Salamo 44

1 Ho an’ ny mpiventy hira. Nataon’ ny Koraïta. Maskila. Ny sofinay no nandrenesanay, Andriamanitra ô, ny razanay nilaza taminay ny asa nataonao tamin’ ny androny, dia tamin’ ny andro fahiny.

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

2 Ny tananao no nandroahanao ny firenen-tsamy hafa, fa izy kosa nampitoerinao; efa nampahorinao ny firenena maro, fa izy kosa nataonao mahafeno tany.

Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

3 Fa tsy ny sabany no nahazoany ny tany, ary tsy ny sandriny no namonjy azy; fa ny tananao ankavanana sy ny sandrinao ary ny fahazavan’ ny tavanao, satria efa sitrakao izy.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

4 Hianao dia Hianao no Mpanjakako, Andriamanitra ô; Mandidia famonjena ho an’ i Jakoba.

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

5 Hianao no hanosehanay ny fahavalonay; ny anaranao no hanitsahanay izay mitsangana hamely anay.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

6 Fa tsy ny tsipikako no itokiako, ary ny sabatro tsy hahavonjy ahy.

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

7 Fa namonjy anay tamin’ ny fahavalonay Hianao, ary ny nankahala anay dia nataonao menatra.

thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

8 Andriamanitra no ankalazainay mandrakariva; ary ny anaranao no hoderainay mandrakizay. (Sela)

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

9 Fa efa nanary anay ianao ka nampahamenatra anay, ary tsy mba mivoaka miaraka amin’ ny antokon’ ny miaramilanay Hianao.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

10 Ataonao miamboho ny fahavalonay izahay, koa ny mankahala anay dia nanaram-po namabo.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

11 Atolotrao tahaka ny ondry hohanina izahay, ary aelinao any amin’ ny firenen-tsamy hafa.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

12 Mivarotra ny olonao tsy vola tsy harena Hianao, ka tsy mahazo tombony amin’ ny vidiny.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

13 Ataonao fandatsan’ ny olona miray monina aminay izahay, dia fanakora sy faneson’ izay manodidina anay.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

14 Ataonao ho ambentinteny amin’ ny firenen-tsamy hafa izahay, dia fihifikifihan-doha amin’ ny olona maro.

Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

15 Tsaroako mandrakariva ny fahafaham-boninahitro, ary efa manafotra ahy ny fangaihaizako,

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

16 Noho ny feon’ ny mpanaratsy sy ny mpanamavo, noho ny fahavalo sy ny mpamaly ratsy.

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

17 Izany rehetra izany no manjo anay, nefa tsy manadino anao izahay ary tsy mivadika ny fanekenao.

for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

18 Tsy mihemotra ny fonay, ary tsy miala amin’ ny lalanao ny dianay.

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

19 Nefa Hianao nanorotoro anay teo amin’ ny fitoeran’ ny amboadia sy nanarona anay tamin’ ny aloky ny fahafatesana.

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

20 Raha nanadino ny anaran’ Andriamanitray izahay, na nananty tanana tamin’ ny andriamani-kafa,

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

21 Tsy handinika izany va Andriamanitra? Fa Izy mahalala ny miafina ao am-po.

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

22 Fa noho ny aminao no amonoana anay mandrakariva; toy ny ondry hovonoina no fijery anay.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

23 Mifohaza, ry Tompo ô, nahoana no matory Hianao? Mitsangàna, aza manary mandrakizay.

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

24 Nahoana no manafina ny tavanao Hianao, ka manadino ny fahantranay sy ny fahorianay?

Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

25 Fa miankohoka amin’ ny vovoka ny fanahinay, miraikitra amin’ ny tany ny kibonay.

Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

26 Mitsangàna hamonjy anay, ary avoty izahay araka ny famindram-ponao.

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!