2 Mosebok 21
1 Dette er de lover som du skal legge frem for dem:
“Sang oakwuk inge nu sin mwet Israel:
2 Når du kjøper en hebraisk træl, skal han tjene i seks år; men i det syvende skal han gis fri uten vederlag.
Kom fin moli sie mukul Hebrew in sie mwet kohs lom, el ac orekma nu sum ke yac onkosr. Ke yac se akitkosr, kom fah aksukosokyalla ac el tia enenu in moli kutena ma nu sum.
3 Dersom han kommer enslig, da skal han gå enslig bort; dersom han er gift mann, da skal hans hustru gå bort med ham.
El fin tia mwet payuk se ke el mutawauk in kulansap nu sum, el fah tia eis mutan kial welul ke pacl se el ac som. Tusruktu el fin payuk tari ke pacl se el mutawauk in kulansupwekom, el ku in us mutan kial welul.
4 Dersom hans herre gir ham en hustru, og hun føder ham sønner eller døtre, da skal hustruen og barna høre hennes herre til, og han skal gå enslig bort.
Mwet kacto lal fin sang sie mutan kial ac mutan sac el oswela wen ku acn, na mutan sac ac tulik natul eltal ma na lun mwet kacto lal, na mukul sac fah mukena som.
5 Men dersom trælen sier: Jeg holder av min herre, min hustru og mine barn, jeg vil ikke være fri og gå bort,
Tusruktu mwet kohs sac fin akkalemye lah el lungse mwet kacto lal ac mutan kial ac tulik natul, ac el tia lungse in sukosokla
6 da skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham ved døren eller ved dørstolpen, og hans herre skal stikke en syl gjennem hans øre, og han skal tjene ham all sin tid.
na mwet kacto lal uh fah usal som nu ke nien alu nu sin God. El ac fah oru tuh mwet kohs sac in tu ke srungul uh ku ke sukan srungul uh, ac putala sie pat ah ke insracl. Na mukul sac fah mwet kohs lal ke lusenna moul lal.
7 Når nogen selger sin datter til trælkvinne, da skal hun ikke gis fri som trælene.
Sie mukul fin kukakin acn natul tuh elan sie mutan kohs, mutan sac fah tia ku in aksukosokyeyuk oana mukul kohs uh.
8 Dersom hun mishager sin herre, som hadde utsett henne for sig selv, da skal han la henne få kjøpe sig fri; til et fremmed folk skal han ikke ha rett til å selge henne, siden han har vært troløs mot henne.
El fin kukakinyukla nu sin sie mukul su nunku mu el ac payuk sel, a tok el tia insewowo sel, na mukul sac el fah sifilpa kukakunulang nu sin papa tumal. El tia ku in kukakunulla nu sin mwetsac, mweyen mwet kacto sac el tuh tia akfalye wulela lal.
9 Men dersom han utser henne for sin sønn, da skal han unne henne døtres rett.
Sie mukul fin moli sie mutan kohs in sang nu sin wen natul, el enenu in oru nu sel oana sie acn natul.
10 Dersom han lar ham få en annen foruten henne, da skal han ikke avkorte noget i hennes kost, klær eller ekteskapsrett.
Mukul se fin eis sie mutan tuh in mutan akluo kial, el tia enenu in aksrikyela ma el sang nu sin mutan se meet kial ke mwe mongo, nuknuk, ac suwohs lun payuk lal.
11 Men dersom han ikke lar henne få disse tre ting, da skal hun gis fri for intet, uten vederlag.
Mukul sac el fin tia akfalye ma tolu inge nu sin mutan se meet ah, el enenu in fuhlella elan sukosokla, ac tia eis kutena mwe moul.
12 Den som slår et menneske så det dør, han skal visselig late livet.
“Kutena mwet su puokya sie mwet ac unilya, el ac fah anwuki.
13 Men hvis han ikke har stått ham efter livet, men det er Gud som har latt ham komme ut for hans hånd, da vil jeg sette dig et fristed som han kan ty til.
Tusruktu fin ma ongla ouiya se, ac tia ma el oru in unilya se, el ku in kaingla nu yen se su nga fah fahkak nu sum, ac el fah ku in muta in misla we.
14 Men om nogen bærer sig så formastelig at, at han dreper sin næste med svik, da skal du ta ham om det så var fra mitt alter: han skal dø.
Tusruktu mwet se fin foloyak ac uniya sie pac mwet ke el oru na in oaya, na in anwuki el, el finne kaing nwe ke loang luk in molella.
15 Den som slår sin far eller sin mor, skal visselig late livet.
“Kutena mwet su puokya papa tumal ku nina kial fah anwuki.
16 Den som stjeler et menneske og selger ham eller holder ham fanget, skal visselig late livet.
“Kutena mwet su pisrala sie mwet, finne in kukakunulla ku in sruokilya tuh elan mwet kohs se lal, el ac fah anwuki.
17 Den som banner sin far eller sin mor, skal visselig late livet.
“Kutena mwet su selngawi papa tumal ku nina kial, el ac fah anwuki.
18 Når menn kommer i trette, og den ene slår den andre med en sten eller med neven, og han ikke dør, men blir sengeliggende -
“Fin oasr sie alein ac sie mwet ah srukak eot se tukya mwet se ngia ku fiskilya, ac mwet sac tiana misa a el oanna maskin,
19 dersom han da kommer op igjen og går ute med stav, da skal den som slo, være fri for straff; men han skal gi ham vederlag for den tid han har tapt, og koste full lægedom på ham.
na ac wangin mwatan mwet se ma oru ah. Tok ke mwet mas sac tukakek ac fahsr likinuma ke sikal lal, na mwet se ma puokilya ah enenu in moli ke pacl el sisla in mas lal, ac liyalang nwe ke el kwela.
20 Når nogen slår sin træl eller trælkvinne med en stokk så de dør under hans hånd, da skal han straffes for det.
“Sie mwet kacto fin srukak sak soko ac uni mwet kohs lal, mukul ku mutan, ac mwet kohs sac misa na in sac, enenu na in oasr kai nu sin mwet kacto sac.
21 Men dersom de blir i live én eller to dager, skal han ikke straffes; de er jo hans eiendom.
Tusruktu mwet kohs sac fin tia misa ke len se ku luo, mwet kacto sac tia enenu in kaiyuk, mweyen mwet kohs sac el oaoa in sie kufwen mwe orekma lun mwet kacto sac.
22 Når menn kommer i slagsmål med hverandre og støter til en fruktsommelig kvinne, så hun føder i utide, men ellers ingen ulykke skjer, så skal den som gjorde det, gi den bot som kvinnens mann pålegger ham; han skal gi efter dommeres skjønn.
“Fin oasr mwet anwuk twe sun sie mutan pitutu, oru tulik natul putatla tusruk wangin pac acn musalla ke mutan sac, mwet se ma pwanang ma sikyak nu sel fah moli lupa se na ma mukul tumal el pakiya, fin akkeyeyukla sin mwet nununku.
23 Men dersom det skjer en ulykke, da skal du gi liv for liv,
Tuh mutan sac fin oasr pac acn musalla kacl, kaiyuk nu kac uh pa moul molin moul,
24 øie for øie, tann for tann, hånd for hånd, fot for fot,
atronmuta molin atronmuta, wihs molin wihs, po molin po, nia molin nia,
25 brent for brent, sår for sår, skramme for skramme.
folla molin folla, kinet molin kinet, futun molin futun.
26 Når nogen slår sin træl eller trælkvinne i øiet og forderver det, da skal han gi dem fri til vederlag for øiet.
“Sie mwet kacto fin fiskiya atronmutun mukul ku mutan kohs lal ac pusisla, mwet kacto sac fah aksukosokyela mwet kohs sac in sang moli atronmutal.
27 Og dersom han slår ut en tann på sin træl eller trælkvinne, da skal han gi dem fri til vederlag for tannen.
Sie mwet kacto fin fuskela soko wihsen mwet kol lal, mwet kacto sac fah aksukosokye mwet kohs sac in sang moli wihs soko ah.
28 Om en okse stanger mann eller kvinne så de dør, da skal oksen stenes, og dens kjøtt skal ikke etes; men oksens eier skal være fri for straff.
“Soko cow mukul fin fakisya sie mwet in misa, cow soko enenu in tatngal nwe ke misa, ac ikwal ac tia mongo, ac mwet se natu ah fah tia kaiyuk.
29 Men dersom det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier er advart, men ikke passer på den, og den dreper mann eller kvinne, da skal oksen stenes, og dens eier skal også lide døden.
Tusruk cow mukul soko ah fin pahlana in fakfuk mwet, ac fwackyang nu sin mwet se natu ah a el tiana kalilya in kalkal — na cow soko ah fin fakisya mwet se in misa, el ac fah tungalyuk nwe ke el misa, ac mwet se natu fah anwuki pac.
30 Men dersom bøter pålegges ham, da skal han gi så meget i løsepenger for sitt liv som det blir ham pålagt.
Tusruktu, fin wotyang nu sin mwet se natu ah sie lupan mani elan moli in molela moul lal, na el enenu in molela nufonna lupa sac.
31 Er det en gutt eller pike den stanger, skal det gjøres med ham efter denne lov.
Cow mukul soko uh fin uniya tulik mukul se ku tulik mutan se, ma sap sacna pa ac orekmakinyuk nu kac.
32 Dersom oksen stanger en træl eller en trælkvinne, da skal eieren bøte tretti sekel sølv til deres herre; og oksen skal stenes.
Cow mukul soko ah fin uniya sie mwet kohs, mukul ku mutan, mwet se natu cow soko ah fah moli nu sin mwet se la mwet kohs sac ke ipin silver tolngoul, ac cow soko ah fah tatngal nwe ke misa.
33 Når nogen lar en brønn stå åpen eller graver en brønn og ikke dekker den til, og det faller en okse eller et asen i den,
“Mwet se fin eisla afyuf ke sie luf, ku el fin pikin sie luf ac tia afinya, ac soko cow mukul ku soko donkey putatyang nu loac,
34 da skal brønnens eier godtgjøre det; han skal gi dyrets eier penger i vederlag, men det døde dyr skal være hans.
el enenu in moli kosro soko ah. El ac fah moli nu sin mwet se natu, ac kosro misa soko ah fah ma lal.
35 Når en manns okse stanger en annen manns okse ihjel, da skal de selge den levende okse og dele pengene for den, og det døde dyr skal de også dele.
Fin cow mukul soko nutin mwet se uniya cow mukul soko nutin siena mwet, mukul luo ac fah kukakunla cow soko ma moul ah, ac kitalik mani sac. Eltal fah kitalik pac ikwen cow mukul misa soko ah.
36 Men er det vitterlig at det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier ikke passer på den, da skal han gi en annen okse isteden, men det døde dyr skal være hans.
Tusruktu fin eteyuk lah cow mukul soko inge lungsena anwuk, ac mwet se natu ah tiana kalsalak, el enenu in sang soko cow mukul ma moul in akfalye nu sin mwet se natu cow soko ma misa ah.
