2 Hamuera 22
1 I korerotia e Rawiri ki a Ihowa nga kupu o tenei waiata i te ra i whakaorangia ai ia e Ihowa i te ringa o ona hoariri katoa, i te ringa ano o Haora:
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 I mea ia, Ko Ihowa toku teko, toku pourewa, ko toku kaiwhakaora hoki ia, ae ra ko toku;
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Ko te Atua toku kamaka, ka whakawhirinaki ahau ki a ia; ko toku whakangungu rakau, ko te haona o toku whakaoranga, ko toku pa tiketike, ko toku rerenga atu; e toku kaiwhakaora, whakaorangia ana ahau e koe i te tutu.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Ka karanga ahau ki a Ihowa e tika nei kia whakamoemititia: a ka whakaorangia ahau i oku hoariri.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 I karapotia ahau e nga ngaru o te mate, i whakawehia ahau e nga waipuke o te kino.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 I karanga ahau ki a Ihowa i toku paweratanga, ae ra, i karanga ahau ki toku Atua: a i whakarongo ia ki toku reo i roto i tona temepara, i tae hoki taku hamama ki ona taringa.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Na ka ngaueue te whenua, ka ru; wiri ana nga putake o nga rangi, ngaueue ana, no te mea e riri ana ia.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 I kake he paowa i ona pongaponga, a ka kai te kapura o roto o tona mangai: ngiha ana nga waro.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 I whakapingoretia e ia nga rangi, a ka heke iho: a i raro te pouri kerekere i ona waewae.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Na ka eke ia ki te kerupa, a rere ana: ina, i kitea ia i runga i nga parirau o te hau.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 I meinga ano e ia te pouri hei teneti a tawhio noa, nga wai pouri, nga kapua matotoru o te rangi.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Ngiha ana nga waro i te wherikotanga o tona aroaro.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Papa ana te whatitiri a Ihowa i nga rangi; puaki ana te reo o te Runga Rawa.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Kokiritia mai ana e ia nga pere, a marara ana ratou; he uira, a ka whati ratou.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Na ka kitea nga takere o te moana, ka takoto kau nga putake o te ao i te whakatupehupehunga a Ihowa, i te whenunga o te manawa o ona pongaponga.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 I tono karere mai ia i runga, ka mau ki ahau; kumea ake ahau e ia i roto i nga wai maha.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Nana ahau i whakaora i toku hoariri kaha, i te hunga e kino ana ki ahau: he kaha rawa hoki ratou i ahau.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Huakina tatatia ana ahau e ratou i te ra o toku matenga: ko Ihowa ia toku whakawhirinakitanga.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 A whakaputaina ana ahau e ia ki te wahi whanui: i whakaorangia ahau e ia, no te mea i whakaahuareka ia ki ahau.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Rite tonu ki taku mahi tika ta Ihowa utu ki ahau; rite tonu ki te ma o oku ringa tana i whakahoki mai ai ki ahau.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 I pupuri hoki ahau i nga ara a Ihowa; a kihai i he, i whakarere i toku Atua.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Kei mua tonu hoki i ahau ana whakaritenga katoa; a, ko ana tikanga, kihai era i matara atu i ahau.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 I tu tika ano ahau ki tona aroaro: i tiaki ano i ahau kei kino.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 No reira i homai ai e Ihowa he utu ki ahau, rite tonu ki toku tika; rite tonu ki toku ma ki tana titiro.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 He tangata atawhai, ka atawhai ano koe; he tangata tika, ka tika ano koe.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 He tangata ma, ka ma ano koe; he tangata whakakeke, he whakakeke hoki tau mahi.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 E whakaorangia hoki e koe te iwi e tukinotia ana: kei runga ia ou kanohi i te hunga whakakake, kia whakahokia iho ratou e koe ki raro.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Ko koe hoki toku rama, e Ihowa: ma Ihowa e whakamarama toku pouri.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Nau hoki ahau i rere ai ki runga ki te ropu: na toku Atua ka peke ahau i te taiepa.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Tena ko te Atua, tika tonu tona ara; he parakore te kupu a Ihowa; he whakangungu rakau ia ki te hunga katoa e whakawhirinaki ana ki a ia.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Ko wai oti te Atua, ki te kahore a Ihowa? Ko wai hoki te kamaka, ki te kahore to tatou Atua?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Ko te Atua toku pa kaha: ko ia hei arahi i te hunga tika i tona ara.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Ko ia nei hei mea i oku waewae kia rite ki o te hata: mana hoki ahau e whakatu ki runga ki oku wahi tiketike.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Ko ia hei whakaako i oku ringa ki te whawhai; hei mea i oku ringa kia whakapiko i te kopere parahi.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Kua homai hoki e koe ki ahau te whakangungu rakau o tau whakaoranga; whakanuia ana ahau e tou whakaaro mahaki.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 I whakanuia e koe oku takahanga i raro i ahau, te paheke oku waewae.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Kua arumia e ahau oku hoariri, a huna iho ratou e ahau: kihai ano ahau i tahuri, a moti noa ratou.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Moti iho ratou i ahau, mongamonga noa, te ahei te whakatika: ina, hinga ana ratou ki raro i oku waewae.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Nau hoki ahau i whitiki ki te kaha mo te whawhai: piko ana i a koe ki raro i ahau te hunga i whakatika mai ki ahau.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Kua meinga hoki e koe kia hurihia mai e oku hoariri o ratou tuara ki ahau, kia huna e ahau te hunga e kino ana ki ahau.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 I tirotiro ratou, heoi kahore he kaiwhakaora: ki a Ihowa rawa, heoi kihai ia i whakahoki kupu ki a ratou.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Na tukia ana ratou e ahau, a rite noa ki te puehu o te whenua: mohungahunga noa ratou i ahau, me te mea he paru no nga huarahi; a titaritaria ana ratou e ahau.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Nau hoki ahau i ora ai i nga ngangautanga a toku iwi; nau ahau i tiaki hei upoko mo nga tauiwi: hei apa moku te iwi kahore nei i matauria e ahau.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Ka tuku mai nga tangata iwi ke ki raro i ahau: kia rongo kau te taringa, kakama tonu mai ratou ki ahau.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Ka memeha haere nga tangata iwi ke: ka puta wehi mai hoki i roto i o ratou kuhunga.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 E ora ana a Ihowa, kia whakapaingia toku kamaka: kia whakanuia te Atua o te kamaka o toku whakaoranga:
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Ara te Atua e rapu nei i te utu moku, e pehi nei i te iwi ki raro i ahau,
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 E whakaputa nei i ahau i roto i oku hoariri: ae ra, e mea ana koe i ahau kia teitei ake i te hunga e whakatika mai ana ki ahau: whakaorangia ana ahau e koe i te tangata tutu.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Mo konei ka whakawhetai ahau ki a koe, e Ihowa, i roto i nga tauiwi, ka himene ki tou ingoa.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 He pourewa whakaora ia ki tana kingi; e whakaputa aroha ana ki tana tangata i whakawahi ai, ki a Rawiri ratou ko ona uri ake ake.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
