Waiata 38

1 He himene na Rawiri, hei whakamahara. E Ihowa, kaua e whakatupehupehu mai ki ahau ina riri koe, kaua ano ahau e pakia ina arita koe.

En Salme af David. Lehazkir.

2 Titi tonu hoki au pere ki ahau: kaha rawa te pehi a tou ringa i ahau.

HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

3 Kahore he wahi ora o oku kikokiko, na tou riri hoki: kahore ano e ata takoto oku wheua, noku i hara nei.

Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

4 Kua taupokina iho hoki toku matenga e oku kino: ano he pikaunga taimaha e pehi rawa ana i ahau.

Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

5 E piro ana oku whiunga, kua pirau i taku mahi poauau.

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

6 E whakawiria ana ahau, piko rawa; e tangi haere ana i te roa o te ra.

Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

7 Kei te tahuna hoki toku hope, kapi tonu: kahore hoki he wahi ora o oku kikokiko.

jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

8 Kua kore oku kaha, maru rawa ahau: hamama ana taku aue i te mamae o toku ngakau.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

9 E te Ariki, kei tou aroaro oku hiahia katoa; kahore hoki e ngaro i a koe taku aue.

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

10 Kihakiha kau toku ngakau, kua hemo toku kaha: me te marama o oku kanohi, kua kore hoki ena oku.

HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

11 Matara noa atu i toku mate te turanga mai o nga tangata i aroha mai ki ahau, o oku hoa hoki; i tawhiti ano oku whanaunga e tu ke mai ana.

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

12 E whakatakoto mahanga ana moku te hunga e whai ana i ahau kia whakamatea; he nanakia ano nga kupu a te hunga e rapu ana i te he moku; he whakaaro tinihanga ano a ratou a pau noa te ra.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

13 Ko ahau ia, i rite ki te turi, kihai i rongo, ki te tangata wahangu, kahore nei e hamamu tona mangai.

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

14 Na rite tonu ahau ki te tangata kahore nei e rongo, kahore nei he whakatupehupehu i tona mangai.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

15 E tumanako nei hoki ahau ki a koe, e Ihowa: ka whakahoki kupu mai ano koe, e te Ariki, e toku Atua.

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

16 I mea hoki ahau, Kei koa mai ratou ki ahau: ka paheke toku waewae, ka whakahihi ratou ki ahau.

Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

17 Ko ahau hoki, meake kopa, a kei inua tonu i ahau toku pouri.

naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

18 Ka whaki hoki ahau i toku kino, ka pouri mo toku hara.

Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

19 Ko oku hoariri ia hauhau tonu, kaha tonu; kua tokomaha ano te hunga e kino noa ana ki ahau.

thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

20 He hoariri ano ki ahau te hunga e utu ana i te pai ki te kino: moku e whai ana i te pai.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

21 Kaua ahau e whakarerea, e Ihowa, e toku Atua; kei mamao atu koe i ahau.

som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

22 Hohoro ki te awhina i ahau, e te Ariki, e toku whakaoranga.

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!