Proverbiorum 22

1 melius est nomen bonum quam divitiae multae super argentum et aurum gratia bona

Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.

2 dives et pauper obviaverunt sibi utriusque operator est Dominus

Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

3 callidus vidit malum et abscondit se innocens pertransiit et adflictus est damno

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.

4 finis modestiae timor Domini divitiae et gloria et vita

Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

5 arma et gladii in via perversi custos animae suae longe recedit ab eis

Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.

6 proverbium est adulescens iuxta viam suam etiam cum senuerit non recedet ab ea

Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

7 dives pauperibus imperat et qui accipit mutuum servus est fenerantis

Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.

8 qui seminat iniquitatem metet mala et virga irae suae consummabitur

Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.

9 qui pronus est ad misericordiam benedicetur de panibus enim suis dedit pauperi

Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

10 eice derisorem et exibit cum eo iurgium cessabuntque causae et contumeliae

Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.

11 qui diligit cordis munditiam propter gratiam labiorum suorum habebit amicum regem

HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.

12 oculi Domini custodiunt scientiam et subplantantur verba iniqui

HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

13 dicit piger leo foris in medio platearum occidendus sum

Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«

14 fovea profunda os alienae cui iratus est Dominus incidet in eam

Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.

15 stultitia conligata est in corde pueri et virga disciplinae fugabit eam

Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.

16 qui calumniatur pauperem ut augeat divitias suas dabit ipse ditiori et egebit

Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.

17 inclina aurem tuam et audi verba sapientium adpone autem cor ad doctrinam meam

Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

18 quae pulchra erit tibi cum servaveris eam in ventre tuo et redundabit in labiis tuis

Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.

19 ut sit in Domino fiducia tua unde et ostendi eam tibi hodie

For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

20 ecce descripsi eam tibi tripliciter in cogitationibus et scientia

Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab

21 ut ostenderem tibi firmitatem et eloquia veritatis respondere ex his illi qui misit te

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.

22 non facias violentiam pauperi quia pauper est neque conteras egenum in porta

Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

23 quia Dominus iudicabit causam eius et configet eos qui confixerint animam eius

thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

24 noli esse amicus homini iracundo neque ambules cum viro furioso

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,

25 ne forte discas semitas eius et sumas scandalum animae tuae

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

26 noli esse cum his qui defigunt manus suas et qui vades se offerunt pro debitis

Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!

27 si enim non habes unde restituas quid causae est ut tollat operimentum de cubili tuo

Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

28 ne transgrediaris terminos antiquos quos posuerunt patres tui

Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

29 vidisti virum velocem in opere suo coram regibus stabit nec erit ante ignobiles

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.