Luke 19
1 Aru titia Jisu ahise aru Jericho sheher phale jaise.
Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
2 Etiya ekjon manu Zacchaeus koi kene thakise, aru tai poisa utha manu khan majote sobse dangor aru dhuni manu thakise.
Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
3 Tai Jisu kun ase koi kene sabole itcha korise, kintu bhir dangor huwa pora sabo para nai, aru tai khata manu thakise.
Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
4 Titia tai Jisu ke sabole nimite polai jai kene ekta sycamore ghas te uthise, kelemane Jisu etu rasta pora he jabo thakise.
Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
5 Jitia Jisu etu jagate ahise, Jisu taike saikene koise, “Zacchaeus, joldi namikene ahibi, aji Moi tumi laga ghor te jai kene thakibo.”
Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
6 Titia tai joldi kori kene nichete nami ahise, aru khushi pora Jisu ke tai laga ghor te ahibole matise.
Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
7 Jitia manu khan etu dikhise, taikhan sob biya paise aru apaste koi thakise, “Jisu ekjon paapi manu laga ghor te jaise.”
Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
8 Aru titia Zacchaeus uthikena Probhu ke koise, “Sabi, Probhu moi laga adha saman khan gorib ke di dibo, aru jodi moi kunba ke thogaise, tai laga bhag pora bisi aru char bhag milaikena dibo.”
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
9 Titia Jisu taike koise, ‘Aji poritran etu ghor te ahise, kelemane tai bhi Abraham laga khandan pora ase.
Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
10 Kelemane Manu laga Putro to harai kene thaka manu khan ke bisari bole aru bacha bole ahise.
thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
11 Aru taikhan etu kotha huni thakise, Jisu ekta dristanto kobole shuru hoise, kelemane tai Jerusalem te jabole nimite usor hoise, aru taikhan bhabise Isor laga rajyo to ta te joldi ahibole ase.
Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
12 Titia Tai koise, ekta bhal ghor te jonom huwa manu dur ekta desh te tai laga rajyo pabo nimite jaise, aru etu pichete tai wapas ahi jabole thakise.
Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
13 Etu karone tai laga dosta noukar khan ke matise, aru taikhan ke dosta mina dikene koise, ‘etu mina loi kene tumikhan ki kaam koribo pare etu kori kene thakibi moi wapas naha tak.’
Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
14 Kintu manu khan taike bhal panai aru tai laga pichete ekjon ke pathai kene taike koise, ‘etu manu moi khan uporte raj kora to moi khan nalage.’
Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
15 Aru jitia tai rajyo paikena wapas ahi jaise, titia tai koise jun manu ke tai poisa dise taikhan ke mati kene tai usorte loi anibole, ta te tai sabo kun pora bisi kaam kori kene labh paise.
Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
16 Poila ekjon tai usorte ahi kene koise, ‘Malik, apuni pora diya poisa loi kene moi aru etu laga dos bhag dise kori dise.’
Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
17 Titia etu bhal manu pora taike koise, ‘Bisi bhal korise, bhal noukar. Kelemane tumi olop diya te bhi bhal kaam kori kene thakise, tumi etu dosta sheher uporte adhikar chola bo.’
Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
18 Aru dusra jon bhi ahise, aru koise, ‘Malik, apuni pora panch poisa diya to moi pans bhag bisi kori dise.’
Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 Titia etu bhal manu taike koise, ‘Tumi bhi bhal kaam korise etu nimite pansta sheher uporte tumi adhikar chola bo.’
Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
20 Aru tisra noukar ahise, aru koise, ‘Malik, etu apuni diya laga poisa ase, moi etu loi kene kapra pora bandhi rakhise,
Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
21 kele koile, moi apnike bhoi lagi thakise. Kelemane apuni hisab kitab thik rakha manu ase. Apuni ki joma nakore etu uthai aru ki narupai etu he kate.’
Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
22 Titia etu manu pora taike koise, ‘Tumi laga mukh pora he moi tumike bisar koribo, tumi biya noukar! Tumi jani thakise naki moi ekjon joborjosti kori thaka manu ase, aru moi ki joma nakore etu loi, aru ki nadhale etu kata manu ase?
Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
23 Titia hoile tumi etu poisa to kele poisa-ghor te joma kora nai, aru jitia moi ahibo, etu homoi te bisi labh hobo thakise?’
hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
24 Titia tai jun manu usorte khara kori thakise taikhan ke koise, ‘Tai logot pora poisa to loi lobi, aru jun logote dos bhag ase taike di dibi.’
Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
25 Kintu taikhan koise, ‘Malik, tai logote dos bhag ase.’
Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26 ‘Moi tumikhan ke koi ase, jun manu logote bisi ase taike aru bhi bisi dibo, kintu jun manu logote eku nai, ki tai logote ase etu bhi loi lobo.
Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
27 Kintu etu moi laga dushman khan, jun manu moike taikhan uporte raj kori bole dibo mon thaka nai, yate loi kene anibi aru moi usorte morai dibi.’”
Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
28 Etu sob pichete, Jisu aru chela khan sob Jerusalem phale jaise.
Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
29 Aru jitia Tai Bethphage aru Bethany nogorkhan usorte ahise, Olivet kuwa ekta pahar te, Tai duijon chela ke pathaise,
Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
30 aru koise, “Tumikhan etu age te thaka bosti te jabi. Jitia ta te punchibo, tumikhan ta te kun pora bhi naboha ekta ghora laga bacha ke bandi kene thaka dikhibo. Etu ke Khuli Kena yate loi anibi.
„Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
31 Jodi kunba tumikhan ke hude, ‘Kile etu ke khuli ase?’ Tumikhan etu kobi, ‘Probhu ke etu dorkar ase.’”
Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
32 Aru jun khan ke etu karone pathaise, taikhan pora thik eneka he dikhi paise.
Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33 Jitia taikhan etu ghora bacha ke khuli thakise, malik ahikena taikhan ke koise, “Kile etu ghora bacha ke khuli ase?”
Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
34 Titia taikhan pora koise, “Probhu ke etu dorkar ase.”
Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
35 Titia taikhan Jisu usorte anise, aru taikhan laga kapra gadha uporte phelai dise aru Jisu ke gadha uporte bohi bole dise.
Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
36 Aru jitia taikhan jai thakise, manu khan kapra ulaikene rasta te rakhidise.
Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
37 Jitia Jisu Oliv pahar usorte ahi ponchise, aru chela aru manu khan dhanyavad dibole shuru hoise. Manu khan Jisu laga dangor kaam khan dikhi kene hala kori kene Isor ke mohima dikena
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38 koise, “Dhonyo ase etu raja jun manu Probhu laga naam te ahise! Sorgote shanti hobo aru sob untcha jagate mohima dibo!”
„Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
39 Kintu kunba Pharisee manu khan majot pora koise, “Shika manu, Apuni laga chela khan ke chup thaki bole kobi.”
Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
40 Titia Jisu koise, “Moi tumikhan ke koi ase jodi taikhan chup thake, pathor khan pora he hala kori jabo.”
Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
41 Aru jitia Jisu Jerusalem sheher usorte ponchise, Tai kandise,
Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
42 aru koise, “Aji tumikhan pora kineka shanti ahe etu jani thakile! Kintu tumikhan laga suku pora lukaikene ase.
„Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
43 Tumikhan uporte eneka din khan ahibo jitia dushman khan pora tumikhan ke sob phale pora dhori rakhibo aru dewar bonai kene tumikhan ke sob kinar pora dabai dibo.
Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
44 Tumi aru tumi laga bacha khan ke matite girai dibo. Taikhan ekta pathor bhi tumikhan uporte nacharibo, kelemane etu laga homoi te ki dikhai dise, etu tumikhan janibole para nai.”
og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
45 Jitia Jisu mondoli bhitor te ghusi se, Tai bhitor te bajar kori thaka manu khan ke khedai se,
Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
46 Taikhan ke koise, “Etu Isor kotha te likha ase, ‘Moi laga ghor to prathana laga ghor hobo,’ kintu tumikhan chor laga ghor bonai dise.”
og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
47 Aru Jisu mondoli te sikhai thakise. Etu homoi te mukhyo purohit khan aru niyom likha khan aru Pharisee khan Jisu ke mora bole rukhi thakise,
Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
48 kintu kineka pora Taike dhoribo etu taikhan koribo para nai, kelemane sob manu Jisu laga kotha to huni kene bohi thakise.
Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
