2 Mosebok 1

1 Dette er navnene på Israels sønner som kom til Egypten; med Jakob kom de, hver med sitt hus:

Ovo su imena sinova Izrailjevijeh koji doðoše u Misir, doðoše s Jakovom, svaki sa svojom porodicom:

2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,

Ruvim, Simeun, Levije i Juda,

3 Issakar, Sebulon og Benjamin,

Isahar, Zavulon i Venijamin,

4 Dan og Naftali, Gad og Aser.

Dan i Neftalim, Gad i Asir.

5 De som nedstammet fra Jakob, var i alt sytti sjeler; men Josef var allerede i Egypten.

A svega bijaše ih od bedara Jakovljevijeh sedamdeset duša s Josifom, koji bješe u Misiru.

6 Og Josef døde og alle hans brødre og hele den slekt.

A Josif umrije i sva braæa njegova i sav onaj naraštaj.

7 Men Israels barn var fruktbare og tok sterkt til og blev mange og overmåte tallrike, og landet blev fullt av dem.

I sinovi Izrailjevi narodiše se i umnožiše se, i napredovaše i osiliše veoma, da ih se zemlja napuni.

8 Da kom det en ny konge over Egypten, som ikke visste noget om Josef.

Tada nasta nov car u Misiru, koji ne znadijaše za Josifa;

9 Og han sa til sitt folk: Se, israelittenes folk er større og tallrikere enn vi.

I reèe narodu svojemu: gle, narod sinova Izrailjevijeh veæi je i silniji od nas.

10 Nu vel, la oss gå klokt til verks mot dem, forat de ikke skal ta mere til, og forat de ikke, om det kommer krig, skal slå sig i lag med våre fiender og føre krig mot oss og dra ut av landet.

Nego hajde mudro da postupamo s njima, da se ne množe, i kad nastane rat da ne pristanu s neprijateljima našim i ne udare na nas i ne otidu iz zemlje.

11 Så satte de arbeidsfogder over dem til å plage dem med tvangsarbeid; og de måtte bygge for Farao to byer til oplagssteder, Pitom og Ra'amses.

I postaviše nad njima nastojnike da ih muèe teškim poslovima; i graðaše narod Izrailjev Faraonu gradove Pitom i Ramesu.

12 Men jo mere de plaget dem, dess mere tok de til, og dess mere bredte de sig ut, så egypterne begynte å grue for Israels barn.

Ali što ga više muèahu to se više množaše i napredovaše, da se grožahu od sinova Izrailjevijeh.

13 Og egypterne tvang Israels barn til å træle for sig,

I žestoko nagonjahu Misirci sinove Izrailjeve na poslove,

14 og de forbitret livet for dem med hårdt trælarbeid i ler og tegl og med alle slags trælarbeid på marken, alt det trælarbeid som de tvang dem til å gjøre.

I zagrèivahu im život teškim poslovima, blatom i opekama i svakim radom u polju, i svakim drugim poslom, na koji ih žestoko nagonjahu.

15 Og kongen i Egypten sa til de hebraiske jordmødre - den ene av dem hette Sifra og den andre Pua -:

I još zapovjedi car Misirski babicama Jevrejskim, od kojih jednoj bješe ime Sefora a drugoj Fuva,

16 Når I hjelper de hebraiske kvinner til å føde, så skal I se efter i jordmorstolen; er det da en sønn, sa drep ham, men er det en datter, da kan hun leve.

I reèe: kad babièite Jevrejke, i u poroðaju vidite da je muško, ubijte ga, a kad bude žensko, nek ostane živo.

17 Men jordmødrene fryktet Gud og gjorde ikke som kongen i Egypten bød dem, men lot guttebarna leve.

Ali se babice bojahu Boga, i ne èinjahu kako im reèe car Misirski, nego ostavljahu djecu u životu.

18 Da kalte kongen i Egypten jordmødrene til sig og sa til dem: Hvorfor gjør I dette og lar guttebarna leve?

A car Misirski dozva babice, i reèe im: zašto to èinite, te ostavljate u životu mušku djecu?

19 Jordmødrene svarte Farao: De hebraiske kvinner er ikke som de egyptiske, de er sterkere; før jordmoren kommer til dem, har de født.

A babice rekoše Faraonu: Jevrejke nisu kao žene Misirke; jaèe su; dok im doðe babica, one veæ rode.

20 Og Gud gjorde vel imot jordmødrene; og folket tok til og blev overmåte tallrikt.

I Bog uèini dobro babicama; i narod se umnoži i osili veoma;

21 Og fordi jordmødrene fryktet Gud, gav han dem avkom.

I što se babice bojahu Boga, naèini im kuæe.

22 Da bød Farao alt sitt folk og sa: Hver sønn som fødes, skal kastes i elven, men hver datter skal I la leve.

Tada zapovjedi Faraon svemu narodu svojemu govoreæi: svakoga sina koji se rodi bacite u vodu, a kæeri sve ostavljajte u životu.