Esters 9

1 På den trettende dag i den tolvte måned, det er måneden adar, den dag da kongens ord og bud skulde settes i verk, og jødenes fiender hadde håpet å få dem i sin makt - nu hadde det vendt sig så at jødene fikk sine fiender i sin makt -

Torej v dvanajstem mesecu, ki je mesec adár, na trinajsti dan istega, ko sta se kraljeva zapoved in njegov odlok približala izvršitvi, na dan, ko so sovražniki Judov upali, da bodo imeli oblast nad njimi (čeprav je bilo to obrnjeno ravno nasprotno, da so Judje vladali nad tistimi, ki so jih sovražili),

2 den dag slo jødene sig sammen i sine byer i alle kong Ahasverus' landskaper for å legge hånd på dem som søkte deres ulykke; og ingen kunde stå sig mot dem, for frykt for dem var falt på alle folkene.

so se Judje zbrali skupaj v svojih mestih, po vseh provincah kralja Ahasvérja, da položijo roko na tiste, ki so iskali njihovo bolečino in noben človek se jim ni mogel zoperstaviti, kajti strah pred njimi je padel na vse ljudstvo.

3 Alle landskapenes fyrster og stattholderne og landshøvdingene og kongens embedsmenn hjalp jødene, for frykt for Mordekai var falt på dem;

Vsi vladarji provinc, poročniki, namestniki in kraljevi častniki, so pomagali Judom, ker je nanje padel strah pred Mordohajem.

4 for Mordekai var nu en stor mann i kongens hus, og hans ry gikk viden om i alle landskapene, for han - Mordekai - blev større og større.

Kajti Mordohaj je bil velik v kraljevi hiši in njegova slava je šla po vseh provincah, kajti ta mož Mordohaj je postajal večji in večji.

5 Så slo da jødene alle sine fiender med sverd og død og undergang, og de gjorde som de vilde, mot dem som hatet dem.

Tako so Judje vse svoje sovražnike udarili z udarcem meča, pokolom in uničenjem. Tistim pa, ki so jih sovražili, so storili, kar so hoteli.

6 I borgen Susan drepte og ødela jødene fem hundre mann.

V palači Suze so Judje usmrtili in uničili petsto mož.

7 Også Parsandata og Dalfon og Aspata

Paršandáta, Dalfóna, Aspáta,

8 og Porata og Adalja og Aridata

Poráta, Adaljája, Aridáta,

9 og Parmasta og Arisai og Aridai og Vaisata,

Parmášta, Arisája, Aridája, Jezáta,

10 de ti sønner til Haman, Hammedatas sønn, jødenes fiende, drepte de; men på byttet la de ikke hånd.

deset sinov Hamedátovega sina Hamána, sovražnika Judov, so usmrtili, toda na plen niso položili svojih rok.

11 Samme dag fikk kongen vite tallet på dem som var drept i borgen Susan.

Na ta dan je bilo število tistih, ki so bili umorjeni v palači Suze, privedeno pred kralja.

12 Da sa kongen til dronning Ester: I borgen Susan har jødene drept og utryddet fem hundre mann og Hamans ti sønner; hvad har de da ikke gjort i kongens andre landskaper? Hvad er nu din bønn? Den skal tilståes dig. Og hvad ønsker du mere? Ditt ønske skal bli opfylt.

Kralj je kraljici Esteri rekel: »Judje so umorili in uničili petsto mož v palači Suze in deset Hamánovih sinov. Kaj so storili v preostalih kraljevih provincah? Torej kaj je tvoja prošnja? In ta ti bo zagotovljena. Ali kaj je tvoja nadaljnja zahteva? In ta bo storjena.«

13 Ester svarte: Tykkes det kongen godt, så la jødene i Susan også imorgen få lov til å gjøre likedan som idag, og la Hamans ti sønner bli hengt i galgen!

Potem je Estera rekla: »Če to ugaja kralju, naj bo to zagotovljeno Judom, ki so v [mestu] Suze, da prav tako storijo jutri, glede na odlok današnjega dne in naj bo Hamánovih deset sinov obešenih na vislice.«

14 Kongen bød at så skulde gjøres, og det blev utferdiget en befaling derom i Susan; Hamans ti sønner blev hengt.

Kralj je zapovedal, da naj bo tako storjeno. Odlok je bil izdan v [mestu] Suze in obesili so Hamánovih deset sinov.

15 Jødene i Susan slo sig sammen også på den fjortende dag i måneden adar og drepte i Susan tre hundre mann; men på byttet la de ikke hånd.

Kajti Judje, ki so bili v [mestu] Suze, so se zbrali skupaj tudi na štirinajsti dan meseca adárja in v [mestu] Suze usmrtili tristo mož. Toda na plen niso položili svojih rok.

16 De andre jøder i kongens landskaper slo sig også sammen og verget sitt liv og fikk ro for sine fiender; de drepte fem og sytti tusen av dem som hatet dem; men på byttet la de ikke hånd.

Tudi drugi Judje, ki so bili v kraljevih provincah, so se zbrali skupaj in stali za svoja življenja in imeli počitek pred svojimi nasprotniki in jih izmed svojih sovražnikov usmrtili petinsedemdeset tisoč, toda svojih rok niso položili na plen.

17 Dette hendte den trettende dag i måneden adar; og på den fjortende dag hvilte de ut, og de gjorde den til en gjestebuds- og gledesdag.

Na trinajsti dan meseca adárja in na štirinajsti dan istega so počivali in to naredili za dan praznovanja in veselja.

18 Men jødene i Susan slo sig sammen både på den trettende dag og på den fjortende dag i måneden, og på den femtende dag hvilte de ut, og de gjorde den til en gjestebuds- og gledesdag.

Toda Judje, ki so bili v [mestu] Suze zbrani skupaj na njegov trinajsti dan in na njegov štirinajsti in na petnajsti dan istega, so počivali in to naredili za dan praznovanja in veselja.

19 Derfor høitideligholder jødene på landet - de som bor i landsbyene - den fjortende dag i måneden adar som en gledesdag med gjestebud og høitid, og på den sender de hverandre gaver av den mat de har laget til.

Zato so Judje po vaseh, ki prebivajo v mestih brez obzidja, naredili štirinajsti dan meseca adárja za dan veselja in praznovanja in dober dan in pošiljanja deležev drug drugemu.

20 Mordekai skrev op disse hendelser og sendte brev til alle jødene i alle kong Ahasverus' landskaper, nær og fjern,

Mordohaj je napisal te stvari in poslal pisma vsem Judom, ki so bili po vseh provincah Kralja Ahasvérja, tako bližnjim kakor daljnim,

21 og fastsatte det som en lov for dem at de år efter år skulde høitideligholde den fjortende dag og den femtende dag i måneden adar,

da to utrdi med njimi, da naj letno ohranjajo štirinajsti dan meseca adárja in petnajsti dan istega,

22 fordi det var på de dager jødene hadde fatt ro for sine fiender, og fordi det var i den måned deres bedrøvelse hadde vendt sig til glede og deres sorg til høitid; derfor skulde de gjøre disse dager til gjestebuds- og gledesdager og sende mat til hverandre og gaver til de fattige.

kakor dneva, na katera so Judje počivali pred svojimi sovražniki in mesec, ki je bil obrnjen k njim, od bridkosti v radost in od žalovanja v dober dan, da si bodo lahko pripravili dneve praznovanja in radosti in pošiljanja deležev drug drugemu in daril ubogim.

23 Jødene vedtok som fast skikk hvad de hadde begynt å gjøre, og hvad Mordekai hadde skrevet til dem om;

Judje so se lotili, da storijo, kakor so začeli in kakor jim je Mordohaj zapisal,

24 for agagitten Haman, Hammedatas sønn, alle jøders fiende, hadde lagt råd op mot jødene for å utrydde dem og kastet pur, det er lodd, for å ødelegge og utrydde dem,

ker je Hamán, Hamedátov sin, Agágovec, sovražnik vseh Judov, zoper Jude zasnoval, da jih uniči in vrgel pur, to je žreb, da jih ugonobi in da jih uniči,

25 men da det kom kongen for øre, hadde han ved et brev påbudt at det onde råd han hadde lagt op mot jødene, skulde vende tilbake på hans eget hode, så han selv og hans sønner blev hengt i galgen.

toda ko je Estera prišla pred kralja, je ta s pismi zapovedal, da naj se njegov zlobni naklep, ki ga je zasnoval zoper Jude, vrne na njegovo lastno glavo in da naj bodo on in njegovi sinovi obešeni na vislice.

26 Derfor kalte de disse dager purim efter ordet pur. Og på grunn av alt det som stod i dette brev, og det som de selv hadde sett, og som hadde hendt dem,

Zato so ta dneva imenovali purim, po imenu pur. Zato so – po vseh besedah tega pisma in od tega, kar so videli glede te zadeve in kar je prišlo k njim –

27 fastsatte jødene og vedtok som ubrytelig skikk for sig og sine efterkommere og for alle som gikk over til deres tro, at de år efter år skulde høitideligholde disse to dager efter forskriften om dem og på den for dem fastsatte tid,

Judje odredili in vzeli nase in na svoje potomstvo in na vse tiste, ki so se jim pridružili, tako da to ne bi prešlo, da bodo vsako leto ta dva dneva ohranjali glede na njihovo pisanje in glede na njihov določeni čas.

28 og at disse dager skulde ihukommes og høitideligholdes gjennem alle tider, i hver ætt, i hvert landskap og i hver by, og at disse purim-dager ikke skulde falle bort blandt jødene, og minnet om dem aldri ophøre blandt deres efterkommere.

In da se bodo teh [dveh] dni spominjali in držali skozi vse rodove, vsaka družina, vsaka provinca in vsako mesto in da ta dneva purima med Judi ne bi prešla niti spomin nanju ne izgine od njihovega potomstva.

29 Dronning Ester, Abiha'ils datter, og jøden Mordekai skrev atter et brev med myndige ord for å slå fast som lov det som stod i dette nye brev om purim.

Potem je kraljica Estera, hči Abihájila in Juda Mordohaja, z vso oblastjo napisala, da potrjuje to drugo pismo o purimu.

30 Og han sendte skrivelser til alle jødene i de hundre og syv og tyve landskaper i Ahasverus' rike med vennlige og alvorlige ord,

In poslal je pisma vsem Judom, v sto sedemindvajset provinc Ahasvérjevega kraljestva, z besedami miru in resnice,

31 for å slå fast som lov at de skulde holde disse purim-dager på de for dem fastsatte tider, således som jøden Mordekai og dronning Ester hadde foreskrevet om dem, og således som de hadde vedtatt det for sig selv og sine efterkommere om fastene og klageropene på dem.

da potrdi ta [dva] dneva purima, na njun določeni čas, glede na to, kakor sta jima Jud Mordohaj in kraljica Estera predpisala in kakor so odredili zase in za svoje potomstvo zadeve posta in njihovega joka.

32 Således blev disse forskrifter om purim-festen fastsatt som lov ved Esters bud, og det blev opskrevet i en bok.

Esterin odlok je potrdil te stvari o purimu in to je bilo zapisano v knjigo.