< 2 Krønikebok 13 >

1 I kong Jeroboams attende år blev Abia konge over Juda.
In the eighteenth year of king Jeroboam, Abijah began to reign over Judah.
2 Han regjerte tre år i Jerusalem. Hans mor hette Mikaja; hun var datter av Uriel og var fra Gibea. Mellem Abia og Jeroboam var det krig.
He reigned three years in Jerusalem. And his mother's name was Micaiah the daughter of Uriel of Gibeah. And there was war between Abijah and Jeroboam.
3 Abia begynte krigen med en hær av djerve stridsmenn, fire hundre tusen utvalgte menn; men Jeroboam stilte sig i fylking mot ham med åtte hundre tusen utvalgte menn, også djerve stridsmenn.
And Abijah joined battle with an army of valiant men of war, even four hundred thousand chosen men. And Jeroboam set the battle in array against him with eight hundred thousand chosen men who were mighty men of valor.
4 Abia gikk op på fjellet Semara'im, som hører til Efra'im-fjellene, og trådte frem og sa: Hør på mig, Jeroboam og hele Israel!
And Abijah stood up upon mount Zemaraim, which is in the hill-country of Ephraim, and said, Hear me, O Jeroboam and all Israel.
5 Skulde I ikke vite at Herren, Israels Gud, har gitt David kongedømmet over Israel til evig tid, ham og hans sønner, ved en saltpakt?
Should ye not know that Jehovah, the God of Israel, gave the kingdom over Israel to David forever, even to him and to his sons by a covenant of salt?
6 Men Jeroboam, Nebats sønn, Salomos, Davids sønns tjener, gjorde oprør mot sin herre.
Yet Jeroboam the son of Nebat, the servant of Solomon the son of David, rose up, and rebelled against his lord.
7 Og det samlet sig om ham en flokk løse folk og onde mennesker, og de satte sig med vold op imot Rehabeam, Salomos sønn; og Rehabeam var ung og motløs og kunde ikke stå sig mot dem.
And there were gathered to him worthless men, base fellows, who strengthened themselves against Rehoboam the son of Solomon when Rehoboam was young and tender-hearted, and could not withstand them.
8 Og nu tenker I at I kan stå eder mot Herrens kongedømme, som Davids sønner har i hende, fordi I er en stor hop og har hos eder de gullkalver som Jeroboam lot gjøre forat de skulde være eders guder.
And now ye think to withstand the kingdom of Jehovah in the hand of the sons of David, and ye are a great multitude, and there are with you the golden calves which Jeroboam made you for gods.
9 Har I ikke jaget bort Herrens prester, Arons sønner, og levittene og selv gjort eder prester, som folkene i hedningelandene gjør? Hver den som kommer med en ung okse og syv værer for å fylle sin hånd, han blir prest for disse guder som ikke er guder.
Have ye not driven out the priests of Jehovah, the sons of Aaron, and the Levites, and made priests for you after the manner of the peoples of other lands? So that whoever comes to consecrate himself with a young bullock and seven rams, the same may be a priest of them that are no gods.
10 Men vår Gud er Herren; vi har ikke forlatt ham, og sønner av Aron tjener Herren som prester, og levittene utfører sitt arbeid;
But as for us, Jehovah is our God, and we have not forsaken him. And we have priests ministering to Jehovah, the sons of Aaron, and the Levites in their work.
11 hver morgen og aften brenner de brennoffer og velluktende røkelse for Herren og legger frem skuebrød på bordet av rent gull og holder gull-lysestaken og dens lamper i stand og tender den hver aften; vi tar vare på hvad Herren vår Gud vil ha varetatt, men I har forlatt ham.
And they burn to Jehovah every morning and every evening burnt offerings and sweet incense. Also they set the showbread in order upon the pure table, and the lampstand of gold with the lamps of it to burn every evening. For we keep the charge of Jehovah our God, but ye have forsaken him.
12 Sannelig, Gud er med oss, han er vår fører, og vi har hans prester med larmtrompetene for å blåse til strid mot eder. I Israels barn, strid ikke mot Herren, eders fedres Gud! For det vil ikke lykkes for eder!
And, behold, God is with us at our head, and his priests with the trumpets of alarm to sound an alarm against you. O sons of Israel, fight ye not against Jehovah, the God of your fathers. For ye shall not prosper.
13 Men Jeroboam lot et bakhold dra omkring for å komme bak på dem, så de selv var foran Judas menn, og bakholdet i ryggen på dem.
But Jeroboam caused an ambushment to come around behind them, so they were before Judah, and the ambushment was behind them.
14 Og da Judas menn vendte sig om, fikk de se fienden både foran sig og bak sig; da ropte de til Herren, og prestene blåste i trompetene.
And when Judah looked back, behold, the battle was before and behind them. And they cried to Jehovah, and the priests sounded with the trumpets.
15 Og Judas menn opløftet krigsrop; da skjedde det, at med det samme Judas menn opløftet krigsropet, da lot Gud Jeroboam og hele Israel bli slått av Abia og Juda.
Then the men of Judah gave a shout. And as the men of Judah shouted, it came to pass, that God smote Jeroboam and all Israel before Abijah and Judah.
16 Israels barn flyktet for Juda, og Gud gav dem i deres hånd.
And the sons of Israel fled before Judah, and God delivered them into their hand.
17 Og Abia og hans folk voldte et stort mannefall iblandt dem, og det falt fem hundre tusen utvalgte menn av Israel.
And Abijah and his people killed them with a great slaughter. So there fell down slain of Israel five hundred thousand chosen men.
18 Således blev Israels barn dengang ydmyket; men Judas barn blev sterke, fordi de satte sin lit til Herren, sine fedres Gud.
Thus the sons of Israel were brought under at that time, and the sons of Judah prevailed, because they relied upon Jehovah, the God of their fathers.
19 Abia forfulgte Jeroboam og tok fra ham byene Betel med tilhørende småbyer og Jesana med tilhørende småbyer og Efron med tilhørende småbyer.
And Abijah pursued after Jeroboam, and took cities from him, Bethel with the towns of it, and Jeshanah with the towns of it, and Ephron with the towns of it.
20 Jeroboam maktet ikke mere noget så lenge Abia levde, og Herren slo ham så han døde.
Neither did Jeroboam recover strength again in the days of Abijah. And Jehovah smote him, and he died.
21 Men Abia blev mektig. Han tok sig fjorten hustruer og fikk to og tyve sønner og seksten døtre.
But Abijah grew mighty, and took to himself fourteen wives, and begot twenty-two sons, and sixteen daughters.
22 Hvad som ellers er å fortelle om Abia, om hans ferd og hans foretagender, det er opskrevet i profeten Iddos historiebok.
And the rest of the acts of Abijah, and his ways, and his sayings, are written in the commentary of the prophet Iddo.

< 2 Krønikebok 13 >