Lukas 1
1 Kjære Teofilus! Mange har allerede skrevet om Jesus og hans liv og alt som har skjedd iblant oss. Deres fortellinger bygger på det vi har hørt fra øyenvitnene som var med fra begynnelsen av, og som siden spredde budskapet om Jesus.
Ko so mnogi jeli opisovati rečí, ktere so popolnoma gotove med nami,
Kakor so nam izročili, kteri so od začetka sami videli in so služabniki besede bili:
3 Nå vil også jeg skrive ned alt i sin sammenheng for deg. Jeg har gått nøye gjennom alle fakta helt fra begynnelsen av.
Namenil sem tudi jaz, ki sem vse od začetka na tanko pozvedel, po vrsti pisati tebi, častiti Teofil!
4 Det har jeg gjort for at du skal forstå at du kan stole på alle opplysningene du har fått. Her er fortellingen min:
Da spoznaš gotovost rečî, kterih si se naučil.
5 Da Herodes var konge i Judea, var det en prest der som het Sakarja. Han tilhørte Abia sin avdeling blant prestene. Kona hans Elisabet var en slektning av Aron, han som var stamfar til alle prester blant Israels folk.
Bil je v dnéh Heroda kralja Judejskega neki duhoven po imenu Zaharija, od reda Abijevega; in žena njegova od hčeri Aronovih, in ime jej je bilo Elizabeta.
6 Sakarja og Elisabet var begge nøye med å være lydige mot Herren Gud og følge alle hans bud og forskrifter.
Bila sta pa oba pravična pred Bogom, in živela sta po vseh zapovedih in ustavah Gospodovih brez madeža.
7 Dessverre hadde de ingen barn, for Elisabet kunne ikke få barn. Begge hadde nå blitt gamle.
In nista imela otrók, ker je bila Elizabeta nerodovitna, in oba sta se bila uže postarala.
8 En dag da det arbeidslaget som Sakarja var en del av, tjente som prester i templet, kastet de som vanlig lodd om hvem som skulle få gå inn og tenne røkelse for Herren Gud. Loddet falt på Sakarja.
Zgodí se pa, ko je po vrsti reda svojega služil pred Bogom,
Po navadi duhovstva zadene ga opravilo, naj vnide v tempelj Gospodov, da pokadí.
10 Mens ofringen pågikk sto folket utenfor på tempelplassen og ba.
In vsa množiča ljudstva je bila zunej, in molila je v čas kajenja.
11 Plutselig, mens Sakarja var opptatt med oppgaven, fikk han se en engel fra Herren stå til høyre for alteret. Han ble fryktelig redd.
Prikaže pa mu se angelj Gospodov, stoječ na desnej strani kadilnega oltarja.
In Zaharija se ustraši, ko ga ugleda, in groza ga obide.
13 Men engelen sa:”Vær ikke redd, Sakarja! Jeg har kommet for å fortelle deg at Herren vil svare på bønnene dine. Du og din kone Elisabet skal få en sønn. Du skal kalle ham Johannes.
Angelj mu pa reče: Ne boj se, Zaharija! kajti uslišana je molitev tvoja, in žena tvoja Elizabeta ti bo rodila sina, in imenuj ime njegovo Janez.
14 Hans fødsel vil gjøre dere svært glade og lykkelige. Mange andre skal også glede seg over hans fødsel.
In bo ti na radost in na veselje, in veliko se jih bo rojstvu njegovemu radovalo.
15 Han skal bli en av Herrens store tjenere. Vin eller sterke drikker skal han aldri smake, og han skal bli fylt med Guds Hellige Ånd før han er født.
Kajti velik bo pred Gospodom; in vina in močne pijače ne bo pil, in napolnil se bo Duha svetega še v telesu matere svoje.
16 Han skal få mange blant Israels folk til å vende om til Herren, deres Gud.
In veliko sinov Izraelskih bo obrnil h Gospodu Bogu njih.
17 Han vil bli en mann av samme kraftfulle natur og Ånd som Elia var, og han skal bli en forløper til Messias, den lovede kongen, og forberede folket på ankomsten hans. Han skal lære fedrene å elske barna sine, og hjelpe de opprørske til å gjøre som Herren vil.”
In on pojde pred njim z duhom in močjó Elijevo, da obrne srca očetov k otrokom, in nevernike k razumnosti pravičnih: da pripravi Gospodu ljudstvo gotovo.
18 Sakarja sa til engelen:”Hvordan kan jeg være sikker på at dette virkelig kommer til å skje? Jeg er jo en gammel mann, og Elisabet kan ikke lenger få barn.”
Pa reče Zaharija angelju: Po čem bom poznal to? kajti jaz sem star, in žena moja se je postarala.
19 Da sa engelen:”Jeg er Gabriel, og jeg står foran Guds trone. Det er han som har sendt meg til deg med denne glade nyheten.
In odgovarjajoč angelj, reče mu: Jaz sem Gabrijel, ki stojim pred Bogom, in poslan sem, naj s teboj govorim, in ti to veselje oznanim.
20 Men etter som du ikke trodde på meg, skal du bli stum og ikke kunne snakke før barnet er født. For det jeg har sagt, skal bli virkelighet på den tiden Gud har bestemt.”
In glej, mutast boš in ne boš mogel govoriti do dné, ko se bo to zgodilo; ker nisi veroval besedam mojim, ktere se bodo izpolnile o svojem času.
21 Utenfor sto folket og ventet på at Sakarja skulle komme ut, og de begynte å lure på hvorfor han drøyde så lenge.
In čakalo je ljudstvo Zaharija; in čudili so se, da se tako dolgo mudí v tempeljnu.
22 Da han endelig kom ut, kunne han ikke snakke, men de forsto av faktene han laget, at han måtte ha sett et syn der inne.
Ko pa izide, ni jim mogel govoriti? in spoznajo, da je videl prikazen v tempeljnu: in on jim je pomigaval, in ostal je mutast.
23 Da Sakarja hadde avsluttet sin tjeneste i templet dro han hjem igjen.
In zgodí se, ko se izpolnijo dnevi službe njegove, odide na dom svoj.
24 Like etterpå ble kona hans, Elisabet, gravid og holdt seg borte fra folk i fem måneder.
A po teh dnéh je Elizabeta žena njegova spočela, in skrivala se je pet mesecev, govoreč:
25 ”Tenk så god Herren er”, jublet hun.”Han har latt meg bli gravid, slik at jeg slipper å gå skamfull over å ikke ha fått noe barn.”
Tako mi je storil Gospod v dnéh, ko se je ozrl na me, da odvzeme oponos moj med ljudmí.
26 Da Elisabet var gravid i sin sjette måned, sendte Gud engelen Gabriel til en ung jente i byen Nasaret i Galilea.
A šesti mesec pošlje Bog angelja Gabrijela v mesto Galilejsko, kteremu je ime Nazaret,
27 Navnet hennes var Maria, og hun var trolovet med en mann som het Josef, som tilhørte etterkommerne av kong David.
K devici zaročenej možu, kteremu je bilo ime Jožef, iz hiše Davidove; in devici je bilo ime Marija.
28 Engelen Gabriel viste seg nå for henne og sa:”Jeg hilser deg, Maria! Herren fryder seg over deg, og han er med deg!”
In angelj vnide k njej, in reče: Zdrava, z milostjo obdarovana! Gospod je s teboj; blagoslovljena si ti med ženami.
29 Maria ble virkelig forskrekket og undret seg på hva engelen kunne mene.
Ona pa, ko ga ugleda, prestraši se od besede njegove, in premišljevala je, kakošen bi bil ta pozdrav.
30 Men engelen sa:”Vær ikke redd, Maria! Gud har noe godt i vente for deg.
Pa jej angelj reče; Ne boj se, Marija! našla si namreč milost pri Bogu.
31 Du skal bli gravid og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.
In glej, spočela boš v telesu, in rodila boš sina, in imenuj ime njegovo Jezus.
32 Han skal være stor og bli kalt Guds sønn. Herren Gud skal gjøre ham til konge, for han skal arve sin stamfar Davids trone.
Ta bo velik, in imenoval se bo sin najvišega; in dal mu bo Gospod Bog prestol Davida očeta njegovega,
In kraljeval bo v hiši Jakobovej vekomaj, in kraljestvu njegovemu ne bo konca. (aiōn g165)
34 Da spurte Maria engelen:”Men hvordan skal jeg kunne bli gravid? Jeg har jo ikke vært sammen med noen mann.”
Marija pa reče angelju: Kako bo to, ko moža ne poznam?
35 Engelen svarte:”Guds Hellige Ånd skal komme over deg, og Guds kraft skal omslutte deg. Derfor skal det barnet som du føder være hellig og bli kalt Guds sønn.
In odgovarjajoč angelj, reče jej; Sveti Duh bo prišel na te, in moč najvišega te bo obsenčila; za to se bo sveto, ktero se bo rodilo iz tebe, imenovalo sin Božji.
36 Din slektning Elisabet venter også barn, og det til tross for sin høye alder. Hun, som de sa var steril, er nå i sin sjette måned!
In glej, Elizabeta teta tvoja, tudi ona je spočela sina v starosti svojej; in ta mesec jej je šesti, njej, ki jo imenujejo nerodovitno:
37 Ingen ting er umulig for Gud!”
Ker ne bo nobene besede pri Bogu, ktera se ne bi mogla izpolniti.
38 Maria sa:”Jeg vil være lydig mot Herren Gud og tjene ham. La det bli som du har sagt.” Etter dette forsvant engelen.
Marija pa reče: Glej, dekla sem Gospodova; zgôdi mi se po besedi tvojej. In angelj odide od nje.
39 Noen dager seinere skyndte Maria seg av sted til Elisabet. Hun dro opp til den byen som lå i fjellene Judea der Sakarja bodde, og gikk inn i huset og hilste.
Vstavši pa Marija v té dni, odide jadrno na gorenjo stran v mesto Judovo.
In vnide v hišo Zaharijevo, in pozdravi Elizabeto.
41 Da Elisabet hørte Maria sin hilsen, sparket barnet i magen hennes, og hun ble fylt av Guds Hellige Ånd.
In zgodí se, ko sliši Elizabeta pozdrav Marijin, zaigra dete v telesu njenem; in Elizabeta se napolni Duha svetega,
42 Høyt ropte hun til Maria:”Gud har gitt deg det mest vidunderlige en kvinne kan få, og all velsignelse har han gitt til barnet ditt.
In zavpije z močnim glasom, in reče: Blagoslovljena si ti med ženami, in blagoslovljen je sad telesa tvojega.
43 Vilken ære det er at moren til min Herre kommer på besøk.
In odkod meni to, da je prišla mati Gospoda mojega k meni?
44 I samme øyeblikk som du hilste på meg, og jeg hørte stemmen din, sparket barnet av glede i magen min.
Kajti glej, ko je prišel glas pozdrava tvojega v ušesa moja, zaigralo je dete radostno v telesu mojem.
45 Du kan være lykkelig som stolte på Herren Gud, for han skal innfri løftet sitt til deg.”
In blagor jej, ktera je verovala; kajti zgodilo se bo, kar jej je rekel Gospod.
46 Maria svarte:”Jeg vil hylle Herren av hele hjertet mitt!
Pa reče Marija: Duša moja poveličuje Gospoda,
47 Jeg jubler over Gud, han som frelste meg!
In duh moj se je oveselil v Bogu, zveličarji mojem:
48 Han har vendt sin oppmerksomhet mot meg, og lar en svak kvinne få tjene ham. Fra denne stund skal menneskene i alle tider fortelle om min lykke.
Da se je ozrl na ponižanje dekle svoje. Kajti glej, odslej me bodo blagrovali vsi rodovi:
49 Han, den hellige og mektige, har gjort fantastiske ting for meg.
Ker mi je storil velike rečí on, ki je mogočen, in ime njegovo sveto;
50 Han viser evig medfølelse med alle dem som tilber ham.
In usmiljenje njegovo od roda do roda tistim, kteri se ga bojé.
51 Hans makt er stor, han er full av kraft! De stolte og selvsikre bøyer han.
Pokazal je moč z roko svojo: razkropil je ošabne v mislih srca njih;
52 Herskere styrter han ned fra tronen deres, men de ydmyke opphøyer han.
Vrgel je mogočne s prestola, in povišal je ponižne.
53 Han metter de sultne med sine gaver, men de rike driver han bort med tomme hender.
Lačne je napolnil z blagom, in bogate je odpravil prazne.
54 Han hjelper folket sitt Israel! Han glemmer ikke det løfte han ga til forfedrene våre,
Sprejel je Izraela hlapca svojega, da se spomene usmiljenja svojega.
(Kakor je govoril očetom našim, ) Abrahamu in semenu njegovemu na vekomaj. (aiōn g165)
56 Maria ble værende hos Elisabet omkring tre måneder og vendte da tilbake til hjemmet sitt.
Prebila je pa Marija ž njo kake tri mesece; in vrne se na dom svoj.
57 Ventetiden for Elisabet var nå slutt, og tiden for å føde var kommet. Hun fikk en gutt.
A Elizabeti se izpolni čas, da porodí, in rodí sina.
58 Nyheten om hvordan Herren Gud hadde vært god mot henne spredde seg raskt blant naboer og slektninger, og alle gledet seg på hennes vegne.
In sosedje in sorodniki njeni zaslišijo, da je pokazal Gospod veliko usmiljenje svoje na njej; in radovali so se ž njo.
59 Da gutten var åtte dager gammel, samlet alle slektningene og vennene seg for å være med i seremonien da de omskar gutten. Alle trodde at han skulle få navnet Sakarja etter faren sin.
In zgodí se osmi dan, da pridejo deteta obrezovat; in klicali so ga po imenu očeta njegovega, Zaharija.
60 Men Elisabet sa:”Nei, han skal hete Johannes.”
Ali odgovarjajoč mati njegova, reče: Ne, nego imenoval se bo Janez.
61 ”Hvorfor det?” spurte de.”Det finnes jo ingen annen i slekten din som heter det.”
In rekó jej: Nikogar ni v rodovini tvojej, da bi mu bilo tako ime.
62 De vendte seg mot faren og forsøkte ved hjelp av tegn og fakter å spørre ham hva han mente om navnet.
In pomigavali so očetu njegovemu, kako hoče, da bi ga imenovali.
63 Da ba ham om noe å skrive på, og til alles forbauselse skrev han:”Han skal hete Johannes.”
In izprosivši tablico, napiše, govoreč: Janez mu je ime. In vsi se začudijo.
64 I samme øyeblikk kunne Sakarja snakke igjen, og han begynte å hylle og tilbe Gud.
In odprla so se usta njegova pri tej priči in jezik njegov, in govoril je, hvaleč Boga.
65 Alle som bodde i nærheten, ble helt forskrekket, og nyheten om hva som hadde skjedd, spredde seg i fjellbygdene i Judea.
In strah obide vse njih sosede; in po vsej gorenjej Judeji se razglasé vse te reči.
66 De som hørte om det som hadde skjedd husket det godt og spurte seg etter som tiden gikk:”Hva kommer det til å bli av dette barnet når han vokser opp? Herren Gud er med ham på en spesiell måte.”
In vsi, kteri jih slišijo, položé jih v srce svoje, govoreč: Kaj neki bo iz tega otroka? In roka Gospodova je bila ž njim.
67 Og Sakarja, som var far til barnet, ble fylt av Guds Hellige Ånd og bar fram et budskap fra Gud med disse ordene:
In Zaharija oče njegov se napolni Duha svetega, in prerokuje, govoreč:
68 ”La oss hylle Herren, Israels Gud, for han kommer til folket sitt og setter det fri.
Blagoslovljen Gospod Bog Izraelov, da je obiskal in odrešil ljudstvo svoje;
69 Han sender oss en mektig frelser fra sin tjener kong Davids slekt,
In nam povzdignil rog zveličanja v hiši Davida hlapca svojega,
(Kakor je govoril z ustmi svetih prerokov svojih, ki so bili od nekedaj: ) (aiōn g165)
71 en som kan frelse oss fra våre fiender, ja, frelse oss fra alle som hater oss.
Da nas bo rešil sovražnikov naših in iz rok vseh, kteri nas mrzé:
72 Gud har vært god mot forfedrene våre, og han holder sitt Hellige løfte til Abraham:
Da storí usmiljenje očetom našim, in se spomene svete zaveze svoje,
Prisege, ktero je prisegel Abrahamu očetu našemu, da nam bo dal,
74 At vi skal bli satt fri fra våre fiender og få tjene Gud uten frykt,
Da mu, rešeni iz rok sovražnikov svojih, brez straha služimo,
75 og at vi skal få tilhøre Gud og være skyldfri innfor ham for evig.
V svetosti in pravičnosti pred njim vse svoje žive dní.
76 Og du, min lille sønn, du skal bli kalt en Guds profet, for du skal holde fram Guds budskap fra Herren og rydde vei for ham.
In ti, otrok, imenoval se boš prerok najvišega; kajti šel boš pred obličjem Gospodovim, da mu pripraviš pot;
77 Du skal vise hans folk at frelsen er kommet, og at de kan få tilgivelse for syndene sine.
In daš razum zveličanja ljudstvu njegovemu za odpuščanje njih grehov,
78 På grunn av Guds kjærlighet og omsorg for oss, skal et lys komme ned til oss fra det høye og skinne for alle som lever i mørke og dødens frykt. Dette lys skal lede oss på fredens vei.”
Po prisrčnem usmiljenji Boga našega, po kterem nas je obiskal vzhod z vižave:
Da obsije tiste, kteri sedé v temi in smrtnej senci; da naravná noge naše na pot mirú.
80 Johannes vokste opp og ble åndelig sterk. Han holdt til ute i ødemarken til den dagen da han skulle begynne å forkynne for folket i Israel.
A dete je rastlo in se krepčalo v duhu; in bilo je v puščavah do dné, ko se pokaže Izraelu.
