Psalmorum 77
1 in finem pro Idithun psalmus Asaph voce mea ad Dominum clamavi voce mea ad Deum et intendit me
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 in die tribulationis meae Deum exquisivi manibus meis nocte contra eum et non sum deceptus rennuit consolari anima mea
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 memor fui Dei et delectatus sum exercitatus sum et defecit spiritus meus diapsalma
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 anticipaverunt vigilias oculi mei turbatus sum et non sum locutus
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 cogitavi dies antiquos et annos aeternos in mente habui
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 et meditatus sum nocte cum corde meo exercitabar et scobebam spiritum meum
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 numquid in aeternum proiciet Deus et non adponet ut conplacitior sit adhuc
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 aut in finem misericordiam suam abscidet a generatione in generationem
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 aut obliviscetur misereri Deus aut continebit in ira sua misericordias suas diapsalma
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 et dixi nunc coepi haec mutatio dexterae Excelsi
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 memor fui operum Domini quia memor ero ab initio mirabilium tuorum
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 et meditabor in omnibus operibus tuis et in adinventionibus tuis exercebor
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 Deus in sancto via tua quis deus magnus sicut Deus noster
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 tu es Deus qui facis mirabilia notam fecisti in populis virtutem tuam
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 redemisti in brachio tuo populum tuum filios Iacob et Ioseph diapsalma
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 viderunt te aquae Deus viderunt te aquae et timuerunt et turbatae sunt abyssi
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 multitudo sonitus aquarum vocem dederunt nubes etenim sagittae tuae transeunt
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 vox tonitrui tui in rota inluxerunt coruscationes tuae orbi terrae commota est et contremuit terra
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 in mari via tua et semitae tuae in aquis multis et vestigia tua non cognoscentur
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 deduxisti sicut oves populum tuum in manu Mosi et Aaron
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
