ætt er de.

Chule keiman nalei chu nadang chunga kabe den sah a hijeh a chu paomo a naum ding amaho chu nasap set thei louding ahi. Ajeh chu amaho khu doumah bolte ahiuve.

27 Men når jeg taler med dig, vil jeg åpne din munn, og du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud. Den som vil høre, han høre, og den som vil la det være, han la det være! For en gjenstridig ætt er de.

Amavang keiman thu kaseipeh tengleh nalei kalhap kang peh a thu kasei sah ding nahi. Chutengleh nangin amaho koma chu, hiche thanei vaihom Pakai thusei ahi, nati ding ahi. Koi hileh ngai ding goho chun ngaijuhen amavang angainom louho chun ngaida hen ajeh chu ama chu doumah bolte ahiuve.