Esekiel 12

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

LEUM GOD El fahk nu sik,

2 Menneskesønn! Du bor midt iblandt den gjenstridige ætt, som har øine å se med, men ikke ser, og ører å høre med, men ikke hører; for en gjenstridig ætt er de.

“Kom, mwet sukawil moul la, kom muta inmasrlon mwet lungsena alein. Oasr mutalos, a elos tia liye mau. Oasr insraclos, a elos tia lohng mau, mweyen elos lungse alein.

3 Og du menneskesønn, rust dig ut til å gå i landflyktighet og dra ut om dagen midt for deres øine! Dra fra det sted hvor du bor, til et annet sted midt for deres øine! Kanskje de da vil komme til å se; for en gjenstridig ætt er de.

“Inge, mwet sukawil, apweni kutu ma lom ingan in oana luman sie mwet kaing, ac mukuiyak meet liki fongeni. Lela mwet uh in liye lah kom ac som nu ke sie pac acn. Sahp mwet lungse alein ingan ac akilen kom.

4 De ting du kan få med dig, skal du bære ut om dagen midt for deres øine, som om du skulde gå i landflyktighet. og selv skal du ta ut om aftenen midt for deres øine, likesom de som går i landflyktighet.

Apweni ma kom ac us nu in sruoh ke srakna len. Lela mwet nukewa in liye ke kom ac fahla ke ekela uh, elos in pangon mu kom ac som nu in sruoh.

5 Bryt dig et hull i veggen midt for deres øine og bær dine ting ut gjennem den!

Ke pacl elos ac liye kom an, pukanla sie pat ah ke sinka in lohm sum, ac eis ap lom an ac tufoki kac.

6 Midt for deres øine skal du ta det på skulderen; i mørket skal du bære det ut; ditt ansikt skal du tildekke, så du ikke ser landet; for jeg har satt dig til et varselstegn for Israels hus.

Lela elos in liye ke kom ac srukak ap lom nu finpisom ac illa nu in lohsr uh. Afinya motom kom in tia ku in liye acn kom fahsr we. Ma kom oru inge ac fah sie mwe akul in sensenkin mwet Israel.”

7 Og jeg gjorde således som det var sagt mig: Mine ting bar jeg ut om dagen. som om jeg skulde gå i landflyktighet, og om aftenen brøt jeg mig med hånden et hull i veggen; i mørket bar jeg mine ting ut; på skulderen tok jeg dem midt for deres øine.

Na nga oru oana LEUM GOD El fahk nu sik. In len sac nga apweni ap se in oana mwet ac kaingla se, ac ke eku sac ke mutawauk in lohsrla, nga pukanla sinka ah ke pouk, ac illa. Na nga srukak ap sac nu finpisuk ac som ke mwet nukewa liye.

8 Og Herrens ord kom til mig morgenen efter, og det lød så:

Ke lotutan tok ah LEUM GOD El kaskas nu sik ac fahk,

9 Menneskesønn! Har ikke Israels hus, den gjenstridige ætt, sagt til dig: Hvad gjør du?

“Mwet sukawil, inge mwet alein lun Israel fin siyuk lah mea kom oru an

10 Si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Denne flytning gjelder fyrsten i Jerusalem og alt Israels hus som er der inne.

kom fahkang ma nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk nu selos. Kas inge ma nu sin fisrak se su leumi acn Jerusalem, oayapa mwet nukewa su muta we.

11 Si: Jeg er et varselstegn for eder; likesom jeg har gjort, så skal det gjøres med dem; i landflyktighet, i fangenskap skal de gå.

Fahk nu selos lah ma kom oru inge ac sie mwe akul nu ke ma ac sikyak nu selos. Elos ac fah mwet kaing ac mwet sruoh.

12 Og fyrsten som er iblandt dem, skal ta sine ting på skulderen i mørket og dra ut; de skal bryte et hull i muren og føre ham ut gjennem den; sitt ansikt skal han tildekke, forat han ikke skal se landet med sine øine.

Fisrak se su leum faclos ac fah lippisauk ap lal in lohsr uh, ac kaingla ke pat se ma elos pukanla nu sel ke sinka ah. El ac fah afinya mutal ac tia liye acn el fahsr nu we.

13 Og jeg vil utspenne mitt garn over ham, og han skal fanges i mitt nett, og jeg vil føre ham til Babel i kaldeernes land; men det skal han ikke se, og der skal han dø.

Tusruk nga fah sisalik nwek nutik uh in sruokilya. Na nga fah usalla nu in siti Babylon, yen el ac misa we ac tia liye acn uh.

14 Alle som er omkring ham, hans hjelpere, og alle hans krigsskarer vil jeg sprede for alle vinder, og jeg vil forfølge dem med draget sverd.

Nga fah akfahsryelik mwet nukewa inkul sel nu yen nukewa — mwet pwapu fulat lal ac mwet mweun karinginyal. Ac mwet uh fah sokolos in onelosi.

15 Og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg spreder dem blandt folkene og strør dem ut i landene.

“Ke nga ac akfahsreloselik nu in mutunfacl saya uh, elos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD.

16 Bare nogen få av dem vil jeg la bli igjen efter sverdet og hungeren og pesten, forat de skal fortelle om alle deres vederstyggeligheter iblandt de folk som de kommer til, og de skal kjenne at jeg er Herren.

Nga ac fah lela kutu selos in moulla liki mweun, sracl, ac mas. Ouinge ke elos muta inmasrlon mwet in facl saya an elos fah akilen lupan moul koluk lalos, ac etu lah nga pa LEUM GOD.”

17 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

LEUM GOD El kaskas nu sik

18 Menneskesønn! Ditt brød skal du ete skjelvende, og ditt vann skal du drikke bevende og med frykt.

ac fahk, “Mwet sukawil, kom in rarrar ke pacl kom mongo, ac sangeng rarrar ke pacl kom ac nim.

19 Og du skal si til landets folk: Så sier Herren, Israels Gud, om Jerusalems innbyggere i Israels land: Sitt brød skal de ete med frykt, og sitt vann skal de drikke med forferdelse, fordi deres land skal bli øde og miste sin fylde for de voldsgjerningers skyld som alle dets innbyggere har gjort.

Fahk nu sin mwet in facl sacn nufon lah pa inge kas sin LEUM GOD Fulatlana nu sin mwet su muta Jerusalem — elos su srakna muta in facl selos: Elos ac fah rarrar ke pacl elos mongo, ac sangeng ac rarrar ke elos ac nim. Facl selos ac sikiyukla mweyen mwet nukewa su muta we elos moul sulallal ac kunaus ma sap.

20 Og de byer som det nu bor folk i, skal legges øde, og landet bli en ørken, og I skal kjenne at jeg er Herren.

Siti nukewa ma nwanala ke mwet in pacl inge ac fah kunausyukla, ac facl sac nufon ac fah acn mwesisla. Na elos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD.”

21 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

LEUM GOD El kaskas nu sik,

22 Menneskesønn! Hvad er dette for et ord I fører i munnen i Israels land, når I sier: Tiden blir lang, og hvert syn blir til intet?

ac fahk, “Mwet sukawil, efu ku mwet Israel elos kalwenina soakas se inge: ‘Pacl uh somla, a kas in palu uh tiana sikyak.’

23 Derfor skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg vil gjøre ende på dette ord som de fører i munnen, så de ikke mere skal bruke det i Israel; men si til dem: Nu er tiden nær da ordene i hvert syn skal bli opfylt!

Inge, fahkang nu selos ma nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk ke ma ingan. Nga ac sisla soakas se ingan, na ac fah tia sifil srumunyuk in Israel. Fahkang nu selos lah pa inge pacl kas in palu uh ac akpwayeiyuk!

24 For det skal ikke mere være noget tomt syn eller nogen dårende spådom i Israels hus;

“Ac fah tia sifil oasr aruruma kikiap ku kas in palu tia pwaye inmasrlon mwet Israel.

25 for jeg, Herren, taler det ord jeg taler, og det skal skje, det skal ikke lenger utsettes; for i eders dager, du gjenstridige ætt, taler jeg et ord og setter det i verk, sier Herren, Israels Gud.

Nga, LEUM GOD, fah sifacna kaskas nu selos, ac ma nga ac fahk uh ac tia pahtlac in sikyak. Kowos mwet likkeke, nga ac oru ma nga fahk mu nga ac oru ke pacl kowos srakna moul. Nga, LEUM GOD Fulatlana, pa fahk ma inge!”

26 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

LEUM GOD El fahk nu sik,

27 Menneskesønn! Se, Israels hus sier: Det syn han skuer, opfylles først efter mange dager, og det er om fjerne tider han spår.

“Mwet sukawil, mwet Israel elos nunku mu aruruma lom ac kas in palu lom tia ma ac sa sikyak, a ma na nwe tok.

28 Derfor skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Intet av alt jeg har sagt, skal utsettes lenger; det ord jeg taler, det skal skje, sier Herren, Israels Gud.

Ke ma inge fahkang nu selos lah nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk mu: Ac fah tia sifilpa pahtlac. Ma nga fahkla uh ac orekla. Nga, LEUM GOD Fulatlana, pa fahk ma inge!”