Luke 15
1 Nongma kanggat khomba amadi atoppa papchengba pumnamakna Jisuna tambiba tananabagidamak mahakki manakta laklammi.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Maduda pharisee-sing amadi wayel yathanggi ojasingna marum marum sonduna hainarak-i, “Nupa asina papisingbu taramna ok-i amasung makhoiga chasu chaminnei!”
Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
3 Maduda Jisuna pandam asi makhoida hairak-i,
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 “Nakhoigi marakta yao chama leiba kanagumba amagi yao ama mangkhrabadi nahakna kari tougani? Nahakna atoppa yao maraphutara mapan adubu lamhangda hundoklamduna mangkhraba yao adubu phangdriphaoba thiroidra?
„Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Aduga nahakna madubu phangba matamda adukki matik haraoduna nahakna madubu lengbanda thonggatli.
Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6 Aduga nahakna yumda halaktuna nahakki marup-mapangsing amadi keirol-leikaisingbu kouraduna makhoida hai, ‘Eina eigi mangluraba yao adu amuk hanna phangjare, aduna eikhoi haraominnasi.’
Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
7 Eina nakhoida hairi madudi, matou adugumduna pukning hongba mathou tadaba achumba chatpa makhoi maraphutara mapandagi papchenba amana pukning hongbada swargada henna haraoba oigani.
Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 “Nattraga lupagi senmayek tara leibi nupi amagi senmayek ama mangkhrabadi mahakna thaomei chukhattuna amadi yumdu sumjit sittuna senmayek adu phangdriba phaoba cheksinna thiroidra?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Aduga mahakna madu phangba matamda mahakna magi marup-mapangsing amadi keirol-leikaisingbu kouraduna hai, ‘Eina eigi mangluraba senmayek adu amuk phangjare, aduna eikhoi haraominnasi.’
Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Eina nakhoida hairi madudi matou adugumduna pap chengba amana paptagi pukning hongba matamda Tengban Mapugi swargadutsingna harao-i.”
Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
11 Jisuna makha tana hairak-i, “Kanagumba nupa amagi machanupa ani leirammi.
Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
12 Aduga machanupa atomba aduna mapada hairammi, ‘Ipa, Eigi phangpham thokpa lanthumgi saruk adu eingonda pibiro.’ Adudagi mapa aduna mahakki areiba lanthum adu makhoi anida yenthokpire.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Madugi matung numit kharagi matungda machanupa atomba aduna mahakki lanthumgi saruk adu yonthoktuna senpham adu puraga mayum thadoktuna chatkhre. Aduga mahakna arappa leibak amada chatuna cheksindaba punsi mahing amada hingduna maran-mathum pumnamak manghallammi.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Amasung mahakki leijaba pumnamak adu sijinnathokhraba matungda leibak aduda sathina chak tangba thokle aduga mahak awatpana thallakle.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Adudagi mahakna lam aduda leiba mi amagida chattuna mahakpu thabakta sijinnabinaba haijarure amasung nupa aduna mahakpu ok sennanaba thare.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
16 Aduga mahak adukki matik mabuk lamlammi madudi okta pijariba okchak adu chaduna mabuk thalhanninglammi. Adubu kana amatana mangonda kari amata pibiramde.
Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
17 Mameithangda mahakna wakhal tarakladuna masa mathanta haijarammi, ‘Eigi ipagi anekpa minaisingna phaoba chananaba lem pana lei aduga eina maphamsida lambana sigadoure!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Eina hougattuna ipagi manakta chatlaga haigani, Ipa, eina Tengban Mapu amadi nahakki maiyokta pap toukhre.
Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 Eihak amuk hanna nahakki nachanupa koubada matik chadre; eihakpu nahakki anekpa minai amagumna lousinbiyu.’
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 Adudagi mahakna hougattuna mapagi manakta halakle. “Aduga mahakna mayum yougadaba thaplingeidagi mahakna lakpa adu mapana urammi. Amasung thamoida nungsibana thalladuna mahakna machagi manakta chenthoraklaga mahakpu konsinduna chupkhi.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Matamduta machanupa aduna hairak-i, ‘Ipa, Eina Tengban Mapu amadi nahakki maiyokta pap toukhre. Eihak amuk hanna nahakki nachanupa koubada matik chadre.’
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 Adubu mapa aduna mahakki minaisingbu kouraduna hairak-i, ‘Thuna mahakkidamak khwaidagi phaba phijol puraktuna setchinbiyu, khutsada khudop sijinbiyu amasung makhongda khong-up tongsinbiyu.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
23 Aduga masa noiba sa ama puraktuna hatlu. Eikhoina chaklen ama sinduna harao nungaiba phongdoksi.
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 Maramdi eigi ichanupa asi sirurabani adubu amuk hinglakle; mahak manglurabani adubu amuk phangjare.’ Adudagi makhoina harao nungaiminaba houre.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 “Matam aduda machanupa ahal adudi loubukta leirammi. Aduga mahakna halaktuna yum naksilaklabada isei-nongmai amasung jagoi sabagi makhol tarammi.
Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 Adudagi mahakna manaising amabu kouduna mapham asida touribasing asi karino haina hanglammi.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Maduda manai aduna khumlak-i, ‘Nahakki nanaonupa aduk amuk halakle, aduga mahakna asoi angam karisu yaodana halakpa adugidamak nahakki napana masa noihallaba sa ama hatlibani.’
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
28 Maduda machanupa ahal adu adukki matik saorammi amasung mayumda changlamde. Maram aduna mapa aduna thoraktuna mahakpu yumda changlaknaba haijarammi.
Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 Adubu mahakna mapada hairak-i, ‘Yengngu, chahi kaya asi eina minai amagumna nahakkidamak thabak surakli aduga nongmatasu nahakki yathang indaba toukhidri. Adubu eigi marup mapangsingga chaminnaduna haraominnanaba hameng macha amatang phaoba nahakna eingonda keidoungeidasu pikhidri.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Adubu nahakki naral nathum apumba oktabi nupisingda hundokluraga halakpa nahakki nachanupa asigidamaktadi nahakna anoiba sa hattuna haraoba phongdokli.’
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Maduda mapa aduna mangonda khumlak-i, ‘Yengu, ichanupa, nahakti matam pumnamakta eihakka leiminnari aduga eigi areiba pumnamaksisu nahakkini.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Aduga asumna harao nungaiminnabagi thouram asisu pangthokpada matik chai, maramdi nahakki nanaonupa asi sirurabani adubu amuk hinglakle; mahak manglurabani adubu amuk phangjare.’”
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
