2 Tessalonikerne 3

1 For øvrig, brødre, bed for oss at Herrens ord må ha fremgang og bli forherliget likesom hos eder,

Honka’e ry longo, mihalalia ho anay te hiboele masika ty tsara’ i Talè, naho ho rengeñe manahake te ama’ areo añe,

2 og at vi må bli fridd fra de vrange og onde mennesker; for troen er ikke alles sak.

vaho t’ie ho votsorañe am’ondaty lo-tsereke naho tsivokatseo amy te tsy songa mpiato.

3 Men Herren er trofast; han skal styrke eder og bevare eder fra det onde.

Fe migahiñe t’i Talè, ie ty hañoreñe naho hikalañe anahareo amy ratiy.

4 Vi har den tillit til eder i Herren at I både gjør og herefter vil gjøre det vi byder eder.

Atokisa’ay amy Talè ao t’ie fa manao mbore hanoeñe o fandilia’aio.

5 Og Herren styre eders hjerter til å elske Gud og til å vente på Kristus med tålmodighet!

Aa ehe te ho tehafe’ i Talè mb’ amy fikokoan’ Añaharey naho mb’amy figahiña’ i Norizañey ty arofo’ areo.

6 Men vi byder eder, brødre, i vår Herre Jesu Kristi navn at I skal dra eder tilbake fra enhver bror som vandrer utilbørlig og ikke efter den lærdom som de fikk av oss.

Ie amy zao ry longo, lilie’ay ami’ty tahina’ i Talèntika Iesoà Norizañey, t’ie hisitake amy ze longo mañavelo an-kelokeloke, tsy amy fañòhañe rinambe’e ama’aiy.

7 I vet jo selv hvorledes I bør efterfølge oss; for vi levde ikke utilbørlig iblandt eder,

Fa fohi’ areo soa ty fitsikombeañ’ anay, ie tsy nikopiso,

8 heller ikke åt vi brød hos nogen for intet, men med strev og møie arbeidet vi natt og dag, forat vi ikke skulde være nogen av eder til byrde;

mbore tsy nikama ty mahakama’ ondaty tsy vinili’ay fe nitromake naho nifanehake handro an-kaleñe, tsy hampivavea’ay,

9 ikke fordi vi ikke har rett til det, men for å gi eder et forbillede i oss, forat I skulde efterfølge oss;

tsy t’ie tsy nanandily, fe nanolo-batañe hitsikombea’ areo.

10 for da vi var hos eder, bød vi eder jo og dette at hvis nogen ikke vil arbeide, skal han heller ikke ete.

Ie mbe tama’ areo le nililie’ay ami’ty hoe: Ehe tsy hikama ty tsy mete mitoloñe.

11 For vi hører at nogen iblandt eder vandrer utilbørlig og ikke arbeider, men gir sig av med ting som ikke kommer dem ved.

Fa tsinano’ay te ama’ areo ty tsy mahalie-batañe, tsy mitoloñe, fa mirañadrañake avao.

12 Men sådanne byder og formaner vi i den Herre Jesus Kristus at de skal arbeide i stillhet og ete sitt eget brød.

Le hoe ty lilie’ay naho osihe’ay amy Talèntika Iesoà Norizañey o manao zaio: soa re te hitoloñe am-pianjiñañe naho hikama o azeo.

13 Men I, brødre, bli ikke trette av å gjøre det som rett er!

Ie amy zao ry longo, ko milesa am-panoan-tsoa.

14 Men dersom nogen ikke lyder vårt ord her i brevet, da merk eder ham; ha ingen omgang med ham, forat han må gå i sig selv,

Aa naho eo ty tsy mañaoñe o enta’ay ami’ty taratasy toio, le rendreho vaho ko itraofañe, hisalara’e,

15 og hold ham ikke for en fiende, men forman ham som en bror!

f’ie ko anoe’ areo rafelahy, fa torò amy t’ie longo.

16 Og han, fredens Herre, gi eder fred alltid, i alle måter! Herren være med eder alle!

I Talèm-pierañerañañey abey ro hampanintsiñe anahareo nainai’e amy ze sata-soa iaby. Ho ama’ areo abey t’i Talè.

17 Hilsen med min, Paulus' hånd; dette er et merke i hvert brev; således skriver jeg:

Ingo ty fañontanean-tañako, zaho Paoly, ty viloko amo taratasiko iabio, zao o sokikoo.

18 Vår Herre Jesu Kristi nåde være med eder alle!

Ty hasoa’ i Talèn-tika Iesoà Norizañey ho ama’ areo iaby. Amena.