2 Tessalonikerne 3

1 For øvrig, brødre, bed for oss at Herrens ord må ha fremgang og bli forherliget likesom hos eder,

In aksafyela, mwet wiasr in lulalfongi, kowos in pre kacsr tuh kas lun Leum fah sa in pwengelik, ne ke mwet uh elos ac eis, in oasr srui ac kaksak lalos oana ke kowos oru.

2 og at vi må bli fridd fra de vrange og onde mennesker; for troen er ikke alles sak.

Kowos in oayapa pre tuh God El fah karingin kut liki mwet koluk uh; tuh tia mwet nukewa lulalfongi kas in luti lasr.

3 Men Herren er trofast; han skal styrke eder og bevare eder fra det onde.

Tuh God El oaru, ac El ac fah akkeye kowos, ac karinginkowosyang liki El su Koluklana.

4 Vi har den tillit til eder i Herren at I både gjør og herefter vil gjøre det vi byder eder.

Leum pa oru kut in lulalfongi kowos, ac kut etu lah kowos oru na ma kut luti kowos kac, ac kowos ac fah tafwelana in oru.

5 Og Herren styre eders hjerter til å elske Gud og til å vente på Kristus med tålmodighet!

Lela Leum elan kol kowos ac akyokye kalem lowos ke lungse lun God, ac tuh kowos in ku in muteng oana Christ.

6 Men vi byder eder, brødre, i vår Herre Jesu Kristi navn at I skal dra eder tilbake fra enhver bror som vandrer utilbørlig og ikke efter den lærdom som de fikk av oss.

Mwet saok wiasr, kut sapkin nu suwos inen Leum lasr Jesus Christ tuh kowos in tia ukwe kutena mwet lulalfongi wiowos su alsrangesr ac tia fahsr tukun mwe luti lasr nu selos.

7 I vet jo selv hvorledes I bør efterfølge oss; for vi levde ikke utilbørlig iblandt eder,

Kowos arulana etu lah kowos enenu in orekma oana ke kut oru. Kut tiana alsrangesr ke kut tuh muya yuruwos.

8 heller ikke åt vi brød hos nogen for intet, men med strev og møie arbeidet vi natt og dag, forat vi ikke skulde være nogen av eder til byrde;

Kut tiana eis kasru sin kutena mwet ke wangin molo. A kut sang kuiasr in orekma ke len ac fong tuh kut in tia akkwacoye kowos.

9 ikke fordi vi ikke har rett til det, men for å gi eder et forbillede i oss, forat I skulde efterfølge oss;

Kut oru ma inge, tia ke sripen sufal kowos in kasru enenu lasr, a kut oru tuh in mwe srikasrak nu suwos.

10 for da vi var hos eder, bød vi eder jo og dette at hvis nogen ikke vil arbeide, skal han heller ikke ete.

Ke kut muta yuruwos ah kut fahk nu suwos mu, “Kutena mwet fin srunga orekma, lela elan tia mongo.”

11 For vi hører at nogen iblandt eder vandrer utilbørlig og ikke arbeider, men gir sig av med ting som ikke kommer dem ved.

Kut fahk ma inge ke sripen kut lohng lah oasr mwet alsrangesr inmasrlowos su tia wi orekma, a elos isongolos na in akfohsye orekma lun mwet saya.

12 Men sådanne byder og formaner vi i den Herre Jesus Kristus at de skal arbeide i stillhet og ete sitt eget brød.

Kut sap nu sin mwet ingan, ac kwafelos inen Leum Jesus Christ, tuh elos in suk moul suwohs ac okak, ac elos in orekma in sifacna fosrngakunulos.

13 Men I, brødre, bli ikke trette av å gjøre det som rett er!

A kowos, mwet lulalfongi wiasr, nik kowos totola in oru ma wo.

14 Men dersom nogen ikke lyder vårt ord her i brevet, da merk eder ham; ha ingen omgang med ham, forat han må gå i sig selv,

Sahp ac oasr sie suwos su ac tia akos kas lasr in leta se inge. Fin ouinge, kowos akilenya mwet sac, ac tia aengani yorol, elan mau mwekin.

15 og hold ham ikke for en fiende, men forman ham som en bror!

Tusruktu, nik kowos oral srulun mwet lokoalok se, a kael oana sie mwet lulalfongi wiowos.

16 Og han, fredens Herre, gi eder fred alltid, i alle måter! Herren være med eder alle!

Lela Leum sifacna, su ase misla lasr, elan asot misla nu suwos in pacl nukewa ac in ouiya nukewa. Leum elan wi kowos nukewa.

17 Hilsen med min, Paulus' hånd; dette er et merke i hvert brev; således skriver jeg:

Nga simis kas inge ke poul sifacna: [Lung luk nu suwos, nga Paul]. Pa inge sainiyen leta luk nukewa.

18 Vår Herre Jesu Kristi nåde være med eder alle!

Lungkulang lun Leum lasr Jesus Christ in wi kowos nukewa.