2 Mosebok 14
1 Og Herren talte til Moses og sa:
BOEIPA loh Moses te a voek tih,
2 Si til Israels barn at de skal vende om og slå leir foran Pi-Hakirot, mellem Migdol og havet; midt imot Ba'al-Sefon, der skal I slå leir ved havet.
Israel ca rhoek te thui pah lamtah mael uh saeh. Te dongah Pihahiroth dan kah Migdol laklo neh Baalzephon dan kah tuipuei laklo ah rhaeh uh saeh. Te kah a dan tuipuei taengah khaw rhaeh uh.
3 Farao vil da si om Israels barn: De farer vill i landet, ørkenen har lukket dem inne.
Te vaengah Pharaoh loh, “Israel ca rhoek tah khohmuen ah amamih a lukil uh tih khosoek ah a det,” ti saeh.
4 Og jeg vil forherde Faraos hjerte, så han forfølger dem, og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, og egypterne skal kjenne at jeg er Herren. Og de gjorde så.
Te vaengah Pharaoh lungbuei te ka moem pah vetih amih te a hloem ni. Tedae Pharaoh neha thadueng cungkuem rhangneh kamah ka thangpom vetih Egypt rhoek loh kai he Yahweh la a ming uh ni,” a ti nah tih a saii uh tangloeng.
5 Da det nu blev meldt kongen i Egypten at folket var flyktet, skiftet Farao og hans tjenere sinn mot folket, og de sa: Hvorledes kunde vi gjøre dette og la Israel dra bort fra vår tjeneste?
Tedae pilnam yong te Egypt manghai taengla a puen pah vaengah tah Pharaoh neh a sal rhoek loh pilnam taengah thinko a maelh uh tih, “Israel he mamih ham a thotat khui lamloh n'hlah coeng dongah balae n'saii uh he,” a ti uh.
6 Så lot han spenne for sin vogn og tok sitt hærfolk med sig.
Te dongaha leng te a khih tih amah pilnam te amah taengla a loh.
7 Han tok seks hundre utvalgte vogner og alle de andre vogner i Egypten, og krigsmenn var det på dem alle.
Te phoeiah leng a coelh ya rhuk neh Egypt leng boeiha boeilu boeih te khaw a loh.
8 For Herren forherdet Faraos, egypterkongens, hjerte, så han forfulgte Israels barn; men Israels barn drog ut med løftet hånd.
BOEIPA loh Egypt manghai Pharaoh kah lungbuei te a moem pah dongah Israel ca rhoek te a hloem. Tedae Israel ca rhoek kut thoh nen ni a khong uh.
9 Så forfulgte egypterne dem og nådde dem igjen da de lå i leir ved havet, alle Faraos vogner og hestfolk og hele hans hær, ved Pi-Hakirot, foran Ba'al-Sefon.
Amih hnuk te Egypt rhoek loh a hloem uh tangloeng tih tuipuei taengah a rhaeh vaengah amih te a kae uh. Pharaoh kah marhang leng boeih neha marhang caem khaw, anih kah caem khaw, Baalzephon dan kah Pihahiroth la pawk.
10 Og Farao kom nærmere og nærmere, og da Israels barn så sig om, fikk de se egypterne komme settende efter dem; da kom det stor redsel over Israels barn, og de ropte til Herren.
Pharaoh loh a paan vaengah Israel ca rhoek loh a mik te a huel uh. Egypt rhoek te a hnukah tarha a caeh pah vaengah tah bahoeng a rhih dongah Israel ca rhoek te BOEIPA taengah pang uh.
11 Og de sa til Moses: Var det da ingen graver i Egypten siden du har ført oss hit for å dø i ørkenen? Hvorfor har du gjort dette mot oss og ført oss ut av Egypten?
Moses taengah khaw, “Egypt ah phuel om voel pawt tih nim khosoek ah duek sak ham kaimih nang khuen, Egypt lamloh kaimih nang khuen neh kaimih ham banim na saii he?
12 Var det ikke det vi sa til dig i Egypten: La oss være i fred, vi vil tjene egypterne; det er bedre for oss å tjene egypterne enn å dø i ørkenen?
Egypt ah nang hma kan thui uh te ol pawt nim. Kaimih he tamah laeh saeh ka ti. Egypt taengah thotat palueng sih, khosoek kah duek lakah Egypt taengah thohtat he kaimih ham then ngai,” a ti uh.
13 Da sa Moses til folket: Frykt ikke, stå nu her og se Herrens frelse, som han vil sende eder idag! For som I ser egypterne idag, skal I aldri i evighet se dem mere.
Tedae Moses loh pilnam te, “Rhih uh boeh, pai uh lamtah hmu uh. BOEIPA kah khangnah nangmih ham tihnin ah a saii bitni. Tihnin kah na hmuh Egypt rhoek he koep hmuh ham kumhal duela na khoep uh voel mahpawh.
14 Herren skal stride for eder, og I skal være stille.
BOEIPA loh nangmih ham a vathoh bitni, nangmih duem om uh,” a ti nah.
15 Og Herren sa til Moses: Hvorfor roper du til mig? Si til Israels barn at de skal bryte op!
Te dongah BOEIPA loh Moses te, “Balae tih kai taengah na pang, Israel ca rhoek te thui pah lamtah ana cet uh saeh.
16 Løft nu du op din stav og rekk ut din hånd over havet og skill det at, og Israels barn skal gå midt igjennem havet på det tørre.
Nang te na conghol thoh lamtah tuipuei soah na kut thueng laeh. Tuipuei te a phih daengah ni Israel ca te tuipuei khui kah laiphuei dongah a caeh uh eh.
17 Men jeg vil forherde egypternes hjerte, så de setter efter eder; og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, på hans vogner og hestfolk.
Kai kamah long ni Egypt lungbuei te ka moem pah. Amih te a hloem vaengah ni Pharaoh so neha caem boeih so lamloh, a leng so neha marhang caem so lamloh kamah ka thangpom uh eh.
18 Og egypterne skal kjenne at jeg er Herren, når jeg åpenbarer min herlighet på Farao, på hans vogner og hestfolk.
Pharaoh so neh a leng soaha marhang caem soah kamah ka thangpom uh vaengah kai Yahweh he Egypt loh a ming bitni,” a ti nah.
19 Og Guds engel, som gikk foran Israels leir, flyttet sig og gikk bakefter dem; skystøtten, som var foran dem, flyttet sig og stilte sig bak dem,
Te phoeiah Israel lambong hmai ah aka cet Pathen puencawn khoe uh tih amih hnuk la cet. Cingmai tung khaw amih hmai lamloh thoeih tih amih hnuk ah pai.
20 så den kom imellem egypternes leir og Israels leir; på den ene side var den sky og mørke, og på den annen side lyste den op natten; og den ene leir kom ikke inn på den andre hele natten.
Te vaengah Egypt lambong laklo neh Israel lambong laklo la pawk. Cingmai khaw a hmuep la om dae khoyin ah sae. Te dongah khoyin khing a taengla pha thai pawh.
21 Da rakte Moses ut sin hånd over havet, og Herren drev havet bort med en sterk østenvind, som blåste hele natten, og han gjorde havet til tørt land, og vannet skiltes at.
Te vaengah Moses loh a kut te tuipuei soah a thueng tih BOEIPA loh tuipuei te khoyin puet khothoeng yilh tlung neh a yah pah. Te dongah tuipuei te lanhak la poeh tih tui te phik uh.
22 Og Israels barn gikk midt igjennem havet på det tørre, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.
Te vaengah Israel ca rhoek te tuipuei laklung kah laiphuei dongah cet uh tih tui khaw amih ham a banvoei neh a bantang ah vongtung la a om pah.
23 Og egypterne satte efter og fulgte dem til midt ut i havet, alle Faraos hester, hans vogner og hestfolk.
Egypt rhoek a hloem uh vaengah Pharaoh kah marhang leng boeih neha marhang caem khaw amih hnukah tuipuei tuilung la kun uh.
24 Men ved morgenvaktens tid skuet Herren fra ild- og skystøtten ned på egypternes leir, og han forvirret egypternes leir,
Mincang khopo a pha vaengah BOEIPA loh hmai tung neh cingmai dong lamloh Egypt lambong te a dan tih Egypt lambong te a khawkkhek.
25 og han slo hjulene av deres vogner, så det blev tungt for dem å komme frem. Da sa egypterne: La oss flykte for Israel; for Herren strider for dem imot egypterne.
A leng dongkah lengkho te a tling pah tih hnorhih laa hmaithawn. Te dongah Egypt loh, “Israel mikhmuh lamloh rhaelrham pawn sih, BOEIPA loh amih ham Egypt a vathoh thil,” a ti.
26 Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over havet, så skal vannet vende tilbake over egypterne, over deres vogner og deres hestfolk.
Te vaengah BOEIPA loh Moses te, “Tuipuei soah na kut te thueng lamtah tui loh Egypt neh a leng neha marhang caem soah et saeh,” a ti nah.
27 Så rakte Moses ut sin hånd over havet, og da det led mot morgenen, vendte havet tilbake til sitt vanlige leie, og egypterne flyktet like mot det; og Herren styrtet egypterne midt ut i havet.
Moses loh a kut te tuipuei soah a thueng tangloeng tih mincang vikvak ah tuipuei khaw amah thim la mael. Te long te amah coeng dongah Egypt rhoek khaw rhaelrham uh dae BOEIPA loh Egypt rhoek te tuipuei khui la a khoek.
28 Vannet vendte tilbake og skjulte vognene og hestfolket i hele Faraos hær, som var kommet efter dem ut i havet; det blev ikke en eneste tilbake av dem.
Tui a mael vaengah leng neh marhang caem te a et pah. Amih hnuk ah tuipuei la aka pawk Pharaoh caem boeih te pakhat pataeng sueng pawh.
29 Men Israels barn gikk på det tørre midt igjennem havet, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.
Tedae Israel ca rhoek tah tuipuei tuilung kah laiphuei dongah cet uh tih tui te amih kah a banvoei, a bantang ah vongtung la pah.
30 Således frelste Herren den dag Israel av egypternes hånd, og Israel så egypterne ligge døde på havstranden.
Tekah khohnin ah BOEIPA loh Israel te Egypt kut lamkah a khang tangloeng tih Israel loh tuipuei tuikaeng ah Egypt a duek te a hmuh.
31 Og da Israel så den veldige gjerning Herren hadde gjort med egypterne, da fryktet folket Herren; og de trodde på Herren og på hans tjener Moses.
BOEIPA tanglue kut neh Egypt soah a saii te Israel loh a hmuh. Te daengah pilnam loh BOEIPA te a rhih tih BOEIPA neha sal Moses te a tangnah uh.
