1 Krønikebok 17

1 Som nu David bodde i sitt hus, sa han til profeten Natan: Se, jeg bor i et hus av sedertre mens Herrens pakts-ark bor under telttepper.

Bangʼ ka Daudi nosedonjo e ode mar ruoth, nowacho ni Nathan janabi niya, “Koro anto adak e od ruoth moger gi yiend sida, to Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye to osiko e bwo hema.”

2 Natan sa til David: Gjør du alt det du har i sinne! For Gud er med dig.

Nathan nodwoko Daudi niya, “gimoro amora manie chunyi to dhi nyime mondo itim nikech Nyasaye ni kodi.”

3 Men samme natt kom Guds ord til Natan, og det lød således:

Otienono wach mar Nyasaye nobiro ni Nathan kawacho niya,

4 Gå og si til min tjener David: Så sier Herren: Ikke skal du bygge mig det hus jeg skal bo i.

“Dhiyo mondo inyis jatichna Daudi niya, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: In ok nigerna ot mondo adagie.

5 Jeg har jo ikke bodd i hus fra den dag jeg førte Israel op, og til denne dag, men jeg vandret fra telt til telt og fra tabernakel til tabernakel.

Pok adak e ot chakre ndalo mane agolo jo-Israel e piny Misri nyaka kawuono. Asebedo kawuotho e kuonde mogurie hema ka adar e kuonde dak mopogore.

6 Hvor jeg så vandret om i hele Israel, har jeg vel nogensinne talt således til nogen av Israels dommere, som jeg satte til å vokte mitt folk: Hvorfor har I ikke bygget mig et hus av sedertre?

Kuonde duto masewuothoe gi jo-Israel duto, bende asewachoe ni jotendgi mane aketo jokwadh joga niya, “Angʼo momiyo pok ugerona ot mar yiend sida?”’

7 Og nu skal du si så til min tjener David: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg tok dig fra havnegangen, hvor du gikk bak fårene, forat du skulde være fyrste over mitt folk Israel.

“Omiyo koro wach ni jatichna Daudi niya, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego wacho kama: Ne agoli e lek kuma ne ikwayoe rombe mondo ibed jatend joga Israel.

8 Og jeg var med dig overalt hvor du gikk, og utryddet alle dine fiender for dig, og jeg har latt dig vinne et navn så stort som de størstes på jorden.

Asebedo kodi kuonde duto misedhiye, kendo asetieko wasiki duto e nyimi. Koro abiro miyo nyingi bed kaka humb jomadongo manie piny.

9 Og jeg har gjort i stand et bosted for mitt folk Israel, og jeg har plantet det der, så det bor i sitt hjem og ikke uroes mere, og urettferdige mennesker ikke herjer det lenger som før,

Kendo abiro chiwo piny ni joga Israel kendo abiro gurogi mondo gibed gi pinygi giwegi mondo kik chandgi kendo. Jomahundu ok nochak osandgi kendo kaka negitimonegi mokwongo,

10 like fra den tid jeg satte dommere over mitt folk Israel, og jeg har ydmyket alle dine fiender. Og nu forkynner jeg dig at Herren vil bygge dig et hus.

kendo kaka gisetimo nyaka chakre ne ayier jotelo marito joga Israel. Bende abiro loyo wasiki duto. “‘Awachoni ni Jehova Nyasaye biro geroni ot:

11 Når dine dagers tall er fullt, og du går til dine fedre, da vil jeg efter dig opreise din ætt, en av dine sønner, og jeg vil grunnfeste hans kongedømme.

Ka ndaloni orumo mitho kendo iluwo kwereni, to abiro keto kothi moro mondo okaw kari, achiel kuom yawuoti minywolo kendo anagur pinyruodhe.

12 Han skal bygge mig et hus, og jeg vil trygge hans trone til evig tid.

En ema noger ot ni nyinga kendo anagur lochne osik nyaka chiengʼ.

13 Jeg vil være hans far, og han skal være min sønn, og min miskunnhet vil jeg ikke la vike fra ham, således som jeg lot den vike fra ham som var før dig,

Anabed wuon-gi, to enobed wuoda. Ok nagol herana kuome kaka ne agolo herana kuom ruoth mane ikawo loch kuome.

14 men jeg vil la ham bli i mitt hus og i mitt rike til evig tid, og hans trone skal være grunnfestet til evig tid.

Anakete motegno e oda kendo kuom pinyruodhe nyaka chiengʼ, lochne nogur motegno manyaka chiengʼ.’”

15 Alle disse ord og hele dette syn bar Natan frem for David.

Nathan nonyiso Daudi weche duto mane ofwenyne.

16 Da gikk kong David inn og blev der inne for Herrens åsyn, og han sa: Hvem er jeg, Herre Gud, og hvad er mitt hus, at du har ført mig hertil?

Eka Ruoth Daudi nodonjo e hema mobet piny e nyim Jehova Nyasaye mowacho niya, “An to an ngʼa, yaye Jehova Nyasaye, to jooda to gin ngʼa gini momiyo isetimona gigi duto?

17 Og enda var dette for lite dine øine, Gud, og du talte om din tjeners hus langt frem i tiden, og du har sett til mig på menneskers vis, sa du kunde ophøie mig, Herre Gud!

To ka gima kamano ok oromo e nyim wangʼi, yaye Jehova Nyasaye, to isewuoyo kuom gima biro timore e od jatichni. Isengʼiya mana ka gima an ngʼat motingʼ malo moloyo ji duto, yaye Jehova Nyasaye.

18 Hvad skal så David mere si til dig om den ære du har vist din tjener? Du kjenner jo din tjener.

“En angʼo ma Daudi dimed wachoni kuom duongʼ ma isemiyo jatichni? Nikech ingʼeyo jatichni,

19 Herre! For din tjeners skyld og efter ditt hjerte har du gjort alt dette store og forkynt alle disse store ting.

yaye Jehova Nyasaye. Nikech wach misewacho kendo koluwore gi dwaroni, isetimo tim maduongʼni bende isemiyo singruok madongogi ongʼere.

20 Herre! Det er ingen som du, og det er ingen Gud foruten dig, efter alt det vi har hørt med våre ører.

“Yaye Jehova Nyasaye, onge ngʼama chalo kodi kendo onge Nyasaye moro makmana in, mana kaka wasewinjo gi itwa wawegi.

21 Og hvor er det på jorden et eneste folk som ditt folk Israel, et folk som Gud kom og fridde ut, så det skulde være hans eget folk, for å gjøre dig et navn ved store og forferdelige gjerninger, ved å drive ut hedningefolk for ditt folks skyld, som du fridde ut fra Egypten?

Ere oganda machal gi jogi Israel? Bende nitiere oganda moro mane Nyasache osedhi moreso ka gin wasumbini milokogi jogi? Donge isemiyo nyingi duongʼ kuom timbe madongo kendo malich, nimar iseriembo ogendini mamoko e nyim jogi mane ireso kigolo Misri?

22 Og du satte ditt folk Israel til å være ditt folk til evig tid, og du, Herre, er blitt deres Gud.

Ne imiyo jogi ma jo-Israel obedo jogi iwuon nyaka chiengʼ to bende in Jehova Nyasaye isebedo Nyasachgi.

23 Så la nu, Herre, det ord du har talt om din tjener og om hans hus, stå fast til evig tid, og gjør som du har sagt!

“To koro Jehova Nyasaye, mi singruok misetimo kuom jatichni kod ode mondo ogurre nyaka chiengʼ. Tim mana kaka ne isingori,

24 Ja, la det stå fast! Da skal ditt navn bli stort til evig tid, så folk skal si: Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, er Gud for Israel! Og din tjener Davids hus skal være grunnfestet for ditt åsyn.

mondo mi ogurre kendo nyingi obed maduongʼ nyaka chiengʼ. Eka ji biro wacho ni, ‘Jehova Nyasaye Maratego, en Nyasach jo-Israel!’ Kendo dhood jatichni Daudi nogurre e nyimi.

25 For du, min Gud, har åpenbaret for din tjener at du vil bygge ham et hus. Derfor har din tjener fått frimodighet til å bede for ditt åsyn.

“In, Nyasacha isefwenyo ni jatichni ni ibiro gerona ot omiyo jatichni osebet gi chir mondo olami.

26 Og nu, Herre, du er Gud, og du har lovt din tjener denne lykke.

Yaye Jehova Nyasaye, in e Nyasaye! Kendo isesingo gik mabeyogi ni jatichni.

27 Så la det nu behage dig å velsigne din tjeners hus, så det må bli stående for ditt åsyn til evig tid! For det som du, Herre, velsigner, er velsignet i all evighet.

Emomiyo iseyie mondo igwedh od jatichni mondo osik e nyimi nyaka chiengʼ nikech isegwedhe kendo inigwedhe nyaka chiengʼ, yaye Jehova Nyasaye.”