5 Mosebok 5

1 Og Moses kalte hele Israel til sig og sa til dem: Hør, Israel, de lover og de bud som jeg taler for eders ører idag, og lær dem og ta vare på dem så I holder dem!

Mosese'a mika Israeli vahera kehutru huno amanage huno zamasami'ne, Israeli vahe'mota ama kasegene trakenema tamasamisuana rempi huta antahini nehuta avariri so'e hiho.

2 Herren vår Gud gjorde en pakt med oss på Horeb.

Ra Anumzana tagri Anumzamo'a Sainai agonafi tagri'enena huhagerafi huvempa kea hu'ne.

3 Ikke med våre fedre gjorde Herren denne pakt, men med oss, vi som er her, alle vi som er i live idag.

Ana huhagerafi huvempa kema Ra Anumzamo'ma hu'neana tafahe'inena osu'neanki, tagra menima mani'nona vahe'motane hu'ne.

4 Åsyn til åsyn talte Herren med eder på fjellet midt ut av ilden.

Ana agonare Ra Anumzamo'a teve anefapinti Agra'a kea tamasmi'ne.

5 Jeg stod dengang mellem Herren og eder for å kunngjøre eder Herrens ord, for I var redde for ilden og gikk ikke op på fjellet. Og han sa:

Hianagi tamagra ana tevenefakura koro nehuta, agonarega mareori'naze. E'ina' hazage'na ana zupa nagra Ra Anumzamofone tamagri'ene amu'nompi mani'nena Ra Anumzamo'ma hia nenekea eri'na tamasami'noe. Hagi Agra amanage hu'ne,

6 Jeg er Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset.

Nagra Ra Anumzana tamagri Anumzane, Isipi mopafima kina huta mani'neta kazokazo eri'zama e'nerizage'na tamavare atiramina e'noa Anumzane.

7 Du skal ikke ha andre guder foruten mig.

Mago'a anumzantamintera monora huonteta Nagrike monora hunanteho.

8 Du skal ikke gjøre dig noget utskåret billede, nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede på jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.

Hagi tamagra monafima me'nenia zamofo amema'o, mopafi me'nenia zamofo amema'o, timofo agu'afima me'nenia zamofo amema'o mago'zamofo amema'arera kaza osu havi anumzana tro huonteho.

9 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedres misgjerning på barn, på dem i tredje og på dem i fjerde ledd, på dem som hater mig,

Hagi ana kaza osu havi anumzantamintera monora huntege, tamarena rentegera huozmanteho. Na'ankure Nagra Ra Anumzana tamagri Anumzamo'na kanivere Anumzankina, afahe'mo'ma hu'nenia kumitera mofavre'areti'ma vuno agigomofonte'ma vaniana kna zamigahue.

10 og som gjør miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.

Hianagi iza'zo Nagri'ma zamavesi nenante'za kasegeni'ama nevariri'za vahera, navesi nezamantesuge'za kasezamantesage'za forehu anante anante hu'za 1,0000ni'a vanaza vahete enena navesi nezamante'na, knare huzmantegahue.

11 Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

Nagra Ra Anumzana tamagri Anumaza mani'noanki Nagi'a amne zampina oheho. Na'ankure amnezampima nagima ahesimofona agegena otregosue.

12 Ta hviledagen i akt så du holder den hellig, således som Herren din Gud har befalt dig!

Mani fruhu kna Sabatia, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamasami'nea kante anteta kegava hinkeno ruotge huno meno.

13 Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning.

Tamagra 6si'a zagegnafi miko eri'zantmia erigahaze.

14 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter eller din tjener eller din tjenestepike eller din okse eller ditt asen eller noget av dine dyr eller den fremmede som er hos dig innen dine porter, forat din tjener og din tjenestepike kan få hvile likesom du.

Hianagi 7ni zagegna Ra Anumzana tamagri Anumzamofo manigsa hu knagita, ana zagegnarera eri'zana e'origosaze. Kagrane, neka'ane, mofaka'ane, ve eri'za vaheka'ane, a' eri'za vaheka'ane, bulimakao afuka'ane, donki afuka'ane, ruga'a afuzagaka'ane, rurega vahe'ma tamagrane enemaniza vahe'enena eri'zana e'oriho. Hagi kazokazo eri'za vahetamia zamatrenke'za ana knarera eri'zana e'ori tamagrama hanazaza hu'za manigasa hiho.

15 For du skal komme i hu at du selv var tjener i Egyptens land, og at Herren din Gud førte dig ut derfra med sterk hånd og utrakt arm; derfor har Herren din Gud befalt dig å holde sabbatsdagen.

Hagi Isipima kazokazo eri'zama e'nerita mani'nazageno Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a hanavenentake azanuti'ma tamavreno'ma atiramino e'nea zankura tamagera okaniho. E'ina hu'negu Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a mani fruhu kna Sabatia kegava hiho hu'ne.

16 Hedre din far og din mor, således som Herren din Gud har befalt dig, så dine dager må bli mange, og det må gå dig vel i det land Herren din Gud gir dig.

Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma hihoma hu'nea kante anteta tamarera tamafana kesaga huta antahinezamita, ke'zamia antahizamiho. E'ina'ma hanuta Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamisia moparera knare huta za'zate manita vugahaze.

17 Du skal ikke slå ihjel.

Tamagra vahera ahe ofriho.

18 Og du skal ikke drive hor.

Tamagra rumofo a'ene venenenena savri avu'vazana osiho.

19 Og du skal ikke stjele.

Tamagra musufa oseho.

20 Og du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din næste.

Hagi mago vahe'mo'ma keagare'ma oti'nenigeta tamagra havigea hutma huamara huonteho.

21 Og du skal ikke begjære din næstes hustru. Og du skal ikke begjære din næstes hus, hans jord eller hans tjener eller hans tjenestepike, hans okse eller hans asen eller noget som hører din næste til.

Tamagra ru vahe'mofo aro, noma'o, mopa'o, ve eri'za vahe'o, a' eri'za vahe'o, bulimakao afu'o, donki afu'o, maka nanazama'agura keramanunua osiho.

22 Disse ord talte Herren på fjellet med høi røst til hele eders menighet midt ut av ilden, skyen og mørket og la intet til, og han skrev dem på to stentavler og gav mig dem.

Hagi agonamofo agafima atru huta mani'nonkeno, Ra Anumzamo'a hanintiri hampomofo agu'a teve nefapi mani'neno ranke huno ama ana kasegea neramasamino, mago kea anantera hunonteno, tare kuta haverera kreteno nami'ne.

23 Men da I hørte røsten midt ut av mørket, mens fjellet stod i brennende lue, da kom I til mig, alle overhodene for eders stammer og eders eldste,

Hagi ana agonamofona hanintiri hampomo regaginte'negeno hagana hagana huno teve nerefinti ana kema hia kea nentahizageno kva vahe'tmimo'za nagrite erava'o hu'za,

24 og I sa: Se, Herren vår Gud har latt oss skue sin herlighet og sin storhet, og vi har hørt hans røst midt ut av ilden; på denne dag har vi sett at Gud kan tale med et menneske, og det allikevel blir i live.

amanage hu'naze, Antahio, Ra Anumzana tagri Anumzamo'a agra'a hankave'ane avasase'anena taveri nehuno hagana hagana huno nerea tevefinti keaga huramigeta antahi'none. Hagi menina Anumzamo'a vahe'mota keaga huramianagi tagra ofri'none.

25 Hvorfor skal vi da dø? For denne store ild vil fortære oss; dersom vi ennu lenger skal høre Herrens, vår Guds røst, må vi dø.

Hianagi nagafare tagra frigahune? Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamo'ma mago ane keagama huramisigeta tagra frigahune. Na'ankure e'i ana teve nefa'mo'a tagrira tefanane hugahie.

26 For hvem er der på hele jorden som har hørt den levende Guds røst tale midt ut av ilden som vi, og allikevel er blitt i live?

Hagi ina vahe'mo kasefa huno mani'nea Anumzamo'ma tevenefa'pinti'ma ageru'marigeta antahiteta ofrita mani'nonaza huno Anumzamofo agerura antahiteno mani'ne?

27 Gå du nær til og hør alt det Herren vår Gud sier, så kan du tale til oss alt det Herren vår Gud taler til dig, og vi vil høre på det og gjøre efter det.

Mosesega kagrake vugeno Ra Anumzana tagri Anumzamo'a nanekea kasaminkenka eme tasamio. Tagra kema haniankea antahita avaririgahune.

28 Og Herren hørte eders ord da I talte til mig, og Herren sa til mig: Jeg har hørt de ord som dette folk har talt til dig; de har talt vel i alt de har sagt.

Hagi tamagrama haza nanekea Ra Anumzamo'a antahiteno amanage huno nasami'ne. Mosesega vea'mo'zama kagri'ma kasamiza nanekea zamagra tamage hazage'na Nagra hago antahi'noe.

29 Måtte de bare alle dager ha det samme hjertelag til å frykte mig og ta vare på alle mine bud, så det kan gå dem og deres barn vel til evig tid!

Hagi Nagri'ma nave'nesiana, e'ina hu'za Nagrira koro hunenante'za maka kasegeni'a avaririhogu hu'noe. E'inama hanu'za zamagrane zamagripinti'ma fore hu'za vanaza vahe'mo'za maka zama hanafina knare hu'za mani vava hu'za vugahaze.

30 Gå og si til dem: Vend tilbake til eders telter!

Hagi menina ome zamasmige'za seli nozimirega vu'za e'za hiho.

31 Men stå du her hos mig, så vil jeg tale til dig alle de bud og lover og forskrifter som du skal lære dem, og som de skal leve efter i det land jeg gir dem til eie.

Hianagi kagra amare otinege'na kasegeni'ane tra keni'anena kasami'neno. Hagi ama ana kasegene tra kenena rempi huzamige'za antahite'za mopama zami'nua mopama omerisantima hare'za umaninu'za ana tra keni'ane kasegenianena avaririgahaze.

32 Så akt nu på det som Herren eders Gud har befalt eder, og gjør efter det! I skal ikke vike av, hverken til høire eller til venstre.

E'i ana hu'negu Israel vahe'mota Ra Anumzana tamagri Anumzamofo kasegene trakenena kegava huneta ufrege efregera osuta avariri so'e hiho.

33 På hele den vei Herren eders Gud har befalt eder, skal I vandre, så I må leve, og det må gå eder vel, og eders dager bli mange i det land I skal ta i eie.

Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma hihoma huno huramantea kema avaririsuta, tamamisigeta omeri santimahareta manisaza mopafina knare huta zazate manigahaze.