Psalmorum 73
1 psalmus Asaph quam bonus Israhel Deus his qui recto sunt corde
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 mei autem paene moti sunt pedes paene effusi sunt gressus mei
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 quia zelavi super iniquis pacem peccatorum videns
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 quia non est respectus morti eorum et firmamentum in plaga eorum
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 in labore hominum non sunt et cum hominibus non flagellabuntur
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 ideo tenuit eos superbia operti sunt iniquitate et impietate sua
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 prodiet quasi ex adipe iniquitas eorum transierunt in affectum cordis
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 cogitaverunt et locuti sunt in nequitia iniquitatem in excelso locuti sunt
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 posuerunt in caelum os suum et lingua eorum transivit in terra
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 ideo convertetur populus meus hic et dies pleni invenientur in eis
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 et dixerunt quomodo scit Deus et si est scientia in Excelso
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 ecce ipsi peccatores et abundantes in saeculo obtinuerunt divitias
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 et dixi ergo sine causa iustificavi cor meum et lavi inter innocentes manus meas
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 et fui flagellatus tota die et castigatio mea in matutino
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 si dicebam narrabo sic ecce nationem filiorum tuorum reprobavi
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 et existimabam cognoscere hoc labor est ante me
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 donec intrem in sanctuarium Dei intellegam in novissimis eorum
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 verumtamen propter dolos posuisti eis deiecisti eos dum adlevarentur
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 quomodo facti sunt in desolationem subito defecerunt perierunt propter iniquitatem suam
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 velut somnium surgentium Domine in civitate tua imaginem ipsorum ad nihilum rediges
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 quia inflammatum est cor meum et renes mei commutati sunt
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 et ego ad nihilum redactus sum et nescivi
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 ut iumentum factus sum apud te et ego semper tecum
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 tenuisti manum dexteram meam et in voluntate tua deduxisti me et cum gloria suscepisti me
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 quid enim mihi est in caelo et a te quid volui super terram
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 defecit caro mea et cor meum Deus cordis mei et pars mea Deus in aeternum
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 quia ecce qui elongant se a te peribunt perdidisti omnem qui fornicatur abs te
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 mihi autem adherere Deo bonum est ponere in Domino Deo spem meam ut adnuntiem omnes praedicationes tuas in portis filiae Sion
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
