Ehekiera 37
1 I pa te ringa o Ihowa ki ahau, a kawea ana ahau, ara e to Ihowa wairua, tukua iho ana ahau e ia ki waenganui o te raorao; na kapi tonu a reira i te wheua.
HERRENS Haand kom over mig, og han førte mig i Aanden ud og satte mig midt i Dalen. Den var fuld af Ben;
2 Na ka whakahaereerea ahau e ia ki te taha o aua wheua a taka noa, taka noa; na, he tini ke i runga i te mata o te raorao; nana, he maroke rawa aua mea.
og han førte mig rundt omkring dem, og se, de laa i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.
3 Na ka mea ia ki ahau, E te tama a te tangata, e ora ranei enei wheua? Ano ra ko ahau, E mohio ana koe, e te Ariki, e Ihowa.
Derpaa sagde han til mig: »Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?« Jeg svarede: »Herre, HERRE, du ved det!«
4 Na ka mea ia ki ahau, Poropiti ki enei whenua, mea atu ki a ratou, E nga wheua maroke nei, whakarongo ki te kupu a Ihowa.
Saa sagde han til mig: Profetér over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENS Ord!
5 Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa ki enei wheua, Nana, ka meinga e ahau he manawa kia tomo ki roto ki a koutou, a ka ora koutou.
Saa siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Aand i eder, saa I bliver levende.
6 A ka hoatu e ahau he uaua ki runga ki a koutou, ka whakaputaina ake he kikokiko ki a koutou, ka hipokina koutou ki te kiri, ka hoatu ano e ahau he manawa ki roto ki a koutou, na ka ora koutou; a ka mohio koutou ko Ihowa ahau.
Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem paa eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Aand, saa I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
7 Heoi poropititia ana e ahau te mea i whakahaua ki ahau; a, i ahau e poropiti ana, na he haruru, na he ru, a whakatata ana nga wheua, tona wheua ki tona wheua.
Saa profeterede jeg, som mig var paalagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.
8 A ka titiro atu ahau, nana, he uaua i runga i a ratou, kua puta ake he kikokiko, a he kiri e hipoki ana i waho ake i a ratou: otiia kahore he manawa i roto i a ratou.
Og jeg skuede, og se, der kom Sener paa dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Aand i dem.
9 Katahi ia ka mea ki ahau, Poropiti ki te hau, poropiti, e te tama a te tangata, mea atu hoki ki te hau, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Haere mai i nga hau e wha, e te manawa, e ha ki runga ki tenei hunga kua oti nei te patu, kia ora ai rat ou.
Saa sagde han til mig: Profetér og tal til Aanden, profetér, du Menneskesøn, og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Aand, kom fra de fire Verdenshjørner og blæs paa disse dræbte, at de maa blive levende!
10 Heoi ka poropititia e ahau te mea i whakahaua e ia ki ahau; na ko te taenga mai o te manawa ki roto ki a ratou, kua ora, tu ana i runga i o ratou waewae, he ope tino nui.
Da profeterede jeg, som han bød mig, og Aanden kom i dem, og de blev levende og rejste sig paa deres Fødder, en saare, saare stor Hær.
11 Katahi ia ka mea ki ahau, E te tama a te tangata, ko enei wheua ko te whare katoa o Iharaira: nana, kei te ki ake ratou, Kua maroke o tatou wheua, kua ngaro ta tatou i tumanako ai; kua motuhia ketia tatou.
Derpaa sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: »Vore Ben er tørre, vort Haab er svundet, det er ude med os!«
12 Mo reira poropiti, ki atu ki a ratou, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Nana, e taku iwi, ka huakina ake e ahau o koutou urupa, ka meinga kia puta ake hoki koutou i o koutou urupa, ka kawea ki te oneone o Iharaira.
Profetér derfor og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg aabner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;
13 A ka mohio koutou ko Ihowa ahau, ina huakina e ahau o koutou urupa, e taku iwi, a ka meinga koutou e ahau kia puta ake i o koutou urupa.
og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg aabner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.
14 A ka hoatu e ahau toku wairua ki roto ki a koutou, a ka ora koutou, a ka whakanohoia koutou e ahau ki to koutou ake oneone: ko reira koutou mohio ai, naku, na Ihowa, i korero, a naku ano i mahi, e ai ta Ihowa.
Jeg indgiver eder min Aand, saa I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
15 I puta mai ano te kupu a Ihowa ki ahau, i mea,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
16 Na, ko koe, e te tama a te tangata, tikina tetahi rakau mau, tuhituhia iho, He mea mo Hura, mo ona hoa ano, mo nga tama a Iharaira: na tikina atu ano tetahi rakau, tuhituhia iho, He mea mo Hohepa, ko te rakau o Eparaima, mo ona hoa hoki, mo te w hare katoa o Iharaira.
Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpaa: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag saa et andet Stykke Træ og skriv derpaa: Josef — Efraims Træ — og hans Medbrødre, alt Israels Hus!
17 Na me hono raua, tetahi ki tetahi; a hei rakau kotahi raua i roto i tou ringa.
Føj dem saa sammen til eet Stykke, saa de bliver eet i din Haand.
18 Na ki te korero nga tamariki a tou iwi ki a koe, ki te mea, E kore ianei e whakaaturia e koe ki a matou he aha te tikanga o enei mea au?
Og naar saa dine Landsmænd siger til dig: »Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?«
19 Mea atu ki a ratou, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa, Nana ka mau ahau ki te rakau o Hohepa, ki tera i te ringa o Eparaima, ki ona hoa ano, ki nga iwi o Iharaira; a ka whakatakotoria ratou e ahau ki tera, ara ki te rakau o Hura, ka meinga ho ki raua hei rakau kotahi, a ka kotahi tonu raua i roto i toku ringa.
sig saa til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ, som var i Efraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Haand.
20 Na, ko nga rakau e tuhituhi ai koe ki runga, hei roto i tou ringa i to ratou aroaro.
Og Træstykkerne, du skrev paa, skal være i din Haand, saa de kan se dem.
21 A ka mea atu koe ki a ratou, Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa; Nana, ka tangohia e ahau nga tama a Iharaira i roto i nga iwi i haere atu nei ratou, ka kohikohia i tetahi taha, i tetahi taha, ka kawea ki to ratou oneone.
Tal saa til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
22 Ka meinga hoki ratou e ahau hei iwi kotahi ki te whenua, ki nga maunga o Iharaira; a kotahi tonu he kingi hei kingi mo ratou katoa; kore ake o ratou iwi e rua i muri nei, heoi rawa o ratou wehenga kia rua kingitanga.
Jeg gør dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.
23 Kore ake ano o ratou poke i a ratou whakapakoko, i a ratou mea whakarihariha, i o ratou kino katoa: engari ka whakaorangia ratou e ahau i o ratou nohoanga katoa, i nga wahi i hara ai ratou, ka purea: ko ratou hoki hei iwi maku, ko ahau hei Atua mo ratou.
De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
24 Ko taku pononga hoki, ko Rawiri hei kingi mo ratou; a kotahi tonu te hepara mo ratou katoa: ka haere hoki ratou i runga i aku ritenga, ka pupuri i aku tikanga, ka mahi.
Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.
25 A ka noho ratou i te whenua i hoatu e ahau ki taku pononga, ki a Hakopa, ki te wahi i noho ai o koutou matua; ka noho ano ratou ki reira, ratou, a ratou tama, me nga tama ano a a ratou tama a ake ake: a ko taku pononga, ko Rawiri hei rangatira m o ratou a ake ake.
De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.
26 Ka whakaritea ano e ahau te kawenata mo te rongo mau ki a ratou; hei kawenata mau tonu tena ki a ratou; ka whakanohoia ano ratou e ahau, ka whakanuia, ka whakaturia ano e ahau toku wahi tapu ki waenganui i a ratou a ake ake.
Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;
27 Na ki a ratou toku tapenakara: a ko ahau hei Atua mo ratou, ko ratou ano hei iwi maku.
min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
28 A ka mohio nga tauiwi ko ahau a Ihowa e whakatapu nei i a Iharaira, i te mea kei waenganui nei toku wahi tapu i a ratou a ake ake.
Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver i deres Midte evindelig.
