Luk 20
1 Saasiit Jisu ih Rangteenok ni miloong asuh nyootsootta nyia Ruurang Ese tiit baatta adi, romwah phokhoh nyia Hootthe nyootte loong, ah mihak phokhoh loong damdi roong ra rumha no
Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2 li rumta, “Baat thaak he, an arah loong ah o chaan nawa ih reeraang lu? Arah jen reetheng chaan ah an suh o ih kotaho?”
Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
3 Jisu ih ngaakbaat rumta, “Amadoh sen suh jengkhaap chaak cheng rumha. Baat he,
Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4 Juungtemte Joon ih juungtem kahoon arah Rangte jiin nawa tama mina jiin nawa chota?”
Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
5 Eno neng chamchiini phang daanmui rumta, “Seng ih mamet baat ih? Seng ih ‘Rangte re nawa’ et li ih bah, ‘Erah ang abah, sen ih Juungtemte Joon ah mamah lahanpi ih han?’ ih li baat he.
Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 Eno ‘Mina re nawa,’ ih mok baat ih bah, arah than miloong ah ih seng ah jong ih paat he, tumeah neng ih Joon ah khowah ih ejen jat et rumta.”
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
7 Erah thoih ih neng ih amet ngaakbaat rumta, “Seng ih tajatke ma nawa ra taha rah ah.”
Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
8 Eno Jisu ih li rumta, “Erah ang abah, ngah marah nawa chaan ih jen reelang erah uh sen suh tabaat rumra.”
Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
9 Eno Jisu ih arah tiitthaak ah miloong suh baatta: “Teewadi mih wasiit ih potiik phek phekta, eno phekphoop phekte suh phek thukta, eno heh ah saaloh dook ih heh nok ni tangtong wangta.
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 Eno anggut tiik huitok ah chang ano, changte warah ih phekphoop phekte wah jiinni heh dah ah daapwan ano heh dabbi ah suwang thukta. Enoothong phekphoop phekte loong ah ih dah ah buh rum ano hahuung we ngaakdaap rumta.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 Eno heh ih dah wahoh we daap wanta; erah uh phekphoop phekte loong ah ih emamah we buh rum ano, heh rakri laandong ruh ih li wanrumta, eno hahuung we ngaakkaat thuk rumta.
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
12 Eno changte warah ih takjom adi wasiit we daap wanta; phekphoop phekte loong ah ih erah warah uh rapne ih buh rum ano, haatkaat rumta.
Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
13 Eno phek changte warah ih liita, ‘Ngah ih tumjih et ang nih? Ngah ih nga mongnook sah ah laan daapwan ang; neng ih boleh esoomtu jaatjaat et rum anih!’
Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
14 Enoothong phekphoop phekte loong ah ih japtup rum ano, neng chamchi ni wasiit wasiit suh hubaat mui rumta, ‘Arah tang changte wah sah joh. Heh ah tek haat ih no, heh nyamka loong ah thong toom kap ih!’
Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 Eno neng ih tekbuh rum ano phaakkhuh ni haatkaat rumta. “Erah ang abah phek changte warah ih phekphoop phekte loong ah tumjih et ah?” Jisu ih cheng rumta.
Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
16 “Heh ah wangha no phekphoop phekte loong ah tek haat et ah, eno wahoh suh we phek thuk ah.” Miloong ah ih erah chaat rum ano edaan et rumta, “Emabah mabah uh tah angka!”
Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
17 Jisu ah nengko ih sok ano cheng rumta, “Erah ang abah, Rangteele ni arah raangha rah tumjih suh liita? ‘Nok hoonte ih jong ah maak di tachapka ih li ano thaangmuh jong et piihaatta rah, thoontang nang ih elongthoon maak di chapla.’
Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
18 O bah uh erah jong khoh adoh dat ah hechep hechep ih jopkhan ah; erah dam ih erah jong ah o sak khonah bah uh mok dat abah, erah mih ah bungwiik nah bunram ih matpat ah.”
Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
19 Romwah phokhoh nyia Hootthe Nyootte loong ih Jisu ah erarah doh khak suh taat chung rumta, tumeah neng ih ejat et rumta heh ih neng suh li thung ang ano erah tiitthaak ah baat ha eah; enoothong neng ah miloong ra cho rumta.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 Erah thoidi neng ih heh thetre ah hubansok ruh et rumta. Neng ih mararah mih asuh ngun ah hukoleh toongtang likhiik ih diip reeraang thuk rumta, eno leh Jisu reeni mat ih deejoot suh tumjih tumjih diipcheng wang thuk rumta, tumeah Room hate ngoong awang nyia Kobono suh jootkhak kot suh chung rumta.
Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Heh juujeengte loong ih Jisu suh baatta, “Nyootte, seng ih jat ehi marah an ih nyoot hu rah epun eah. Seng ih jat ehi an ih o ang abah uh ehin elong tadandeeko, erah nang ih mina suh Rangte thungpunjih amiisak tiit ah nyootsoot hu.
Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22 Baat thaak he, seng ih Roman Luungwanglong suh, seng Hootthe jun ih sokse ah ekot tam koke?”
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
23 Enoothong Jisu ih neng mongtham ah jat ano li rumta,
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
24 “Ngunkholok ah noisok thaak he. Arah ngun adi o laaphaang ah nyia o men ah?” “Luungwanglong men nyia heh laaphaang,” neng ih ngaak baatta.
Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
25 Eno Jisu ih baat rumta, “Ese ang ah, erah ang abah Luungwanglong dabbi ah Luungwanglong suh ju koh an, eno Rangte dabbi ah Rangte suh ju koh an.”
Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
26 Erah di noksong ngathong ni neng ih hejeng matjoot jih tajap chaat rumta erah thoidi suusu ih tong rum ano, heh jeng ngaak asuh paatja rumta.
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27 Eno mararah Sadusi miloong ih, mina tek nawa tangaak thingka ih liite loong ah, ra rumha no Jisu suh cheng rumta,
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 “Nyootte, Moses ih seng suh arah Hootthe ah raangthiinta: ‘Miwah ah tek ano, heh minuh ah sah muh et thiinhaat abah, thaknuh rah etekte no rah ih kap jaatjaat ejih, eno heh sah ah dong tup ano etekte wah sah et thiik ah.’
"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29 Teewadi soophoh wasinet angta; phokhothoon ah ih heh minuh ah kap ano sah muh ih mattiita.
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30 Eno minuh rah miidamwah dam adi we chosongta,
Ligeså den anden.
31 erah lilih noolih damdi we chosongta. Emamah soophoh wasinet ah neng sah muh ih matti rumta.
Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32 Lithoon adi, minuh ah thoon mattiita.
Men til sidst døde også Hustruen.
33 Eno bah, tek nawa ngaakthing sa doh, erah nuh ah o sanuh angtheng ah? Tumeah erah nuh ah soophoh wah sinetnet damdi chosongta.”
Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
35 enoothong minuh miwah o ang abah uh tek nawa jen ngaakthing ete loong nyia lakngah nawa roidong adoh thingtongte loong abah tanook mui rumka ang ah. (aiōn g165)
men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
36 Neng ah latek thang ih rangsah loong likhiik ang rum ah. Neng loong ah Rangte sah ang ah, tumeah neng tek nawa ngaaksaat rumta.
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 Eno Moses ih samsek ih jatthuk ha etekte ah ewe ngaakthing ete eah. Bangphook ni we luungta tiit raangha adi Moses ih Teesu suh Abraham Rangte, Isak Rangte nyia Jaakob Rangte ih liita.’
Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Heh ah ethingte loong Rangte, etekte Rangte tah angka, heh nawa ih thoontang ah ething.”
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
39 Mararah Hootthe nyootte loong ah toonjengta, “Ese ih ngaakbaat hali, Nyootte!”
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
40 Eno erah tokkhodi neng ih takah naan cheng rumta.
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41 Jisu ih cheng rumta, “Kristo ah Dewid sutoom ih mamet mi liita?
Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42 Tumeah Dewid heh teeteewah ih Dewid Boong leedap adi liiha, ‘Teesu ih nga Teesu suh liita: Nga jaawako adoh tong uh
David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
43 anpi anra loong ah ngah ih an lakhu nah maang langlang thuk ah.’
indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44 Dewid ih heh suh ‘Teesu’ et liita; erah ang abah, Kristo ah Dewid sutoom mamah mi ang ah?”
Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
45 Miloong ih heh jeng boichaat rumta adi, Jisu ih heliphante loong suh baatta,
Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
46 “Sen teeteewah Hootthe nyootte loong dowa sokthun samthun ih tong an, neng samsong elootlootwah ih song rum ano thaangsang thengnah mih ih jengseera nyia soomtu ah seechoh rumha; neng ih Jehudi loong rangsoomnok ni tongtheng ese ban thiin thuk nyia sadung theng ni tongtheng ese nah tong suh thunte loong re nawa ah;
"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
47 thaknuh loong kaanjuukhu et sok rum ano neng nok ah long et rumha, eno leh rangsoom jeng ah eloot lootwah ih jeng rum leh noisok et rumha! Neng chamnaang theng ah rapne ethithoon ang ah!”
de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
