Esekiel 19

1 Og du, stem i en klagesang over Israels fyrster

“Chwog wend ywak moro mondo iywag-go yawuot ruodhi mag Israel,

2 og si: Hvad er din mor? En løvinne. Mellem løver hvilte hun; blandt unge løver opfødde hun sine unger.

kendo iywag kiwacho niya, “‘Mano kaka minu ne en sibuor madhako malich e dier sibuoche! Ne onindo e dier sibuoche matindo kendo ne opidho nyithinde.

3 Og hun opfostret en av sine unger; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

Ne opidho achiel kuom nyithinde mi odoko sibuor maratego. Ne opuonjore mako le kendo odoko jacham ji.

4 Men hedningefolk fikk høre om ham; i deres grav blev han fanget, og de førte ham med neseringer til Egyptens land.

Pinje nowinjo humbe kendo ne gikunyone bur mi onyumore. Ne giywaye gi nyororo mi gitere nyaka e piny Misri.

5 Da hun så at hun hadde ventet forgjeves, at hennes håp var gått til grunne, tok hun en annen av sine unger og gjorde ham til en ung løve.

“‘Kane oneno ka genone ok ochopo, ka gik mane ogeno yudo oyombe, nokawo nyathine machielo, kendo nolose obedo sibuor maratego.

6 Han gikk omkring blandt løver; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

Ne oruto e dier sibuoche, nikech koro nosedoko sibuor maratego. Nopuonjore mako le kendo nodoko jacham ji.

7 Han voldtok deres enker og ødela deres byer, og landet og alt det der var, blev forferdet ved lyden av hans brøl.

Ne omuko ohinga mag-gi motegno kendo noketho miechgi chuth. Piny kaachiel gi ji duto mane ni e iye luoro nomako kane giwinje koruto.

8 Da satte folkene fra landskapene rundt omkring sitt garn op imot ham og spente det ut over ham; han blev fanget i den grav de hadde gravd.

Eka pinje noriworene momonje, pinje duto mane oa e gwenge molwore. Ne gikunyone bur mi onyumore.

9 Så satte de ham med krok i nesen i et bur og førte ham til kongen i Babel; der satte de ham i en fast borg, forat hans røst ikke mere skulde høres på Israels fjell.

Ne gitweye gi nyororo mi giywaye oko kendo negikele ne ruodh Babulon. Ne gitere e od twech, mondo omi ruto mare kik winjre, kendo ewi gode mag Israel.

10 Mens du levde i ro, var din mor som et vintre plantet ved vann; fruktbart og fullt av grener var det, fordi det hadde meget vann.

“‘Minu ne chalo gi yiend mzabibu e puothi mar mzabibu mopidhi but pi; ne onyak maber kendo nopongʼ gi bedene nikech pi mane ngʼeny.

11 Og det fikk sterke grener, tjenlige til herskerspir, og hevet sig høit op mellem skyene, og det falt i øinene ved sin høide og sine mange ranker.

Bedene ne otegno, kendo noromo bedo ludh loch mar ruoth. Nodongo marabora moyombo yiende duto, kendo nochungʼ maonge yien mipimego nikech bedene mathoth mane en-go,

12 Da blev det rykket op i harme og kastet til jorden, og østenvinden tørket bort dets frukt; dets sterke grener blev revet av og tørket bort; ild fortærte dem.

To kata kamano, ne opudhe gi mirima mager mi ogoye piny. Yamo ma aa yo wuok chiengʼ nomiyo oner; olembege ne olwer mogol kuome; kendo bedene maroteke bende notwo mi mach nowangʼogi.

13 Og nu er det plantet i ørkenen, i et tørt og tørstende land.

Koro tinde opidhe e piny motimo ongoro, ma en piny motwo kendo man-gi riyo.

14 Og det gikk ut ild fra dets kvistede gren; den fortærte dets frukt, og det er ikke mere nogen sterk gren på det til herskerspir. Dette er en klagesang, og til en klagesang skal det bli.

Mach nolandore koa e achiel kuom bedene madongo mi nowangʼo olembene. Onge bade motegno mane owe kuome moromo bedo ludh loch mar jatelo.’ Ma en wend ywak kendo onego oti kode kaka wend ywak.”