Amos 5

1 Hør dette ord, en klagesang som jeg istemmer over eder, Israels hus!

Vo Israel mite, na chung uva thi-op la kasah khum’u hi ngai cheh tem’un!

2 Hun er falt, hun skal aldri reise sig mere, jomfruen Israel; hun ligger nedkastet på sin egen grunn, det er ingen som reiser henne op.

Nungah tobang Israel chu akiseplhu tai, avel’a dingdoh kitlou dingin tollhanga akijam den tai.

3 For så sier Herren, Israels Gud: Den by som tusen drar ut av, skal ha hundre igjen, og den by som hundre drar ut av, skal ha ti igjen, i Israels hus.

Hatchungnung Pakaiyin hitin aseiye, “Galsat mi sangkhat avaikon teng, mi jakhat bou hung kile jia, mi jakhat avaikon teng, mi somkhat bou hingdoh’a hung kile ji ahiuve’’ ati.

4 For så sier Herren til Israels hus: Søk mig, så skal I leve!

Tun, Pakaiyin Israel mite jah’a hitin aseiye,’ “Nahin na diuvin, kahenga hung kilekit tauvin,

5 Søk ikke til Betel og kom ikke til Gilgal og dra ikke over til Be'erseba! For Gilgal skal bli bortført, og Betel bli til intet.

Bethel kho’a doi-pathen houdin amaicham phunga cheda uvin, Gilgal leh Beersheba mun’a jong doi houdin lut dauvin. Ajeh chu, Gilgal khomite jong sohchanga kikaimang diu, chuleh Bethel khomite jing imalou soh uva mangthah diu ahi,’’ati.

6 Søk Herren, så skal I leve! Ellers skal han komme over Josefs hus som en ild, og den skal fortære uten at Betel har nogen som slukker!

Nahin na diuvin Pakai kom’a hung kilekit uvin, achuti louleh, Pakai chu Israel chunga meikou kisunkhum banga hung deujah ding, naboncha uva nakah vam diu, Bethel kho’a na-doi-pathen uvin jong hichu aphelmit thei lou ding ahi.

7 De som forvender retten til malurt og kaster rettferdigheten til jorden!

Nanghon thudih chu na heikon un, hesoh gentheite din changkha kine nabah sah’un, Nanghon athudih laitah chu kidah um nasosah’un, tolsenan nanei tauve.

8 Han som har skapt Syvstjernen og Orion og omskifter dødsskygge til morgen og gjør dagen mørk som natten, han som kaller på havets vann og øser dem ut over jorden - Herren er hans navn!

Pakaiyin ahsi ho asem in, ahsi lah’a Bombel leh Ngambom lungthu jong asem e. Aman muthim lhangkhal jong jingkah khovah asosah in, sunlai nisa jong jan muthim asosah theiye. Aman twikhanglen’a twipi ho achopdoh in, leiset chunga aphilhah sah e. Ama chu amin Pakai kiti ahi.

9 Han som lar ødeleggelse lyne frem mot den sterke og fører ødeleggelse over den faste borg!

Aman athahat apan in, ahat leh apaote asumang in, akulpi jouseu jong asuhchim peh tai.

10 På tinge hater de den som hevder retten, og de avskyr den som taler sannhet.

Nanghon thu adih’a tanpa nahot bol’un, thutah seidoh ho jong nadal bol uvin na kidah thouve.

11 Derfor, fordi I treder på den fattige og tar avgift i korn av ham, så skal I ikke få bo i de hus av huggen sten som I selv har bygget, og ikke få drikke vin fra de herlige vingårder som I selv har plantet.

Nanghon vaicha gentheite chotphan nanei jun, dihlou tah in kai don nopnan nanei jun, achang jouseu nalah peh jiuve. Hijeh chun, nanghon song-in hoitah tah nakisah vangun, asunga nachen louhel diu ahi. Chuleh lengpilei na deitah’a nabol uva tamtah naphu vang un, hicheho’a kon’a chu nanghon lengpitwi nadon louhel diu ahibouve.

12 For jeg vet at eders overtredelser er mange og eders synder tallrike; I forfølger den uskyldige, tar imot løsepenger og bøier retten for de fattige på tinge.

Ajeh chu, keiman nasuhkhel u ijat hija, na chonset nau ichan geija nasa ham, ti kahesoh keije. Nangho hi nehguh kilah’a, midih bolgenthei ja pang nahiuve, chuleh thutanna mun’a vaicha tahlelte dihna selmang’a pang nahiuve.

13 Derfor, den som er klok, han tier i denne tid; for det er en ond tid.

Hijeh chun, hitobang phat phatlou laitah’a, akam kihup’a umthim beh chu, milung chingho ahiuve.

14 Søk det gode og ikke det onde, så I får leve. Da skal Herren, hærskarenes Gud, være med eder, således som I har sagt.

Apha chu ipi ham, hol uvin lang, thilse chu jamsan’un, chutileh nanghon na sei jiu banga, Pakai van Pathen chun na umpi jing thei diu ahi.

15 Hat det onde og elsk det gode og la retten stå fast på tinge! Kanskje Herren, hærskarenes Gud, da vil være nådig mot Josefs levning.

Thilse hotbol unlang, apha chu ngailuvin; chuleh thutanna munho chu thudih lenna hisah’un, chutileh Pakai van Pathen chun, amite ahingdoh amoh chengse chunga alungsetna akoi ding ahi.

16 Derfor sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, så: På alle gater skal det høres klagerop, og i alle streder skal de rope: Ve, ve! Bonden skal kalles til sørgehøitid, og til dem som er kyndige i sørgekveder, skal de si: Syng en sørgesang!

Hijeh chun Pakai van Pathen chun hitin aseije, khosung leh vengning koilah jousea thi-op ho ka leh mao o-gin dimlha ding, chuleh akap gunset dinga ka-je them hojong akondiu, ahi.

17 Og i alle vingårder skal det høres klagerop; for jeg vil skride frem midt iblandt eder, sier Herren.

Lengpilei lai jousea mi kap thum jeju ding, ajeh chu Keiman amaho talen kamatsah’a kasuhgam hel soh ding ahi, tin Pakaiyin aseiye.

18 Ve dem som stunder efter Herrens dag! Hvad vil I da med Herrens dag? Den er mørke og ikke lys.

Ohe, ada nahiuve! Pakai nikho chu hunglhung taleh tiho. Nanghon Pakai nikho chu ipi tobang ham nahepouve Hiche nikho chun khovah ahinpohlut louhel ding, muthim lhangkhal ahinlhut ding ahibouve.

19 Det er som når en flykter for en løve, men støter på en bjørn, og når han kommer hjem og støtter sig til veggen med hånden, blir han bitt av en orm.

Hiche nikho chuleh nangho, Pasal khattou sakei bahkai kicha-a ajamleh vompin ana lamtin’a, vompia kon’a ajamdoh kit’a a-insung alhun’a, a-inbanga akingaileh akhut gul’in ahinchuh tobang nahi diu ahi.

20 Ja, Herrens dag er mørke og ikke lys, belgmørk og uten lysskjær.

Chutia chu, Pakai nikho chu muthim leh lungjin nikho hiding, lung navah bei leh kipana beikei nikho hiding ahi.

21 Jeg hater og forakter eders høitider, og jeg har ikke behag i eders festforsamlinger;

Keiman kut nabol jouseu kahon kadei poi, khoppi theng nabol’u jong ka kipah dehpoi. Ajeh chu abon’a atah hilou na bolthu ngen’u ahibouve.

22 for om I ofrer mig brennoffer og matoffer, finner jeg ikke behag i dem, og eders takkoffer av gjøkalver ser jeg ikke på.

Nanghon pumgo thilto nadeitah’uva nabol’u jong kamit a ka vetpih louhel ding nahiuve.

23 La mig slippe for dine larmende sanger! Jeg vil ikke høre på ditt harpespill.

O thong jejua vahchoila nasah’u jong thip doh un, selangdah tampi ngeitah’a nasai ju jong ka ngainom poi.

24 Men dommen skal komme veltende som vann, og rettferdigheten som en alltid strømmende bekk.

Chusang in, thudih chu twilong hattah bangin nei musah un, chuleh kanglou twidung bangin chondihna chu lonsah’un.

25 Bar I frem for mig slaktoffer og matoffer i ørkenen i de firti år, Israels hus?

Vo, Israel mite, gamthip noija kum somli sunga chu, kilhaina gantha chuleh thilto chom chom ho chu kahenga nahinchoi jingu hinam?

26 Nei, I bar eders konges telt og eders billeders fotstykke, eders guds stjerne, som I hadde gjort eder.

Ahipoi, nanghon na-doi-pathen’u nalengpau Sakkuth leh ahsi pathen na kisem thu-u bou chu najen’un nahou-ve.

27 Jeg vil føre eder bort i fangenskap, langt bortenfor Damaskus, sier han hvis navn er Herren, hærskarenes Gud.

Hijeh’a chu keiman nanghohi Damascus kalpeh’a sohchanga ka kaimang diu nahi tin, Pakaiyin aseiyin, ama min chu Pakai van Pathen ahi.