Salamo 120

1

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

2 O ry Iehovà, apitsoho an-tsoñin-dremborake ty fiaiko, boak’ ami’ty lela mamañahy.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

3 Inon-ty homeañ’ azo, ino ka ty hanoeñe ama’o ty lela letra’e tia?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

4 ana-pale masiom-panalolahy, naho forohan’ andrabey!

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

5 Hankàñe amako te mañialo e Mèseke añe, naho ty fimoneñako an-kiboho’ i Kedàre ao!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

6 Loho hatr’ela’e ty nitraofam-piaiko ami’ty kivoho’ o malaim-pilongoañeo.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

7 Toe mpitea filongoan-draho; fa ie ivolañako, aly avao ty onjone’ iereo.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!